Bekendtgørelse om forsikringsformidleres uddannelse

§ 2. Den eller de personer, der er ansvarlige for forsikringsformidlingen i virksomheder omfattet af § 1, skal besidde den fornødne generelle viden om forsikringsformidling. Stk. 2. Ved generel viden om forsikringsformidling forstås, at personen

1. kan tilrettelægge virksomhedens forsikringsformidling under hensyn til de almindelige regler om indgåelse af aftaler og bestemmelserne om god skik, og
2. kan sikre, at medarbejderne i den pågældende virksomhed har den fornødne viden i relation til at gennemføre forsikringsformidlingen.

Forsikringsmægleres uddannelse

Forsikringsmægleres uddannelse

§ 3. En person, der ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve skades– og eller livsforsikringsmægling i medfør af § 6 og § 7 i lov om forsikringsformidling skal for at opfylde § 4

1. fremlægge bevis for at besidde teoretisk viden inden for henholdsvis skadesforsikrings– og eller livsforsikringsmægling, som angivet i § 4, og
2. skal forud for eller sideløbende med den teoretiske uddannelse, som angivet i § 4 kunne dokumentere at have erhvervet praktisk kendskab til forsikringsmægling ved 2 års ansættelse på fuld tid i en forsikringsmæglervirksomhed, et forsikringsselskab eller ved anden beskæftigelse, hvor tilsvarende kundskaber er erhvervet.

§ 4. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve skadesforsikringsmægling, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor skadesforsikringsmægling, der sikrer, at personen kan tilrettelægge og gennemføre forsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode og kan

1. etablere aftalegrundlaget med kunden,
2. vurdere kundens risikoprofil, herunder for erhvervskunden udarbejde virksomhedens forsikringspolitik,
3. beskrive kundens forsikringsrisici,
4. rådgive om den mulige afdækning af kundens forsikringsrisici,
5. udarbejde udbudsmateriale til brug for forsikringsselskabernes tilbudsgivning og gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler,
6. analysere de modtagne forsikringstilbud og udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige forsikringsløsning eller valget mellem flere gode forsikringsløsninger,
7. etablere den af kunden valgte forsikringsløsning, og
8. planlægge og gennemføre en løbende servicering af kundens forsikringsløsning. Stk. 2. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve livsforsikringsmægling, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor livsforsikringsmægling, der sikrer, at personen kan tilrettelægge og gennemføre forsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode og kan
9. etablere aftalegrundlaget med kunden,
10. vurdere kundens risikoprofil, herunder for erhvervskunden udarbejde virksomhedens pensionspolitik,
11. beskrive kundens forsikringsrisici,
12. rådgive om den mulige afdækning af kundens forsikringsrisici,
13. udarbejde udbudsmateriale til brug for forsikringsselskabernes tilbudsgivning og gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler,
14. analysere de modtagne forsikringstilbud og udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige forsikringsløsning eller valget mellem flere gode forsikringsløsninger,
15. etablere den af kunden valgte forsikringsløsning,
16. planlægge og gennemføre en løbende servicering af kundens forsikringsløsning, og
17. rådgive de enkelte medarbejdere omfattet af ordningen.

§ 5. Forsikringsmægleruddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan varetages af uddannelsesinstitutioner, der gennemfører en undervisning, der giver deltageren de i § 4 beskrevne kompetencer. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal gennemføre en undervisning, der mindst indeholder de i bilag 1 og 2 angivne emner. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen udfærdiger et bevis som dokumenterer, at deltageren har bestået eksamen indenfor henholdsvis skades– og eller livsforsikringsmægling.

Genforsikringsmægleres uddannelse

Genforsikringsmægleres uddannelse

§ 6. En person, der ansøger Finanstilsynet om tilladelse til at udøve genforsikringsmægling inden for skades– og eller livsforsikring i medfør af § 6 og § 7, jf. § 26, stk. 1, i lov om forsikringsformidling skal for at opfylde § 7 Stk. 2. Ansøger skal tillige kunne dokumentere at have erhvervet praktisk kendskab til genforsikringsmægling ved 2 års ansættelse på fuld tid i en genforsikringsmæglervirksomhed, et genforsikringsselskab eller ved anden beskæftigelse, hvor tilsvarende kundskaber er erhvervet.

1. fremlægge bevis for at besidde teoretisk viden inden for henholdsvis skadesforsikrings– og eller livsforsikringsmægling, som angivet i § 3, nr. 1, eller
2. fremlægge bevis for at besidde tilsvarende teoretisk viden inden for genforsikringsmægling af henholdsvis skadesforsikringer– og eller livsforsikringer, eller
3. fremlægge erklæring fra arbejdsgiver, der dokumenterer, at ansøger besidder de i § 7 angivne kompetencer.

§ 7. En person, der ansøger om tilladelse til at udøve genforsikringsmægling indenfor skades – eller livsforsikring, skal gennemføre et uddannelsesforløb indenfor henholdsvis skades – eller livsforsikringsmægling der sikrer, at personen kan tilrettelægge og gennemføre genforsikringsmæglingen ved anvendelsen af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, og kan

1. etablere aftalegrundlaget med kunden, (forsikringsselskabet),
2. vurdere kundens risikoprofil i forhold til selvbehold / egenkapital,
3. beskrive kundens genforsikringsbehov,
4. rådgive om den mulige afdækning i genforsikringsmarkedet og de enkelte genforsikringsselskabers finansielle styrke,
5. udarbejde udbudsmateriale til brug for genforsikringsselskabernes tilbudsgivning og gennemføre udbuddet i overensstemmelse med gældende regler,
6. analysere de modtagne genforsikringstilbud og udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedst mulige genforsikringsløsning eller valget mellem flere gode genforsikringsløsninger,
7. etablere den af kunden valgte genforsikringsløsning, og
8. planlægge og gennemføre en løbende servicering af kundens genforsikringsløsning.

Forsikringsagenters uddannelse

Forsikringsagenters uddannelse

§ 8. En forsikringsagentvirksomhed, som indgår aftale med et forsikringsselskab om salg af forsikringsselskabets forbrugerforsikringer, skal sikre, at personalet i forsikringsagentvirksomheden, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de forsikringsprodukter, der formidles til forbrugeren. Stk. 2. Ved en forbrugerforsikringsaftale forstås i denne bekendtgørelse en skades– eller livsforsikringsaftale, der indgås mellem en formidler af et forsikringsselskabs produkter og en forbruger om dækning af dennes forsikringsrisici.

§ 9. En forsikringsagentvirksomhed, som formidler et eller flere forskellige forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles. Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan

1. indsamle relevant information om forbrugerens forsikringsbehov,
2. analysere de modtagne informationer,
3. præsentere og begrunde en hensigtsmæssig løsning af forbrugerens forsikringsbehov ved hjælp af det eller de formidlede standardforsikringsprodukter, og
4. vejlede om det eller de forskellige standardforsikringsprodukters virkemåde.

§ 10. En forsikringsagentvirksomhed, som formidler enkeltstående forbrugerforsikringsprodukter som supplement til det produkt eller den tjenesteydelse, som leveres af virksomheden, skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om standardforsikringsproduktet, der formidles. Stk. 2. Ved en passende viden om det standardforsikringsprodukt, der formidles, forstås, at personen kan

1. informere forbrugeren om en mulig forsikringsdækning,
2. etablere en hensigtsmæssig forsikringsdækning ved hjælp af det formidlede standardforsikringsprodukt, og
3. vejlede om standardforsikringsproduktets virkemåde.

§ 12. En underagentvirksomhed, som indgår aftale med en forsikringsagentvirksomhed om salg af forbrugerforsikringsprodukter, som forsikringsagentvirksomheden har indgået aftale med et forsikringsselskab om at formidle, skal sikre, at personalet, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen, besidder en passende viden om de forsikringsprodukter, der formidles til forbrugeren. Stk. 2. Ved en forbrugerforsikringsaftale forstås i denne bekendtgørelse en skades– eller livsforsikringsaftale, der indgås mellem en formidler af et forsikringsselskabs produkter og en forbruger om dækning af dennes forsikringsrisici.

§ 13. En underagentvirksomhed, som formidler et eller flere forskellige forbrugerforsikringsprodukter skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles. Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan

1. indsamle relevant information om forbrugerens forsikringsbehov,
2. analysere de modtagne informationer,
3. præsentere og begrunde en hensigtsmæssig løsning af forbrugerens forsikringsbehov ved hjælp af det eller de formidlede standardforsikringsprodukter, og
4. vejlede om det eller de forskellige standardforsikringsprodukters virkemåde.

§ 14. En underagentvirksomhed, som formidler enkeltstående forbrugerforsikringsprodukter som supplement til det produkt eller den tjenesteydelse, som leveres af forsikringsagentvirksomheden, skal sikre, at en person, der er direkte beskæftiget med forsikringsformidlingen besidder en passende viden om standardforsikringsproduktet, der formidles. Stk. 2. Ved en passende viden om de standardforsikringsprodukter, der formidles, forstås, at personen kan

1. informere forbrugeren om en mulig forsikringsdækning,
2. etablere en hensigtsmæssig forsikringsdækning ved hjælp af det formidlede standardforsikringsprodukt, og
3. vejlede om standardforsikringsproduktets virkemåde.

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.1110 af 14. november 2004 om forsikringsformidleres uddannelse.

Skadesforsikringsmægleruddannelsen

Bilag 1 Efter uddannelsen skal deltageren kunne tilrettelægge og gennemføre forsikringsmægling for privat- og erhvervskunden indenfor skadesforsikring ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, der sikrer opfyldelse af de krav, markedet og lovgivningen stiller til en forsikringsmægler. Uddannelsen til skadesforsikringsmægler skal i henhold til § 4, stk.1, indeholde følgende videnelementer:

1. Juridiske forhold Forsikringsformidlingsloven God skik regler Aftaleloven Forsikringsaftaleloven
2. Kunden og dennes forudsætninger Erhvervsstruktur Virksomhedsformer Virksomhedsøkonomi og – regnskab Skatte- og momsregler
3. Produkter Bygningsforsikring Entrepriseforsikring Løsøreforsikring (brand, vand tyveri) Erhvervsansvarsforsikring Produktansvarsforsikring Montageforsikring Maskinkaskoforsikring EDB -forsikring Transportforsikring Driftstabsforsikring Autoforsikring Forhandler-/værkstedsforsikring Miljøansvarsforsikring Speditøransvarsforsikring Fragtføreransvarsforsikring Professionel ansvarsforsikring Private forsikringer
4. Tilvalgsdækninger
5. Følgeudgifter
6. Forsikringsselskabets økonomi Økonomiske nøgletal Reassurance
7. Erstatningsret Færdselslov CMR-lov Produktansvarsloven Culparegler Erstatningsansvarsloven
8. Arbejdsmetode Risikoanalyse Forsikringspolitik Udbud Tilbudssammenligning og indstilling til valg af løsning Implementering og service

Livsforsikringsmægleruddannelsen

Bilag 2 Efter uddannelsen skal deltageren kunne tilrettelægge og gennemføre forsikringsmægling for privat- og erhvervskunden indenfor livsforsikring ved anvendelse af en hensigtsmæssig arbejdsmetode, der sikrer opfyldelse af de krav, markedet og lovgivningen stiller til en forsikringsmægler. Uddannelsen til livsforsikringsmægler skal i henhold til § 4, stk. 2, indeholde følgende videnelementer:

1. Juridiske forhold Forsikringsformidlerloven God skik regler Aftaleloven Forsikringsaftaleloven Værgemålsloven Enkepensionsloven
2. Finansiel rådgivning Privatøkonomi Sociale ydelser Personskatteregler Finansielle og øvrige aktiver Passiver Generationsskifte Arv og begunstigelse
3. Etablering af pensionsløsning Teknisk grundlag for risikobedømmelse Helbredsoplysninger Bedømmelse og antagelse Selskabernes tegningspolitik Præmiens opbygning
4. Produkter Risikoprodukter Opsparingsprodukter Pseudoordninger Arbejdsmarkedspension Gruppeliv Kollektive ordninger Careprodukter Tjenestemandspension Pensionskasser Invest- og linkprodukter Kapitaliseringsprodukter Bankprodukter
5. Pensionsbeskatningsloven
6. Ændringer og udbetaling Jobskifte Genkøb Bonus Pensionsordninger ved skilsmisse og død Genplacering af pensionsudbetalinger
7. Arbejdsmetode Pensionspolitik Udbud Tilbudssammenligning og indstilling til valg af løsning Implementering og service Behovsanalyse