Bekendtgørelse om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsudvalg samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 767 af 27/06/2007 I medfør af § 2, stk. 1, nr. 11, § 17 g, stk. 2, og § 21, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 6. juni 2007, samt § 32 i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 3. januar 2007, fastsættes:
Diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd
Diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd
(Stk. 4)
§ 1. Der ydes diæter til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i syn over kirkebygninger, kirkegårde med bygninger, præsteboliger, præstegårdes avlsbygninger, menighedshuse og konfirmandbygninger. Stk. 2. Diæter udgør 365 kr. pr. dag. Diætsatsen forhøjes hvert år den 1. januar med 8 kr., første gang den 1. januar 2008. Stk. 3. For dage, hvor hvervet beslaglægger mere end 4 timer, ydes det dobbelte. Stk. 4. Der ydes kun ét diætbeløb, selvom der afvikles flere synsforretninger inden for 4 timer.
(Stk. 4)
§ 2. Der kan endvidere ydes diæter til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i møder inden for normal arbejdstid, som vedkommende biskop indkalder til. Selvom mødet ikke er indkaldt af biskoppen, kan der ydes diæter, hvis biskoppen tiltræder, at det er nødvendigt at beramme et ekstraordinært menighedsrådsmøde, en forhandling med et menighedsråd eller et møde inden for normal arbejdstid i et udvalg, der er nedsat af menighedsrådet. Stk. 2. Biskoppen træffer i hvert enkelt tilfælde bestemmelse om, hvorvidt der skal ydes diæter for deltagelse i møder som nævnt i stk. 1. Stk. 3. Der kan ikke ydes diæter for deltagelse i indstillingsmøder i forbindelse med præsteansættelser, hvortil der indkaldes af biskoppen, eller for deltagelse i de budgetsamråd, der er nævnt i § 5 i lov om folkekirkens økonomi. Stk. 4. § 1, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved fastsættelsen af mødediæterne.
§ 3. Ved beregningen af møders og synsforretningers varighed medregnes den tid, der medgår til befordring mellem bopæl og mødested. Dette gælder dog kun ved møder, der afholdes uden for menighedsrådskredsen, og som er berammet i medfør af § 2.
§ 4. Der ydes diæter til medlemmer af menighedsråd, der ved menighedsrådsvalg medvirker på valgdagen. Disse diæter kan maksimalt fastsættes til et beløb, der svarer til vederlaget for medvirken ved kommunale valg.
(Stk. 2)
§ 5. Der kan ikke ydes diæter til valgte medlemmer af menighedsråd for deltagelse i synsforretninger, såfremt de pågældende som kirkefunktionærer er forpligtede til at deltage i synsforretningen. Stk. 2. Kirkeværger og kasserere modtager diæter for deltagelse i synsforretninger. Dette gælder også, selvom de er valgt uden for rådets midte.
§ 6. Der tilkommer ikke medlemmer af menighedsråd befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge eller andre ydelser i forbindelse med deltagelse i menighedsrådets møder og i synsforretninger. Der ydes dog befordringsgodtgørelse for deltagelse i møder uden for menighedsrådskredsen i medfør af § 2. Befordringsgodtgørelse ydes efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd.
(Stk. 2)
§ 7. Diæter, der ydes i medfør af §§ 1-2 og 4-5 afholdes af vedkommende kirkekasse. Stk. 2. Befordringsgodtgørelse, der ydes i medfør af § 6, afholdes af vedkommende kirkekasse.
Vederlag m.v. til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger
Vederlag m.v. til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger
(Stk. 2)
§ 8. Der kan ydes vederlag til bygningskyndige deltagere i menighedsrådets synsforretning over kirke og kirkegård. Stk. 2. Vederlaget fastsættes efter aftale mellem menighedsrådet og den bygningskyndige. Vederlagets størrelse skal fastsættes under hensyntagen til den bygningskyndiges uddannelsesmæssige baggrund og erfaring m.v. Det kan dog ikke kan overstige vederlaget til provstiudvalgets bygningskyndige, jf. § 9.
(Stk. 2)
§ 9. Der ydes vederlag til den af provstiudvalget udpegede bygningskyndige for deltagelse i provstesyn over kirke og kirkegård. Stk. 2. Vederlaget udgør 667 kr. i timen.
§ 10. Der ydes befordringsgodtgørelse efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd.
§ 11. Bygningskyndige deltagere, der oppebærer vederlag i medfør af §§ 8 eller 9, kan ikke samtidig modtage diæter efter bestemmelserne i kapitel 1.
§ 12. Vederlag og befordringsgodtgørelse i henhold til §§ 8-10 afholdes af vedkommende kirkekasse.
Diæter m.v. til valgte medlemmer af provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsudvalg
Diæter m.v. til valgte medlemmer af provstiudvalg, budgetudvalg og stiftsudvalg
§ 13. For deltagelse i provstiudvalgenes eller budgetudvalgenes møder ydes der diæter til de valgte medlemmer. § 1, stk. 2-4, og § 3, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved diæternes fastsættelse.
(Stk. 2)
§ 14. For deltagelse i provstiudvalgets eller budgetudvalgets møder ydes der de valgte medlemmer befordringsgodtgørelse efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd. Stk. 2. Der ydes ikke de valgte medlemmer af provstiudvalg eller budgetudvalg time- og dagpenge eller andre ydelser udover diæter og befordringsgodtgørelse.
§ 15. Diæter og befordringsgodtgørelse til valgte medlemmer af provstiudvalget eller budgetudvalget for deltagelse i provstiudvalgs- eller budgetudvalgsmøder afholdes af provstiudvalgskassen.
(Stk. 2)
§ 16. For deltagelse i stiftsudvalgenes møder ydes der som hidtil medlemmerne diæter og befordringsgodtgørelse efter de regler, der er fastsat i §§ 13-14. Stk. 2. Diæter og befordringsgodtgørelse efter stk. 1, afholdes af bevillinger fra fællesfonden til stiftsadministrationens generelle virksomhed.
Godtgørelser m.v. til provsterne
Godtgørelser m.v. til provsterne
(Stk. 3)
§ 17. Der tilkommer provster, der er ansat i provstier, som ikke er af overvejende bymæssig karakter, godtgørelse til dækning af nødvendige merudgifter til forplejning under deltagelse i provstiudvalgsmøder og budgetudvalgsmøder og andre møder inden for provstiet samt i forbindelse med deltagelse i synsforretninger, uanset afstanden og mødets varighed. Stk. 2. Der ydes provsten befordringsgodtgørelse efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd. Stk. 3. I forbindelse med tjenesterejser uden for provstiet ydes der provsten time- og dagpenge m.v. efter de regler, der er fastsat for statens tjenestemænd.
(Stk. 3)
§ 18. Godtgørelse til provsten for merudgifter ved tjenesterejser i forbindelse med provstiudvalgsmøder og budgetudvalgsmøder afholdes af provstiudvalgskassen. Stk. 2. Godtgørelse til provsten for merudgifter ved tjenesterejser i forbindelse med deltagelse i andre møder end de i stk. 1, beskrevne afholdes af fællesfonden. Stk. 3. Godtgørelser til provsten i medfør af § 17 for deltagelse i synsforretninger afholdes af vedkommende kirkekasse.
Ikrafttræden m.m.
Ikrafttræden m.m.
(Stk. 2)
§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. juli 2007. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 964 af 16 december 1998 om diæter m.v. til medlemmer af menighedsråd, provstiudvalg og stiftsudvalg samt til bygningskyndige deltagere i synsforretninger over kirker og præsteboliger ophæves.
Kirkeministeriet, den 27. juni 2007, den 27. juni 2007 /Bertel Haarder Lise Marianne Hjort/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. juli 2007