Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008

BEK nr 906 af 16/07/2007 I medfør af § 2, stk. 9 og 10, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2 og 3, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11a, stk. 2, § 12, stk. 1 og stk. 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, § 27a, § 28a, § 29, stk. 3 og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden kode, end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratet s register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en årlig momsregistreret omsætning på mere end 20.000 kr. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenhed pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli, skal anmeldes Plantedirektoratet s register, jf. lovens § 2. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratet s register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden. Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. lovens § 2, skal anmeldes til registeret senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for hele planperioden 2007/2008. Stk. 3. Anmeldelse til registeret for virksomheder omfattet af lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2008. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2007/2008. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 4. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 7.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kwh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder afbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperiode. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til Plantedirektoratet på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde og med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end nul kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes. Stk. 2. For planperioden 2007/2008 udgør hele landet ét klimaområde. Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede til brødfremstilling forøges med den i bilag 1, tabel 1, fastsatte kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling, hvis kravene for tildeling af brødhvedenorm er opfyldt og løfte om brødhvedenorm er meddelt, jf. §§ 8-10. Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha. Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 8. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 7, stk. 4, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2006 og 2007) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2008) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8. Stk. 2. Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 10. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Dansk Landbrug srådgivning, Landscentret, Planteproduktion, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N (Landscentret), på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landscentret eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2007. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 8, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2007/2008 modtages på hverdage fra den 21. august 2007 til den 23. april 2008. Ansøgninger modtaget inden den 21. august 2007 betragtes som modtaget den 21. august 2007. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 21. august 2007 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 8, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 11. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 8, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm. Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 12. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 23. april i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 13. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet. Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 15. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 16. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 15. september i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder som ændret ved bekendtgørelse nr. 1411 af 13. december 2006, samt bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha.

§ 17. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning fra disse staldsystemer maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. For blandinger, hvori indgår forarbejdet husdyrgødning, opgøres lagrene separat for husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.

§ 18. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 21, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Metrologi og Akkrediteringsfond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 19. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 20, stk. 1, og § 21, stk. 4 og 5, samt lovens § 14, stk. 1. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved separering af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 20, stk. 1, nummer 1) til 5) anførte andele af kvælstof.

§ 20. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. svinegylle:
2. kvæggylle:
3. minkgylle:
4. fjerkrægylle:
5. dybstrøelse :
6. anden husdyrgødning:
7. væskefraktion efter separering, hvor fiberfraktionen afbrændes Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 19. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3. Stk. 4. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning således, at det nedsætter gødningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1-3 fraviges.

§ 21. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 18, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 22, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

1. spildevandsslam:
2. komposteret husholdningsaffald:
3. kartoffelfrugtsaft:
4. pressesaft fra grøntpillefabrikation:
5. urea :
6. have- og parkaffald:

• 0 pct.

1. andre typer af anden organisk gødning

• 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 22. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 23. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 28. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 29, stk. 3. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 24. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens total primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 18, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 26. Virksomheden skal i efteråret 2008 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, ensilage mv., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2006/2007. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Efterafgrødegrundarealet omfatter det areal, der i planperioden 2007/2008 er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2. Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2008. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2009. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode. Stk. 4. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i stk. 2 nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. stk. 2. Stk. 5. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2008, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 3, udgør 100 procent af det dyrkede areal med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder. Stk. 6. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelser i dette kapitel/denne bestemmelse fraviges.

§ 27. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. Plantedirektoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan skemaerne skal dateres og ajourføres af programmerne. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde skriftlig bekræftelse på disse overførsler, med oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 20, stk. 1, og
4. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved at afgivers dyr græsser på modtagers arealer eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning skal indeholde modtagerens daterede skriftlige bekræftelse på de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6, samt for hvert gødningsprodukt oplysninger om andelen, jf. § 20, stk. 2 og 3. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til afbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. § 6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, jf. lovens § 11, stk. 4, skal indeholde modtagerens skriftlige bekræftelse på disse overførsler med oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning forarbejdet husdyrgødning, jf. § 20, stk. 1 og 3. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til biogas- og fællesanlæg. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdede husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
5. det totale indhold af kvælstof,
6. det totale antal dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
7. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 29. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet senest den følgende 31. marts. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest ved udgangen af den 6. måned efter afmeldelsen udarbejde gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden og inden samme dato indsende en underskrevet kopi heraf til Plantedirektoratet. Stk. 2. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den efterfølgende 31. marts indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. Samme indberetningsfrist gælder for oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer for planperioden 2006/2007. Stk. 3. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til Plantedirektoratet. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den efterfølgende 31. marts.

§ 30. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder skal indberetningen indeholde oplysninger om det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat til den enkelte virksomhed. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat handelsgødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Indberetningen skal indeholde oplysninger om CVR-nr., navn og adresse på den virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 23, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 31. Virksomheder registreret efter lovens § 2, og andre virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der sælger eller afgiver anden organisk gødning end husdyrgødning, biogas- og fællesanlæg, der sælger eller afgiver afgasset biomasse, forbrændingsanlæg, der modtager eller afgiver husdyrgødning, samt forarbejdningsanlæg, der sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal senest den 1. oktober indberette til Plantedirektoratet, hvem der er afsat gødning til i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem en tredjemand. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er afsat gødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder og andre skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 2. Biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem tredjemand. Indberetningen, skal ske hvert år senest 1. oktober. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke virksomheder registeret efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., navn og adresse, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er modtaget. Ved modtagelse af husdyrgødning fra andre virksomheder og andre skal indberetningen alene indeholde oplysninger om typen af og mængden af den gødning, der samlet er modtaget fra denne gruppe. Stk. 3. Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette til Plantedirektoratet, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra i perioden fra 1. august til 31. juli. Dette gælder tillige, når leverancen er sket gennem trediemand. Indberetningen skal ske hvert år senest 1. oktober. Indberetning skal indeholde oplysninger om, hvem der er modtaget anden organisk gødning end husdyrgødning fra, det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den anden organiske gødning end husdyrgødning der er modtaget.

§ 33. For virksomheder, der ikke i planperioden 2006/2007 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 975 af 25. septmeber 2006 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2006/2007 gælder:

1. at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2007 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2007/2008,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2007 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2007. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2007/2008, stilles der krav om 6 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 10 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf. § 26, stk. 2. Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den arealmæssigt største af virksomhederne. Stk. 4. § 34. For jordbrugsvirksomheder, der deltager i pilotprojekt om balanceregnskaber i perioden 1. august 2005 til 31. juli 2008 gælder følgende betingelser:
4. Kvælstofnormen for afgrøder, der er avlet og anvendt til foder på jordbrugsvirksomheden, skal korrigeres, hvis det forventede udbytte er højere eller lavere end standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Bedrifter med produktionsopgørelser korrigerer med faktorerne i bilag 1, tabel 4, kolonne 2 og bedrifter uden produktionsopgørelser anvender faktorerne i bilag 1, tabel 4, kolonne 3. Korrektionen i opadgående retning kan alene ske, hvis der forelægger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for afgrøden. Dokumentationen skal bestå af opgørelser over næringsstofbalancer. Kravene til opgørelser over næringsstofbalancer specificeres i skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet. Hvis udbyttet for én eller flere afgrøder, der er anvendt til foder på virksomheden, er lavere end standardudbytterne skal korrektionsfaktorerne anvendes til en korrektion i nedadgående retning. Hvis den samlede udbyttekorrektion (summen af korrektionerne for alle foderafgrøder) er negativ, er det tilladt at anvende den ukorrigerede kvælstofkvote. Korrektion for udbytte kan baseres på salg af afgrøder til opfodring på virksomheder der ligeledes deltager i pilotprojektet.

1. Et forventet højere udbytte for afgrøder, der er avlet og anvendt til foder på jordbrugsvirksomheden skal for planperioden 2007/2008 beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået i 3 - 5 forudgående planperioder. For hvert år der indgår i beregningen skal der foreligge opgørelser over næringsstofbalancerne på jordbrugsvirksomheden, jf. stk. 1, nr. 1.
2. I stedet for § 16, stk. 1 og 2, gælder, at der skal foretages en korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning på grundlag af det forbrug af hjemmeavlet foder, der fremgår af opgørelserne af udbytte, og på grundlag af opgørelser af forbruget af indkøbt foder, der ligger til grund for korrektionen af kvælstofnormerne for afgrøder, jf. stk. 3, nr. 1. Der foretages en korrektion med samme korrektionsfaktor for alle arter af husdyr i besætningen. Korrektionsfaktoren opgøres i skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet.
3. Opgørelserne over næringsstofbalancer foretages for kalenderåret på skemaer udarbejdet af Plantedirektoratet. Skemaerne, der jf. stk. 3, nr. 1, udgør dokumentationen for korrektion af kvælstofnormer for afgrøder i planperioden 2007/2008 indberettes til Plantedirektoratet senest den 24. april 2007.

§ 37. En afgørelse truffet af Landscentret, jf. §§ 8-10, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landscentrets afgørelser skal indsendes til Landscentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landscentret fortsat ikke finder, at betingelserne i § 8, stk. 1, er til stede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratet s afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Bilagsoversigt

Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Tabel 4 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Faktorer til korrektion af kvælstofkvoter for højere udbytter i afgrøder anvendt i foder Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder Tabel 3 Grønne marker

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Bilag 1 1 JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2 Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3 Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare. 4 For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/ kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5 Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn indgået i 2006 og 2007 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes. 6 Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7 Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8 Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9 Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor. 10 Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i oversigtstabellen nedenfor.

11 Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2007 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2007/2008. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12 Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«. 13 Udbytte opgivet i afgrødeenheder=100 FE 14 Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15 Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn 16 Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2 17 For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt. Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Frugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi , der er anført under forfrugtsafgrøden . Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi . Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssigeprincipper. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg. færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning. Normer for græs i omdrift: Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.

Normer for permanent græs: Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne réduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 1 ) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2 ) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2. 3 ) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes. 4 ) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. Bilag 1 Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes. Boomer Cardos Complet Ellvis Grommit Hereward Heroldo Opus Paroli Skagen Terra Tommi Torrild Tuareg Ure Bilag 1 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer 1 Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2 Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3 Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4 En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.« Bilag 1 Tabel 4: Faktorer til korrektion af kvælstofkvote for højere udbytter i afgrøde anvendt til foder

1. Korrektionsfaktorer for bedrifter med produktionsopgørelse.
2. Korrektionsfaktorer for bedrifter uden produktionsopgørelse. Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1 + 3 Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 - 12 1 Vandet sandjord JB 1 - 4 Sandblandet lerjord JB 5 - 6 Lerjord JB 7- 9 Korrektion for udbytte Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/ha Ja/Nej hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha kg N/ hkg 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 Ja 39 (43) 117 46 (51) 114 51 (56) 133 58 (64) 121 62 (69) 130 1,5 Vårhvede2 Ja 36 (40) 116 42 (47) 112 47(52) 132 53 (59) 119 57 (63) 129 1,7 Havre Ja 42 96 49 92 54 111 55 90 58 100 1,5 Andre kornarter, vårsået Ja 43 97 50 94 55 112 55 91 59 100 1,5 Majs til høst ved modenhed Ja 50 132 64 137 68 155 80 149 85 160 1,5 Korn + bælgsæd, vårsået, maks. 50 pct. bælgsæd Ja 42 62 45 50 48 65 51 44 53 49 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg2 Ja 49 (54) 149 53 (59) 140 57 (63) 157 72 (80) 151 77 (85) 161 1,2 Vinterhvede2 Ja 49 (54) 151 63 (69) 154 67 (74) 171 81 (90) 165 86 (95) 175 1,3 Vinterhvede, brødhvede2 Ja 49 (54) 186 63 (69) 194 67 (74) 213 81 (90) 211 86 (95) 223 1,7 Vinterrug2 Ja 40 (44) 115 53 (59) 115 52 (58) 127 65 (72) 119 69 (76) 127 1,2 Hybridrug2 Ja 48 (53) 123 63 (69) 126 63 (69) 139 74 (82) 128 79 (87) 138 1,2 Triticale2 Ja 41 (45) 141 53 (59) 140 53 (59) 153 61 (67) 140 65 (72) 149 1,2 Andre kornarter, efterårssået2 Ja 41 (45) 116 53 (59) 115 53 (59) 128 61 (67) 115 65 (72) 122 1,2 Oliefrø Vårraps 27 Ja 16 114 19 104 21 119 22 99 23 105 1,5 Vinterraps 27 Ja 23 162 31 172 31 172 36 179 38 181 1,5 Rybs 27 Ja 18 115 20 105 22 120 23 100 24 105 1,5 Solsikke 27 Ja 18 157 20 145 22 157 23 136 24 140 Sojabønner 19 Nej 45 45 45 45 45 Gul sennep 27 Ja 19 116 21 105 23 121 23 100 24 105 1,5 Anden oliefrøart 27 Ja 19 116 21 105 23 121 23 100 24 105 1,5 Bælgsæd Ærter 19 Nej 45 45 45 45 45 Hestebønner 19 Nej 45 45 45 45 45 Sø dlupin 19 Nej 30 30 30 30 30 Ærtehelsæd13 19 Nej 47 55 61 68 68 Flerårig bælgsæd 19 Nej 45 45 45 45 45 Anden bælgsæd til modenhed 19 Nej 45 45 45 45 45 Hør og hamp Oliehør 27 Ja 15 86 15 73 15 86 15 65 15 69 Spindhør 27 Ja 90 54 90 41 90 54 90 32 90 37 Hamp 27 Ja 120 132

120 119 120 132 120 111 120 115 Frøgræs Rajgræs, alm. 10 Nej 12 136 12 136 12 136 12 136 12 136 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 170 12 170 12 170 12 170 12 170 Rajgræs, italiensk 10 Nej 12 98 12 98 12 98 12 98 12 98 Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 132 12 132 12 132 12 132 12 132 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 119 12 119 12 119 12 119 12 119 Timothe, knoldrottehale 10 Nej 94 94 94 94 94 Hundegræs 10 Nej 170 170 170 170 170 Engsvingel 10 Nej 102 102 102 102 102 Rødsvingel, fåresvingel 10 Nej 119 119 119 119 119 Rajsvingel 10 Nej 10 136 10 136 10 136 10 136 10 136 Stivbladet svingel 10 Nej 102 102 102 102 102 Strandsvingel 10 Nej 162 162 162 162 162 Engrapgræs (marktype) 10 Nej 11 128 11 128 11 128 11 128 11 128 Engrapgræs (plænetype) 10 Nej 136 136 136 136 136 Alm. rapgræs 10 Nej 111 111 111 111 111 Hvene, alm. og krybende 10 Nej 94 94 94 94 94 Andet markfrø Kløver , hvid, rød, alsikke 87 Nej Græsmarksbælgplanter (lucerne, sneglebælg m.fl.) 27 Nej Kommen 27 Nej 11 111 11 111 11 111 11 111 11 111 4,0 Valmue 27 Ja 114 111 128 106 111 4,0 Spinat 27 Ja 12 136 15 134 17 153 17 132 17 136 4,0 Bederoer 27 Ja 20 179 20 179 20 179 20 179 20 179 Andet markfrø til udsæd 27 Nej 102 102 102 102 102 Kartofler Læggekartofler Ja 273 109 298 100 342 117 342 96 342 100 0,2 Stivelseskartofler Ja 400 169 450 165 530 186 530 165 530 169 0,2 Spisekartofler Ja 286 137 361 137 401 154 401 133 401 137 0,2 Bagekartofler, andre kartofler Ja 395 169 445 165 530 186 530 165 530 169 0,2 Fabriksproduktion Roer til fabrik 14 Ja 489 118 559 111 634 131 634 110 634 114 0,1 Cikorierødder 14 Ja 126 126 126 126 126 Andre industriafgrøder/ rodfrugter 14 Ja 106 106 106 106 106 Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12 1 Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/ha Ja/Nej fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha fe/ha kg N/ha Kg N /netto fe 10 11 12 13 14 Helsæd, vår Vårbyg, helsæd Ja 4600 118 5400 112 6400 130 7100 115 7100 119 Vårhvede, helsæd Ja 4300 115 5000 108 5900 126 6500 110 6500 114 Havre, helsæd Ja 4700 118 5500 112 6400 130 7100 115 7100 119 Blandkorn, vårsået, helsæd Ja 4900 118 5700 112 6400 130 7100 115 7100 119 Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd ) Ja 4900 59 5700 53 6300 71 7000 55 7000 60 Ærtehelsæd 19 Nej 4700 5500 6400 7100 7100 Silomajs Ja 9300 167 9300 154 10500 179 10400 157 10900 168 Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd Ja 5500 158 8600 150 7200 166 9000 160 9600 169 Vinterhvede, helsæd Ja 6300 160 8000 162 8600 179 10300 172 10900 181 Vinterrug, helsæd Ja 6000 157 7800 160 8000 173 9400 162 10000 172 Vintertriticale, helsæd Ja 5200 151 6700 151 6700 163 7600 150 8100 158 Blandkorn, efterårssået, helsæd Ja 5200 151 6700 151 6700 163 7600 150 8100 158 Korn, grønkorn

Vårkorn, grønkorn14 Ja 2500 94 3200 93 3200 105 3500 89 3500 94 Korn + bælgsæd, grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd ) Ja 2500 55 3200 54 3200 67 3500 51 3500 55 Vinterkorn, grønkorn15 Ja 3300 116 4300 120 4300 133 5300 128 5300 133 Græs, permanent Permanent græs med meget lavt udbytte4 19 Nej 800 26 800 26 800 26 800 26 800 26 Permanent græs med lavt udbytte4 19 Nej 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 1800 68 Permanent græs med normalt udbytte4 19 Nej 3000 132 3000 132 3000 132 3000 132 3000 132 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 4+7+ 17 87 Nej 6100 240 6900 242 8300 253 7300 244 7300 244 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år4+7+17 87 Nej 5200 64 5800 64 7000 64 7000 64 7000 64 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 4+17 19 Nej 6600 308 7800 316 9500 342 8500 325 8500 325 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte 3 19 Nej 179 179 179 179 179 30 Permanent græs/kl. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3 19 Nej 12 268 14 319 16 370 15 344 15 344 30 Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3 87 Nej 11 13 15 14 14 Permanent lucerne med min 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3 87 Nej 11 64 13 64 15 64 14 64 14 64 Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3 87 Nej 11 13 15 14 14 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år4+17 87 Nej 5200 64 6000 64 9000 64 8000 64 8000 64 Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år Nej 179 179 179 179 179 Permanent græs og kløvergræs uden norm6 19 Nej Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)4+5 19 Nej 2200 68 2200 68 2200 68 2200 68 2200 68 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N)4+5 19 Nej 800 800 800 800 800 Græsmarksplanter i omdrift Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte4+7 19 Nej 600 26 600 26 600 26 600 26 600 26 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte4+7 19 Nej 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 1500 68 Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte4+7 19 Nej 2600 132 2600 132 2600 132 2600 132 2600 132 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 87 Nej 6700 241 6900 242 8200 253 7200 245 7200 245 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 4+7 87 Nej 5200 64 5700 64 6700 64 6700 64 6700 64 Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift)4 87 Nej 5200 64 5700 64 6700 64 6700 64 6700 64 Græs uden kløver (omdrift) 4 19 Nej 6700 310 7200 319 8700 344 7700 327 7700 327 Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø4+8 Nej 2400 85 2400 85 2400 85 2400 85 2400 85 Rullegræs (omdrift) Nej 179 179 179 179 179 Græs til udegrise 70 Nej 180 180 180 180 180 Græs og kløvergræs uden norm6 19 Nej Græs/kløvergræs til fabrik 3 19 Nej 12 273 14 324 16 375 15 350 15 350 30 Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 13 15 14 14 Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 64 13 64 15 64 14 64 14 64 Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder) 3 87 Nej 11 13 15 14 14 Vildtager Vildtagre 16

Nej Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 14 Ja 9000 157 12000 170 12000 183 13000 170 13000 174 Kålroer 14 Ja 7000 153 8500 153 8500 166 8500 145 8500 149 Fodermarvkål 14 Ja 7000 109 7500 102 8500 128 8500 106 8500 111 Fodergulerødder 14 Ja 7000 140 8500 140 8500 153 8500 132 8500 136 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4+ 9 Nej 4500 162 4700 167 6000 187 4400 160 4400 160 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 Nej 2600 110 2700 113 2800 115 2400 108 2400 108 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4+9 Nej 1100 52 1100 52 1200 54 1100 52 1100 52 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4+10 Nej 3900 121 4100 123 5400 134 3800 120 3800 120 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4+10 Nej 2000 76 2200 77 2300 78 1900 75 1900 75 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn4+10 Nej 1000 31 1100 31 1200 32 1100 31 1100 31 Græs/ kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 Nej 179 204 204 179 179 30 Pligtige efterafgrøder11 17/25 Nej Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder )12 Nej Efterslæt efter brak Nej Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Uvandet grovsand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-121 Vandet sandjord JB 1-4 Sandblandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrektion for udbytte Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm Udbyttenorm Kvælstofnorm kg N/ha Ja/Nej hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha hkg /ha kg N/ha kgN / hkg 10 11 12 13 14 Grønsager, friland, særlige støtterettigheder Asier 25 Ja 135 120 135 110 115 Asparges 25 Nej 150 150 150 150 150 Bladselleri 25 Ja 215 200 215 190 195 Blomkål 25 Ja 255 240 255 230 235 Broccoli 25 Ja 215 200 215 190 195 Courgette, squash 25 Ja 150 135 150 125 130 Grønkål 50 Ja 185 170 185 160 165 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 105 0,1 Hvidkål 50 Ja 285 270 285 260 265 Kinakål 25 Ja 195 180 195 170 175 Knoldselleri 50 Ja 235 220 235 210 215 Løg Ja 165 150 165 140 145 Pastinak 25 Ja 165 150 165 140 145 Rodpersille 25 Ja 165 150 165 140 145 Porre 25 Ja 225 210 225 200 205 Rosenkål 50 Ja 240 225 240 215 220 Rødbede 25 Ja 180 165 180 155 160 Rødkål 50 Ja 265 250 265 240 245 Salat 25 Ja 165 150 165 140 145 Savoykål, spidskål 25 Ja 265 250 265 240 245 Spinat 25 Ja 120 105 120 95 100 Sukkermajs 25 Ja 155 140 155 130 135 Ærter, konsum 25 Nej Jordskok, konsum 25 Nej 150 150 150 150 150 Grønsager, andre 25 Ja 265 250 265 240 245 Krydderurter Bladpersille 25 Ja 205 190 205 180 185 Purløg 50 Ja 300 285 300 275 280 Krydderurter, andre 25 Ja 205 190 205 180 185 Græs og plantedække på udtagne marker Brakmarker Nej Brak i randzoner Nej Brak med vildtblanding Nej Brak med spildfrø Nej Brak - olieræddike Nej Udyrkede arealer Udyrket mark Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning

Skovtilplantning Nej 20-årig udtagning Nej 20-årig udtagning med skov Nej Miljøgræs brugt som udtagning Nej Vådområder brugt som udtagning Nej MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer Nej MVJ-braklagte randzoner Nej Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning Nedsættelse af kvælstoftilførsel Nej Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler Nej Sprøjtefri randzoner Nej Ekstensive, randzoner Nej Græskategori Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal1) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha2) Permanent græs med meget lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,2 Permanent græs med lavt udbytteniveau 3) 1,00 0,5 Permanent græs med normalt udbytteniveau 4) 0,50 0,9 Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N) 0,50 0,7 Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3) 1,00 0,2 Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,9 Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 1,7 Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år 0,33 2,1 Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år 0,33 1,7 Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne 0,33 1,7 Græs uden kløver 0,33 2,1 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø 1,00 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift) 3 1,00 0,2 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift) 3 1,00 0,5 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift) 3 0,50 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1,00 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1,00 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1,00 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1,00 0,3 Afgrøde Forfrugts-værdi Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper Kg N/ha Ja/nej Kvælstofnorm Kg N/ha Medicinplanter Solhat Nej 75 Medicinplanter, et- og toårige Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland 30 Ja 60 Dild 30 Ja 90 Kinesisk kål 30 Ja 140 Karse 30 Ja 120 Roquette 30 Ja 110 Radis 30 Ja 120 Bladbede, rødbede 30 Ja 210 Grønkål 30 Ja 160 Gulerødder 30 Ja 160 Kål (hvid- og rødkål) 30 Ja 200 Persille 30 Ja 210 Kørvel 30 Ja 180 Majroe 30 Ja 160 Pastinak 30 Ja 120 Skorzonerrod 30 Nej 150 Havrerod 30 Ja 150 Purløg 30 Nej 120 Timian 30 Nej 120 Blomsterfrø 30 Ja 60 Andet havefrø 30 Ja 100 Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland ) Buske og træer Nej 150 Stauder Nej 300 Blomsterløg Nej 300 En- og toårige planter Nej 300 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær Nej 80 Solbær Nej 160 Ribs Nej 160 Stikkelsbær Nej 100 Brombær Nej 100 Hindbær

Nej 100 Blåbær Nej 100 Anden buskfrugt Nej 85 Træfrugt Kirsebær og blomme, uden undervækst Nej 150 Kirsebær og blomme, undervækst af græs, der udnyttes 1 Nej 200 Hyld Nej 200 Hassel Nej 85 Æble Nej 140 Pærer Nej 140 Druer Nej 140 Anden træfrugt Nej 100 Væksthuskulturer 2 Tomat2 Nej 2350 Agurk2 Nej 2100 Salat2 Nej 900 Andre grønsager2 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt2 Nej 1100 Potteplanter2 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 2 Nej 300 Småplanter ( en-årige )2 Nej 300 Lukket system 1 ( en-årige )3 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter)3 Nej Udbragt mængde Andre specialafgrøder Containerplads 1 (frugtbuske) 4 Nej 550 Containerplads 2 ( en-årige ) 4 Nej 550 Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske) 4 Nej 550 Svampe, champignon Nej Udbragt mængde Trækulturer Skovdrift, alm. Nej Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter Nej 15 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord Nej Juletræer (inkl. pyntegrønt) Nej JB 2 og 4 – 12 JB 1 + 3 75 100 Energiskov og anden produktion Lavskov Nej 35 Pil Nej 120 Poppel Nej 120 El Nej 75 Særlige kulturer til energi og anden produktion Elefantgræs Nej 75 Rørgræs Nej 75 Sorrel Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder Nej 60 Naturarealer, etableret efter driftsloven Nej Naturlignende arealer Nej Fragået mark Nej Mark sammenlagt med anden mark Nej Afgrøde Udbyttekorrektion kg N pr. hkg kg N pr. FE1) Selvregulerende udbyttekorrektion kg N pr. hkg kg N pr. FE2) Vårsæd til modenhed Vårbyg 1,5 1,0 Vårhvede 1,7 1,0 Havre 1,5 0,9 Andre kornarter, vårsået 1,5 1,0 Majs til høst ved modenhed 1,5 0,8 Korn + bælgsæd, vårsået, max. 50 pct. bælgsæd 0,5 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 1,2 1,0 Vinterhvede 1,3 1,0 Vinterrug 1,2 0,8 Hybridrug 1,2 0,8 Triticale 1,2 0,9 Andre kornarter, efterårssået 1,2 1,0 Oliefrø Vårraps 1,5 1,5 Vinterraps 1,5 1,5 Rybs 1,5 1,5 Bælgsæd Ærter Hestebønner Sø dlupin Ærtehelsæd Flerårig bælgsæd Anden bælgsæd til modenhed Helsæd, vår Vårbyg, helsæd 0,01 0,01 Vårhvede, helsæd 0,01 0,01 Havre, helsæd 0,01 0,01 Blandkorn, vårsået, helsæd 0,01 0,01 Korn + bælgsæd, helsæd (max. 50 pct. bælgsæd ) 0,01 0,01 Ærtehelsæd Silomajs 0,015 0,010 Helsæd, vinter Vinterbyg, helsæd 0,01 0,01 Vinterhvede, helsæd 0,01 0,01 Vinterrug, helsæd 0,01 0,01 Vintertriticale, helsæd 0,01 0,01 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0,01 0,01 Korn, grønkorn Vårkorn, grønkorn 0,02 0,02 Korn + bælgsæd, grønkorn (max 50 pct. bælgsæd ) 0,02 0,02 Vintersæd, grønkorn 0,02 0,02 Græsafgrøder, vedvarende Permanent græs med meget lavt udbytte 0,01 0,01 Permanent græs med lavt udbytte 0,01 0,01 Permanent græs med normalt udbytte 0,01 0,01 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 N) 0,01 0,01 Miljøgræs MVJ-ordning 2 (0 N) 0,01 0,01 Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,01 0,01 Permanent græs over 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,01 0,01 Permanent græs uden kløver, omlagt mindst hvert 5. år 0,02 0,02 Græs i omdrift Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift) 0,01 0,01

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne (omdrift) Græs uden kløver (omdrift) 0,02 0,02 Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytte 0,01 0,01 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytte 0,01 0,01 Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytte 0,01 0,01 Græs til udegrise Andre foderafgrøder Fodersukkerroer 0,01 0,01 Kålroer 0,01 0,01 Fodermarvkål 0,015 0,015 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni 0,02 0,02 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 0,02 0,02 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 0,02 0,02 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,01 0,01 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 0,01 0,01 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 0,01 0,01

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2 Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsopdræt ( småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer )) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.- kælvning / slagtning (både fra malkekøer og ammekøer )) Kælvning: 28 måneder for tung race og 25 måneder for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage 1 stk. tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 25,6 grise til 7,3 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,3–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges 10 stk. producerede slagtesvin, 31–105 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 stk. moderfår eller ged Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Bilag 2 Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3 kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau) skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3.

1. For årsopdræt anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.
2. Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.
3. 1 stk. årsopdræt modsvarer 365 foderdage.
4. For avlstyre op til 440 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.
5. For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.
6. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f. eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.
7. Sælges der polte, der afviger fra en afgangsvægt på 104 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.
8. Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.
9. Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning t il s lagtning) anvendes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har man f.eks. 500 FRATS-grise, angives 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller type 2) anvendes formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal ganges på normtallet for slagtesvin og ikke på summen af normtallene for smågrise og slagtesvin.
10. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner × læggeperiodens varighed i dage) × 0,5 × (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet.

1. Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr.dyreenhed.
2. For smågrise er normtallene baseret på levende smågrise. I stedet kan anvendes producerede smågrise fra en smågriserapport.
3. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes de producerede slagtesvin = leverede slagtesvin ×1,01
4. Det faste gulv har 2pct. hældning, og der forudsættes skrabning af gulvet hver anden time.
5. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 65,9 54,5 Bindestald med riste Gylle 132,5 Sengestald med fast gulv Gylle 122,6 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 128,6 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 125,3 Sengestald med præfabrikeret gulv Gylle 130,5 Sengestald med gulv med dræn i midten14) Gylle 130,5 Sengestald med gulv med dræn i siden14) Gylle 127,9 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 143,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 90,4 48,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 90,4 50,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 90,4 49,6 Trædeudmugning Gylle 131,0 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 55,3 45,8 Bindestald med riste Gylle 111,3 Sengestald med fast gulv Gylle 103,0 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 108,0 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 105,2 Sengestald med præfabrikeret gulv Gylle 109,6 Sengestald med gulv med dræn i midten 14) Gylle 109,6 Sengestald med gulv med dræn i siden 14) Gylle 107,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 120,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 75,3 40,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 75,3 42,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 75,3 41,5 Trædeudmugning Gylle 109,8 1 årsammeko (under 400 kg) 1 ) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 14,5 24,2 Bindestald med riste Gylle 41,6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,2 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,6 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse + gylle 27,2 15,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 27,2 16,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,2 15,6 Trædeudmugning Gylle 41,9 1 årsammeko (400-600 kg) 1 ) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 20,6 35,9 Bindestald med riste Gylle 60,5 Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse 63,8 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,1 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse + gylle 39,2 22,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 39,2 23,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 39,2 22,8 Trædeudmugning Gylle 60,7 1 årsammeko (over 600 kg) 1 ) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 22,7 41,6 Bindestald med riste Gylle 68,8 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 71,8 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,1 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse + gylle 44,0 25,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 44,0 26,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 44,0 25,9 Trædeudmugning Gylle 68,5 1 årsopdræt ( småkalv 0-6 måneder, tung race) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 22,5 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 22,5 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 18,3 16,2 Bindestald med riste Gylle 37,7 Sengestald med fast gulv Gylle 35,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 36,6 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 35,9 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 42,5 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 41,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 27,2 13,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 27,2 14,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 27,2 14,0 Trædeudmugning Gylle 37,9 Spaltegulvbokse Gylle 35,0 1 årsopdræt ( småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2)+3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 17,0 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 17,0 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey) 2)+3) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 13,9 12,0 Bindestald med riste Gylle 28,3 Sengestald med fast gulv Gylle 26,4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 27,4 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 26,9 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 32,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 31,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 20,5 10,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 20,5 10,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 20,5 10,5 Trædeudmugning Gylle 28,5 Spaltegulvbokse Gylle 26,2 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race 2) +4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,8 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,8 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) +4) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 12,2 9,4 Bindestald med riste Gylle 23,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 27,2 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse 26,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 17,4 8,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 17,4 9,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 17,4 8,8 Trædeudmugning Gylle 24,0 Spaltegulvbokse Gylle 21,9 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 2)+5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 9,3 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2)+5) Bindestald med grebning Fast gødning + ajle 7,9 7,9 Bindestald med riste Gylle 17,2 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,5 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse + gylle 12,2 6,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse + gylle 12,2 6,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse + gylle 12,2 6,4 Trædeudmugning Gylle 18,0 Spaltegulvbokse Gylle 16,0 1 årsso m. 25,6 grise til 7, 3 kg 6)+7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 16,1 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 15,3 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning + ajle 5,1 8,3 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse + gylle 4,9 10,5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse + gylle 4,9 10,3 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,4 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,9 Bidrag fra farestald 6 ) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,9 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,2 Løsdrift, fast gulv Fast gødning + ajle 3,1 2,6 Løsdrift, delvis spaltegulv Fast gødning + gylle 1,8 4,5 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,7 10 smågrise, 7,3-31 kg 9)+12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,7 Fuldspaltegulv Gylle 4,2 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,4 Fast gulv Fast gødning + ajle 2,0 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,1 10 producerede slagtesvin, 31-105 kg 9)+13) Fuldspaltegulv Gylle 24,9 Delvis spaltegulv, 50-75 pct. fast gulv Gylle 27,5 Delvis spaltegulv, 25-49 pct. fast gulv Gylle 26,7 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 25,6 Fast gulv Fast gødning + ajle 11,0 9,9 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse + gylle 10,2 13,1 Dybstrøelse Dybstrøelse 20,3 Slagtekyllinger, 1000 stk. Produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,46 kg) Dybstrøelse 22,9 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,62 kg) Dybstrøelse 26,7 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 1,92 kg) Dybstrøelse 33,8 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,36 kg) Dybstrøelse 43,9 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,77 kg) Dybstrøelse 52,7 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 41,0 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15 kg) Dybstrøelse 78,0 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 18,3 29,1 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 55,0 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,6 31,1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 56,7 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 19,4 31,2 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse + fast gødning 14,7 52,3 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 58,2 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 59,6 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 68,7 Rugeæg ( HPR-høner ), gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse + fast gødning 45,7 17,8 Hønniker, 100 stk. Produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 4,9 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 6,7 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,8 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 2,6 Mink, bure ( grusbund ) Fast gødning 1,1 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,1 Ræve og finnraccoon ( grusbund ) Fast gødning 2,7 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg - mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg - mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. dyreenhed Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Bilag 2 +++ Bilag+++Bilag 2 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg ) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Tabel 5: Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder ( FE sv og FE so ) pr. kg i fodermidler til svin

1. FEsv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin
2. FEso angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning: Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 9093 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,6 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) – 1,7) / 137,4 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 6436 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,9 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × pct. protein i mælk / 638) – 1,0) / 115,4 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)-7,0)/43,45 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 9,6) / 63,3 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250)- 10,7) / 72,0 Årsopdræt ( småkalv 0-6 mdr. tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 1,82 Årsopdræt ( småkalv 0-6 mdr., Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 1,4 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0562) + 1,48) / 3,39 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0433) + 1,14) / 2,5 1 tyrekalv (0-6 mdr., tung race): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. måned op til 6 måneder. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: (( FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr., Jersey): Type 1: ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. måned op til 6 måneder.

Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 9,2 Ungtyre, tung race, 220-440 kg: Type 1: ) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 1280 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg: Type 1: ) Hvis indgangsvægten og/eller afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang)² – (vægt, ind) 2 )) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 17,8 Søer: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,03 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so . sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv × FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so × FE so pr. årsso ) / ( FE sv + FE so ). Smågrise: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,71 + 0,2006 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 507 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (( FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,507 Slagtesvin: Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,71 + 0,2006 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 3033 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (( FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) ´ 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,033

Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealderny ) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealderny - 30 dage) × 0,083) Slagtekyllinger, 32 dage Ved afvigende produktionstid (slagtealderny ) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealderny - 32 dage) × 0,088) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealderny ) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealderny - 35 dage) × 0,060) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealderny ) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealderny - 40 dage) × 0,040) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,46 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægtny ) over1,46 og indtil 1,62 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,46 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægtny - 1,46 kg) × 1,055) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,62 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægtny ) over 1,62 og indtil 1,92 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,62 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægtny - 1,62 kg) × 0,884) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,92 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægtny ) over 1,92 og indtil 2,36 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,92 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægtny - 1,92 kg) × 0,666) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,36 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægtny ) over 2,36 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,36 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægtny - 2,36 kg) × 0,491) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/33,3 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/38,9 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/49,4 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/64,2 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/77,2

Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/63,4 Slagtekyllinger, økol., 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein pct. i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 28,8))/127,0 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,1 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,8 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,3 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,1 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/95,0 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/101,6 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/91,2 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/77,9 HPR-høner : ((kg foder pr. årshøne × protein pct. i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/105,8 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/9,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein pct. i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,3 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve )/214,1 Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 200 Helsæd + top 155 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 Ensilerede roer + halm 112 Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 Kartofler 91 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 288 Lucerne i blomst 296 Lucerne efter blomstring 332 Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 pct. kløver 238 Kløvergræs, 12-15 cm, 20 pct. kløver 231 Kløvergræs, 20-25 cm, 20 pct. kløver 222 Kløvergræs, 6-8 cm, 40 pct. kløver 247 Kløvergræs, 12-15 cm, 40 pct. kløver 240 Kløvergræs, 20-25 cm, 40 pct. kløver 231 Kløvergræs, 6-8 cm, 60 pct. kløver 255 Kløvergræs, 12-15 cm, 60 pct. kløver 248 Kløvergræs, 20-25 cm, 60 pct. kløver 240 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 225 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 251 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

274 Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding 226 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 238 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 266 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding 218 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 244 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 267 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding 218 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 236 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 267 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 239 Italiensk rajgræs, forår, midt 216 Italiensk rajgræs, forår, sen 203 Italiensk rajgræs, efter helsæd 211 Italiensk rajgræs, efter korn 223 Enggræs Varigt enggræs 233 Græs Græs, 6-8 cm 230 Græs, 12-15 cm 223 Græs, 20-25 cm 214 Helsæd, frisk Galega 279 Hvidkløver, begyndende blomstring 239 Rødkløver, begyndende blomstring 196 Fodermarvkål 149 Hestebønner 209 Sø d lupin 264 Havre, ærter, vikker 206 Grønbyg før skridning 196 Byghelsæd 140 Havrehelsæd 167 Majs, frisk 128 Rug, frisk 175 Ærter 207 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 246 Lucerneensilage, lav FK 306 Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 pct. kløver 193 Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 pct. kløver 199 Kløvergræsensilage, lav FK, 20 pct. kløver 207 Kløvergræsensilage, høj FK, 40 pct. kløver 195 Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 pct. kløver 209 Kløvergræsensilage, lav FK, 40 pct. kløver 223 Kløvergræsensilage, høj FK, 60 pct. kløver 203 Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 pct. kløver 219 Kløvergræsensilage, lav FK, 60 pct. kløver 238 Græsensilage Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 202 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 217 Efterafgrøde, korn, ensilage 223 Hundegræs, ensilage 224 Varigt enggræs, ensilage 202 Græsensilage, høj FK 192 Græsensilage, midl. FK 197 Græsensilage, lav FK 200 Græsensilage, meget lav FK 206 Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264 Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 208 Fodermarvkål, ensilage 171 Hestebønne, ensilage 221 Lupin, ensilage 227 Havre + ærter + vikker ensilage 225 Helsædensilage Grønbygensilage 196 Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 128 Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 138 Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 158 Vinterbyghelsæd, ensilage 138 Havrehelsæd, ensilage 169 Hvede-græs, ensilage 176 Hvede-ært, ensilage 156 Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 108 Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 113 Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 127 Majskolbeensilage 79 Majsensilage, høj fordøjelighed 86 Majsensilage, middel fordøjelighed 90 Majsensilage, lav fordøjelighed 97 Triticalehelsæd, ensilage 134 Grønrug, ensilage 177 Grønbyg-ært, ensilage, 40 pct. ærter 210 Grønbyg-ært, ensilage, 70 pct. ærter 216 Grønært, ensilage 223 Byg-ært, ensilage, 20 pct. ærter 146 Byg-ært, ensilage, 40 pct. ærter 171 Byg-ært, ensilage, 60 pct. ærter 196 Ærtehelsæd, ensilage 215 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 268 Kløverhø, høj fordøjelighed 184 Kløverhø, lav fordøjelighed 168 Græshø 170 Grønhø, Ekstra 214 Grønhø, Plus 240 Grønhø, Standard

260 Grønhø, lucerne 287 Grønpiller, høj fordøjelighed 218 Grønpiller, middel fordøjelighed 247 Grønpiller, lav fordøjelighed 270 Lucernepiller, høj fordøjelighed 257 Lucernepiller, lav fordøjelighed 292 NH3 - og NaOH-behandlet halm ) Byghalm, NaOH-behandlet 103 Byghalm, NH3 -behandlet, høj fordøjelighed 173 Byghalm, NH3 -behandlet, lav fordøjelighed 173 Havrehalm, NH3 -behandlet 184 Hvedehalm, NH3 -behandlet 194 Rughalm, NH3 -behandlet 255 Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 Byghalm, vinter 189 Havrehalm 173 Hvedehalm 152 Rughalm 244 Ærtehalm 222 Rajgræshalm 163 Hvidkløverhalm 318 Rødsvingelhalm 486 Korn Vinterbyg 99 Vårbyg 97 Havre 112 Hvede 95 Rug 82 Triticale 89 Majs 79 Milo 94 Ris 94 Havre, nøgen 134 Frø Hestebønner 265 Hørfrø 141 Rapsfrø, dobbeltlav 103 Ærter 188 Sojabønner 281 Lupin, gul 304 Lupin, smalbladet 266 Solsikkefrø 143 Fodermidler Gram råprotein pr. Kg FE sv 1) pr. kg Fe so 2) pr. kg Vårbyg 2005 95 1,02 1,02 Vårbyg 2006 96 1,04 1,04 Vinterbyg 2005 92 1,03 1,03 Vinterbyg 2006 99 1,04 1,04 Hvede 2005 95 1,14 1,13 Hvede 2006 96 1,16 1,14 Rug 82 1,10 1,09 Triticale 93 1,13 1,12 Havre 87 0,87 0,89 Ærter 204 1,01 1,02 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 468 0,93 0,96 Sojaprot, HP 300 554 0,95 0,98 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 342 0,71 0,77 Rapskage, 5 pct. fedt 346 0,81 0,86 Rapskage, 9 pct. fedt 311 0,89 0,95 Rapskage, 14, 6 pct. fedt 291 1,03 1,08 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 pct. træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 pct. træstof 317 0,54 0,63 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 pct. træstof 372 0,67 0,74 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 pct. træstof 298 0,75 0,83 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 pct. træstof 364 0,95 1,01 Fiskemel, standard 704 1,13 1,10 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 3,79 3,64 Valle, kategori A 0,07 0,06 Valle, kategori B 0,08 0,08 Sojaolie 4,04 3,88 Rapsolie 3,81 3,66 Palmeolie 4,04 3,88 PFAD 3,77 3,62 Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder

Bilag 3 Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 eller 10 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde Tabel 3: Grønne marker Efterafgrøder Alle dyrkede afgrøder med vækst om efteråret, der anvendes som mellemafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder. Andre afgrøder Afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor anførte. Udtagne arealer Arealer, der er udtaget af driften, og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Nedpløjning Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Korn og græs sået før eller efter høst, dog sået senest den 1. august. Korsblomstrede afgrøder sået før eller efter høst, dog senest den 20. august. Frøgræs. Korn ( vår- og vintersæd) Ærter Vår- og vinterraps Hestebønner Majs Solsikke Rybs Oliehør Soja Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret. Sennep Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere. Afgrøder, der kan anvendes: Vintersæd Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vintertriticale Majs Fodermajs Græsmarkafgrøder Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og græsudlæg Lucerne Permanente græsarealer Italiensk rajgræs til foderbrug Rodfrugter Roer Fabriks- og industrikartofler Frøafgrøder Frøgræs Kløverfrø og anden bælgsædsfrø Vinterraps Solsikker Roefrø Kommen Havefrø og medicinalafgrøder Grønt, frugt og bær Sildige frilandsgrøntsager Frugt- og bærkulturer Juletræer og pyntegrøntkulturer