Bekendtgørelse om værktøjsuddannelsen

§ 2. Den uddannede indenfor værktøjsuddannelsen skal, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, uddannelsen retter sig imod. Stk. 2. Den uddannede værktøjsmager og den uddannede værktøjstekniker skal selvstændigt kunne planlægge, og ved anvendelse af håndværktøjer og såvel manuelt betjente som cnc-værktøjsmaskiner, gennemføre fremstilling af værktøjskomponenter og samling af disse til komplette værktøjer. Arbejdet udføres på det i faget forekommende udstyr på baggrund af færdige emnetegninger eller egne tegninger. Den uddannede skal kunne anvende cad/cam-systemer til konstruktion og fremstilling af værktøjer og værktøjsdele. Den uddannede skal kunne planlægge og gennemføre reparation og vedligeholdelse af maskiner, udstyr og produktionsværktøjer. Den uddannede skal kunne udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende kvalitetskrav og ved anvendelse af tekniske specifikationer på dansk og engelsk. Den uddannede skal selvstændigt kunne anvende informationsteknologi i forbindelse med den daglige produktion, herunder til søgning og fremskaffelse af relevant teknisk-faglig information. Stk. 3. Den uddannede inden for værktøjsuddannelsen skal endvidere kunne udvise:

1. kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker og kunne indgå i samarbejdsprocesser,
2. kendskab til projektorganisation og kunne indgå i projektgrupper, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden.
3. forståelse af intern og ekstern kundebetjening, herunder etablering og opretholdelse af faglig kommunikation på alle niveauer i virksomheden,
4. kendskab til instruktions- og præsentationsteknik,
5. fagligt overblik, initiativ samt kendskab til vidensøgning,
6. kvalitetsbevidsthed samt kendskab til opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer,
7. kendskab til etablering og drift af egen virksomhed,
8. kendskab til produktionsstyring og evner til at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver,
9. kendskab til design og produktudvikling, og
10. miljøbevidsthed. Stk. 4. Den uddannede værktøjstekniker skal endvidere:
11. kunne styre og gennemføre værktøjsudviklingsprojekter, herunder udføre det fornødne konstruktionsarbejde og udarbejde den fornødne dokumentation.
12. kunne anvende 2D og 3D cad-anlæg til konstruktion af værktøjer.
13. kunne forkalkulere fremstillingsomkostninger og foretage priseregning i forbindelse med værktøjsudviklingsopgaver.
14. kunne kommunikere fagligt på dansk og engelsk med leverandører, kunder og øvrige samarbejdspartnere.
15. ud fra produktionsmæssige og anvendelsesmæssige hensyn kunne foretage emneoptimering i samarbejde med værktøjskunder.
16. kunne udvise forståelse for juridiske forhold i forbindelse med udførelsen af designopgaver.
17. kunne foretage valg af værktøjsmaterialer til en fremstillingsopgave under hensyn til aktuelle produktions- og anvendelsesparametre.
18. kunne udvælge relevante elektriske, pneumatiske og hydrauliske komponenter til indbygning i værktøjer.

§ 4. Uddannelsen varer for værktøjsmager: 4 år og for værktøjstekniker: 5 år Stk. 2. Uddannelsen omfatter et grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed. Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget som nedenfor anført med den angivne varighed:

1. Værktøjstekniker: 10, 10, 10, 5, 5, 5, 5 og 5 uger, i alt 55 uger
2. Værktøjsmager: 10, 10, 10, 5 og 5 uger, i alt 40 uger Stk. 4. Undervisningen i hovedforløbet omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag, samt valgfri specialefag, jf. §§ 12 og 13. De valgfri specialefag gennemførers i forbindelse med de fastlagte skoleperioder eller på et andet tidspunkt i hovedforløbet. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden. Stk. 5. I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med påbygning, jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 24, stk. 4.

§ 6. For personer med relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige varigheden efter § 4. Stk. 2. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra kravet til erhvervserfaring efter stk. 1. Stk. 3. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, bundne og valgfrie specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen § 20, stk.2. Det supplerende kursus kan gennemføres uden uddannelsesaftale. Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb: a) kan fremstille enkle værktøjsdetaljer ved anvendelse af konventionelt styret drejning, fræsning, slibning og boring, b) kan planlægge fremstilling og kalkulation af enkle værktøjsdetaljer, c) kan anvende skæredata til bearbejdning af værktøjsmaterialer, d) kan ud fra arbejdstegninger beregne emnekoordinater til brug for cnc-programmering, e) har kendskab til anvendelsesmulighederne af cad/cam i værktøjssammenhænge. a) kan redegøre for de processer der indgår i støbning og stansning med færdige værktøjer, og b) har kendskab til støbe- og stanseprocessens indflydelse på værktøjsopbygningen a) anvende det i værktøjsbranchen almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj, b) udføre grundlæggende justering af almindeligt forekommende mekanisk måleværktøj, c) fremstille målerapport af enkle værktøjsdetaljer og bedømme måleresultater i relation til enkle værktøjsdetaljers kvalitetsspecifikationer, og d) anvende informationsteknologiske værktøjer til erhvervelse af viden om måletekniske tolerance- og kvalitetsspecifikationer, målemetoder samt måletekniske normer og standarder. a) ved planlægning af enkle værktøjsdetaljer, anvende de standarder for stregtyper, målsætning, snitangivelse og toleranceangivelser der bruges i værktøjsbranchen, b) anvende værktøjsbenævnelser og relevante ståltyper til enkle værktøjsdetaljer, c) anvende informationsteknologiske værktøjer til søgning af relevante informationer om tegnings- og konstruktionsarbejde, og d) anvende et cad-anlæg til fremstilling af enkle værktøjstegninger med tilhørende dokumentation.

1. Bearbejdning og kalkulation af værktøjsdetaljer Begynderniveau. Eleven
2. Procesteknik-støbning og stansning Begynderniveau. Eleven
3. Kvalitet og måleteknisk dokumentation Begynderniveau. Eleven kan
4. Værktøjsopbygning og dokumentation Begynderniveau. Eleven kan
5. Grundfaget læring, kommunikation og samarbejde. Stk. 2. De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 8 uger.

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag: a) fremstille arbejdstegninger til et funktionsdueligt masseproduktionsværktøj ud fra oplysninger om et emnes design og funktion, b) udarbejde en struktureret arbejdsplanlægning samt slutdokumentation for et givet værktøj, og c) udvælge, kontrollere og anvende opgaverelevante måle- og kontrolværktøjer. a) læse og fremstille brancherelevante tekniske tegninger, udført både manuelt og på et cad-system, og b) udarbejde, afprøve og tilrette cnc-programmer baseret på ISO-systemet og et cad/cam-system. a) anvende den fagteoretiske viden, der ligger til grund for udførelsen af de praktiske arbejdsdiscipliner og, i kombination med de opnåede praktiske færdigheder, overføre denne viden til beslægtede opgaver, og redegøre for de generelle principper omkring 5-akset bearbejdning og højhastighedsbearbejdning, og b) udføre systematisk vedligeholdelse af produktionsværktøjer. a) planlægge og gennemføre fremstilling af værktøjsdele til indbygning i stamværktøjer i de i branchen normalt anvendte materialer og på de maskintyper, der normalt anvendes ved fremstilling af værktøjer, og b) tilpasse og montere værktøjskomponenter til komplette funktionsduelige værktøjer. a) anvende IT baserede, fremmedsprogede tekniske ordbøger og b) oversætte og beskrive tænkte maskinfunktionsfejl.

1. Dokumentation Niveau: rutine Eleven kan
2. Kommunikation Niveau: rutine Eleven kan
3. Fremstillingsteknologi Niveau: avanceret Eleven kan
4. Justering og afprøvning af værktøjer Niveau: rutine Eleven kan opstille, afprøve og efterjustere værktøjer i ekscenterpresse og sprøjtestøbemaskine.
5. Fremstilling af værktøjskomponenter Niveau: rutine Eleven kan
6. Teknisk fremmedsprog Niveau: rutine Eleven kan Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 12,5 uger.

§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for den uddannede værktøjsmager og den uddannede værktøjstekniker følgende bundne specialefag: a) forståelse for sammenhængen mellem produktionsemnernes udformning og mere komplekse form- og snit- og stanseværktøjers opbygning og funktion, b) kendskab til beslægtede værktøjer til andre masseproduktionsmetoder, og c) kendskab til nyudvikling af produktionsformer og nye teknikker ved værktøjsfremstilling. a) arbejde kvalitetsbevidst, anvende samarbejds- og kommunikationsteknikker i praksis samt udvise initiativ, fleksibilitet og struktureringsevne i arbejdssituationen, og b) gennemføre en værktøjsfremstillingsproces, indeholdende projektering, fremstilling og afprøvning af et værktøj.

1. Værktøjslære Niveau: rutine Eleven kan udvise
2. Specialetema Niveau: avanceret Eleven vælger sammen med praktikvirksomheden enten tema A: Snit- og stanseværktøjsteknik eller tema B: Formværktøjsteknik. Valget baseres på elevens evner, interesser, lokale jobmuligheder, samt på virksomhedens behov og praktikbeskæftigelsesmuligheder. Valget meddeles skriftligt til skolen af eleven og virksomheden senest 4 uger inden påbegyndelsen af 4. skoleperiode i hovedforløbet, eller den af skolen fastsatte tidsgrænser. Eleven kan Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bundne specialefag varer i alt 10 uger. Stk. 3. Undervisningen i hovedforløbet omfatter for den uddannede værktøjstekniker endvidere følgende bundne specialefag: a) Eleven kan anvende projektstyringsværktøjer til metodeoptimering, tids- og ressourceplanlægning og styring af værktøjsprojekter. a) Eleven kan ubesværet anvende værktøjsfaglige udtryk og vendinger til skriftlig og mundtlig kommunikation på engelsk. a) Eleven kan på baggrund af egne økonomiske, produktionstekniske, miljømæssige og materialetekniske overvejelser udføre værktøjstekniske design- og emnemodningsopgaver, og b) eleven har endvidere kendskab til relevante regler vedrørende patent og ophavsrettigheder. a) Eleven kan, alene og som deltager i projekter, gennemføre en struktureret værktøjskonstruktionsproces, indeholdende projektering, konstruktion og dokumentation af støbe- og snit-/stanseværktøjer, og b) eleven kan endvidere, ud fra økonomiske og produktionstekniske analyser og overvejelser og under anvendelse af brancherelevant simuleringssoftware, foretage hensigtsmæssig tilretning af emner. a) Eleven kan, ud fra sit kendskab til relevante materialers bearbejdelighed og egenskaber, vælge værktøjsmaterialer til givne opgaver, b) eleven kan vælge varmebehandlingsmetode og overfladebehandling ud fra aktuelt estimeret emneantal, og c) eleven har endvidere kendskab til intelligente materialetyper og disses anvendelsesmuligheder. a) Eleven kan i forbindelse med værktøjskonstruktionsopgaver foretage valg af elektriske, pneumatiske og hydrauliske komponenter, og b) eleven kan vælge relevante komponenter til værktøjssikring. a) Eleven kan forkalkulere tidsforbrug og, ud fra optimerede produktionsforhold og –metoder, beregne værktøjs- og emnestykpriser, og b) eleven kan endvidere prisberegne værktøjstilbudsgivning og er bekendt med de hermed forbundne juridiske aspekter. a) Eleven har kendskab til den i værktøjsbranchen normalt anvendte cad-software og kan anvende 3D cad-programmer ved opbygning og konstruktion af værktøjer.

1. Projektstyring Rutineniveau
2. Teknisk engelsk Rutineniveau
3. Design og emnemodning Rutineniveau
4. Værktøjskonstruktion Avanceret niveau
5. Værktøjsmaterialer Rutineniveau
6. Automation og elektronik Rutineniveau
7. Værktøjskalkulation Rutineniveau
8. Cad, 3D, konstruktion Rutineniveau Stk. 4. De i stk. 3 nævnte bundne specialefag varer i alt 15 uger.

§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfri specialefag, der repræsenterer en række variable muligheder for elevens yderligere specialisering inden for områderne:

1. Elektronisk baserede konstruktions- og fremstillingsmetoder.
2. Øvrige tildannelses- og efterbehandlingsmetoder.
3. Faglig kommunikation på dansk og fremmedsprog.
4. Fremstilling og konstruktion af værktøjer.
5. Fagrettet materialekendskab. Stk. 2. Ved slutningen af 3. skoleperiode i hovedforløbet orienterer skolen eleven og virksomheden om valgmulighederne. Valget af valgfri specialefag meddeles skriftligt til skolen af eleven og virksomheden inden påbegyndelsen af 4. skoleperiode i hovedforløbet, eller den af skolen fastsatte tidsgrænser. Stk. 3. De valgfri specialefag varer i alt 2 uger.

§ 15. Praktikuddannelsen i specialerne værktøjsmager og værktøjstekniker omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:

1. Medvirken ved konstruktion og dokumentation af værktøjer.
2. Medvirken ved fastlæggelse af fremstillingsmetoder i henhold til aktuelle specifikationer.
3. Fremstilling af værktøjskomponenter og samling af disse til funktionsduelige værktøjer.
4. Opstilling og afprøvning af færdige værktøjer. Stk. 2. Praktikuddannelsen i specialet værktøjstekniker omfatter endvidere konstruktion via 3D-cad, design, automation og i muligt omfang projektledelse. Stk. 3. Målene med praktikuddannelsen i specialerne værktøjsmager og værktøjstekniker er:
5. Eleven skal på rutineniveau kunne konstruere og fremstille værktøjer i henhold til det valgte specialetema samt afprøve og indkøre disse til produktion.
6. Eleven skal på rutineniveau kunne medvirke ved nyudvikling af værktøjer samt ved udarbejdelse af produktionsgrundlag for værktøjsfremstilling.
7. Eleven skal endvidere kunne udføre alle arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Stk. 4. Målene med praktikuddannelsen i specialet værktøjstekniker er endvidere at eleven skal kunne udføre komplekse konstruktions-, design og emnemodningsopgaver, herunder fremstilling og afprøvning af de resulterende prototyper eller færdige værktøjer. Stk. 5. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med det i skoleundervisningen valgte specialetema. Uddannelsesbog mv.

§ 16. De skolevejledninger, som skolen udsteder efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden udsteder efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i hovedbekendtgørelsen. Stk. 2. Valg af specialetema, jf. § 12, stk. 1, og valgfri specialefag, jf. § 13, stk. 1, registreres i elevens personlige uddannelsesplan og underskrives af elev og virksomhed.

Karaktergivning

Karaktergivning

§ 19. I den sidste skoleperiode, afholder skolen som led i undervisningen en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamen finder anvendelse. Prøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Stk. 2. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 3. Som hjælpemidler må anvendes udleverede undervisningsmaterialer, personlige notater samt elektronisk tilgængeligt eller medbragt faglitteratur, værkstedshåndbøger og lignende. Stk. 4. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer (eksaminator) udpeget af skolen og to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg.

§ 20. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for uddannelsens mål i grundfag, områdefag og specialefag. Som hjælpemidler til løsning af den skriftlige prøve må anvendes personlige notater samt elektronisk tilgængelig eller medbragt faglitteratur. Opgaverne skal løses for elever i begge værktøjsuddannelsens specialer inden for 4 klokketimer. Stk. 2. Den praktiske prøve består af en eller flere opgaver, som eleven udfører i forbindelse med skoleundervisningens sidste 3 uger. Opgaverne udføres for begge værktøjsuddannelsens specialer inden for 84 klokketimer.

§ 21. Eksaminator og de to censorer giver samlet en karakter for henholdsvis den skriftlige og den praktiske prøve. Stk. 2. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve lægges vægt på

1. Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.
2. Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. Stk. 3. Eleven har bestået, hvis mindst beståelseskarakteren er opnået i hver af prøverne. Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve)

§ 23. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført, jf. stk. 2. Stk. 2. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at der kan udstedes skolebevis:

1. Eleven har opnået mindst 2,0 som gennemsnit af alle afsluttende prøvekarakterer eller standpunktskarakterer i grundfag i hovedforløbet.
2. Eleven har opnået mindst karakteren 02 i hvert enkelt områdefag og specialefag i hovedforløbet.
3. Eksamen efter §§ 19 og 20 skal være bestået. Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 25 af 19. januar 2006 om uddannelsen til værktøjsmager og vejledning til bekendtgørelse om uddannelsen til værktøjsmager af 29. december 2000. Stk. 3. Elever, der på ikrafttrædelsestidpunktet har påbegyndt undervisningen i hovedforløbet i uddannelsen som værktøjsmager, gennemfører uddannelsen efter reglerne i stk. 2, men skolen kan fastsætte regler om elevernes overgang til undervisning efter denne bekendtgørelse. Stk. 4. For elever, der gennemfører uddannelsen efter reglerne i stk. 2, finder reglerne om karaktergivning og beståelsesreglerne i denne bekendtgørelse anvendelse.

Undervisningsministeriet, den 26. juni 2007, den 26. juni 2007 /P.M.V.Roland ØsterlundUddannelsesdirektør Finn Møller Larsen/