Bekendtgørelse om vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut til Udlændingeservice i forbindelse med sager om meddelelse af opholdstilladelse
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 807 af 29/06/2007 I medfør af § 9 c, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 945 af 1. september 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 89 af 30. januar 2007, fastsættes følgende:
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter følgende uddannelser og kurser:
- Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse af en statslig myndighed udbydes af en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
- Grundskole- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse af eller anmeldelse til en statslig myndighed udbydes af en statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
- Kurser på folkehøjskoler m.v., jf. lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), som gennemføres uden statstilskud, og som er af mindst 4 ugers varighed.
(Stk. 3)
§ 2. Til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse til en udlænding, der er optaget på en uddannelse eller et kursus, som er omfattet af § 1, anmoder den pågældende uddannelsesinstitution Danmarks Evalueringsinstitut om en vejledende udtalelse om de forhold, der er nævnt i § 3, jf. dog § 4. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal til brug for en anmodning om en vejledende udtalelse anvende et elektronisk skema, der er tilgængeligt på Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside. Ansøgningen skal vedlægges relevant dokumentation. Stk. 3. Danmarks Evalueringsinstitut skal gøre oplysninger om procedure, vurderingsmetoder, sagsbehandlingstider m.v. offentligt tilgængelige på instituttets hjemmeside.
§ 3. Danmarks Evalueringsinstitut afgiver efter anmodning efter § 2 en vejledende udtalelse om, hvorvidt uddannelsen eller kurset har et acceptabelt indholdsmæssigt kvalitetsniveau i forhold til statsligt godkendte uddannelser eller kurser på tilsvarende uddannelsesniveau. Udtalelsen afgives på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens eller kursets indhold og kvalitet. Bilag 1 indeholder en opregning af de kriterier, der skal indgå i Danmarks Evalueringsinstituts vurdering af uddannelsens indhold og kvalitet.
(Stk. 2)
§ 4. En vejledende udtalelse efter § 3 for uddannelser eller kurser, der ikke har gennemført et forløb af uddannelsen eller kurset, kan i 2 år anvendes til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse. For øvrige uddannelser eller kurser kan en udtalelse anvendes i 3 år. En udtalelse efter § 3 skal indeholde oplysninger om, i hvor lang tid den kan anvendes. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal give Danmarks Evalueringsinstitut meddelelse om ændringer af uddannelsen eller kurset. Såfremt Danmarks Evalueringsinstitut vurderer, at der er tale om væsentlige ændringer af forudsætningerne for udtalelsens afgivelse, kan instituttet bestemme, at den vejledende udtalelse ikke længere kan anvendes til brug for Udlændingeservices afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse. Instituttet giver i så fald Udlændingeservice meddelelse herom.
(Stk. 2)
§ 5. Uddannelsesinstitutionen, som anmoder om en udtalelse, afholder udgifterne hertil. Stk. 2. Betalingen dækker Danmarks Evalueringsinstituts faktiske omkostninger i forbindelse med afgivelse af udtalelsen.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juli 2007.
Undervisningsministeriet, den 29. juni 2007, den 29. juni 2007 /P.M.V.Lars MortensenStyrelseschef Cammy Wong/
Kriterier som indgår i Danmarks Evalueringsinstituts vurdering
Bilag 1 De vejledende udtalelser fra Danmarks Evalueringsinstitut, der afgives efter anmodning, jf. § 3, skal indeholde følgende:
- Formålet med uddannelsen eller kurset Der foretages en vurdering af, om uddannelsens eller kursets navn, indhold og niveau stemmer overens med formålet.
- Uddannelsessigte og kompetencer Der foretages en vurdering af om uddannelsen eller kurset svarer til det angivne niveau i det ordinære uddannelsessystem eller efter- og videreuddannelsessystem. Ved uddannelser eller kurser, som skal være forudsætningsgivende, skal der angives hvilke uddannelser, uddannelsen eller kurset er forudsætningsgivende til. Der skal endvidere være beskrivelse af en evt. meritpraksis. Der foretages en vurdering af om de formulerede kompentencemål svarer til tilsvarende uddannelser eller kurser. Der foretages endvidere en vurdering af, om kompetencemålene er realistiske i forhold til uddannelsens eller kursets varighed.
- Uddannelsens eller kursets indhold Der foretages en vurdering af, om der er sammenhæng mellem uddannelsens eller kursets formål, kompetencemål, struktur og faglige indhold. Der foretages desuden en vurdering af, om fagplaner og pensum er sammenlignelige med uddannelser på samme niveau og realistiske i forhold til uddannelsens eller kursets omfang. Uddannelsens eller kursets videngrundlag skal svare til kravene på tilsvarende uddannelsesniveau.
- Uddannelsens eller kursets struktur Der foretages en vurdering af, om uddannelsen eller kurset har et klart beskrevet forløb, som er i overensstemmelse med uddannelsens eller kursets formål, herunder hvad der udgør de centrale og fundamentale dele af uddannelsens ellers kursets identitet, og hvad der udgør supplerende fagområder, der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Det skal fremgå, hvilken progression der er mellem modulerne, herunder om et modul forudsætter andre. Uddannelsens eller kursets varighed skal angives i ECTS-points og måneder.
- Undervisnings-, eksamens- og prøveformer Der foretages en vurdering af om uddannelsens eller kursets undervisnings-, eksamens- og prøveformer stemmer overens med uddannelsens eller kursets faglige formål og kompetencemål. Ved kompetencegivende uddannelser eller kurser, skal prøveformen være i overensstemmelse med kravene for tilsvarende uddannelser. Hvis uddannelsen eller kurset afsluttes med et afsluttende projekt, skal dette svare til kravene på tilsvarende uddannelsesniveauer.
- Adgang Der foretages en vurdering af, om uddannelsen eller kurset har relevante, tilstrækkelige og gennemsigtige optagelseskriterier, og om uddannelsen eller kurset har en optagelsesprocedure, der understøtter opfyldelse af uddannelsens eller kursets formål og målsætninger. Der lægges vægt på, om optagelseskravene er i overensstemmelse med kursets mål, indhold og niveau, og at uddannelsesinstitutionen sikrer, at de studerende har de nødvendige sproglige kvalifikationer for at følge kurset gennem både mundtlige og skriftlige sprogtest.
- Undervisere Der foretages en vurdering af, om underviserne har et kvalifikationsniveau, der lever op til kravene på tilsvarende uddannelsesniveau. Der lægges vægt på undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, sprogkundskaber, og om undervisningen varetages af løst- eller fastansatte undervisere.
- Organisation, ledelse og fysiske faciliteter Der foretages en vurdering af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold samt de fysiske faciliteter for uddannelsens eller kursets gennemførelse.
- Brugerbetaling Der foretages en vurdering af, om gebyret for uddannelsen eller kurset modsvarer uddannelsens eller kursets omfang, varighed, niveau, eksamensform og undervisningsfaciliteter eller –udstyr. Der vil tillige lægges vægt på uddannelsesinstitutionens markedsføring af uddannelsen eller kurset.
- Kvalitetssikring Der foretages en vurdering af, om der er formelle mekanismer til løbende og systematisk evaluering af uddannelsen eller kurset, om disse mekanismer anvendes, samt om opfølgning på evalueringsresultater finder sted. Der er tale om en bruttoliste, hvor det ikke er nødvendigt, at kriterier skal kunne opfyldes fuldt ud, for at en uddannelse eller et kursus kan opnå en positiv vurdering. Da kriterierne har varierende betydning for kvaliteten af en uddannelse eller et kursus, vil den vejledende udtalelse bygge på en samlet vurdering.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2007
- Ikrafttrædelsesdato
- 6. september 2007