TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum m.v.

DanmarkBekendtgørelse2007

Justitsministeriet

BEK nr 907 af 16/07/2007 I medfør af § 14, stk. 3, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner bestemmer, om der må ryges i deres eget opholdsrum, jf. § 14, stk.1, i lov om røgfri miljøer. Rygning i eget opholdsrum skal ske bag lukket dør, medmindre institutionen tillader andet under helt særlige omstændigheder. Stk. 2. Af hensyn til personalet er det ikke tilladt for indsatte at ryge i eget opholdsrum i det tidsrum, hvor personalet opholder sig der, f.eks. for at afholde en samtale med den indsatte.

§ 2

§ 2. Det er tilladt indsatte at ryge under besøg i individuelle besøgsrum. Dette gælder dog ikke, hvis besøget er overvåget af personale.

§ 3

§ 3. Indsatte kan ved overtrædelse af § 1, stk. 1, 2. pkt., § 1, stk. 2, og § 2, 2. pkt., ikendes disciplinærstraf efter straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 7.

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2007.

Justitsministeriet, den 16. juli 2007, den 16. juli 2007 /Lene Espersen William Rentzmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
23. juli 2007
Bekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum m.v. | TheLawyer.sh