TheLawyer.sh
Tilbage

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 25. januar 2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 9084 af 25/01/2007 Nærmere vilkår for bytte af torsk mellem øst- og vestkvoten i Østersøen. I medfør af § 46, stk. 2, jf. stk. 1 fastlægges følgende vedrørende de nærmere vilkår for bytter af torsk i Østersøen mellem øst- og vestkvoten: Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6

  1. Fartøjsejere kan stille årsmængder af kvoten på den østlige kvote, der er tildelt til fleksibilitets- og bytteårsmængde (3DØX), til rådighed for de bytter, som ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på Danmarks vegne foretager med andre lande.
  2. Fartøjsejerne kan stille op til hele den årsmængde fartøjet råder over, af den mængde der er tildelt til fleksibilitets- og bytteårsmængde (3DØX), til rådighed for bytte. Alle mængder, der stilles til rådighed skal dog være i hele tons.
  3. Fartøjsejeren meddeler Fiskeridirektoratet, hvilke mængder, der stilles til rådighed.
  4. Ved meddelelsen til Fiskeridirektoratet om, at en mængde stilles til rådighed for bytte med andre lande forpligtiger fartøjsejeren sig til ikke at fiske medbringe og lande denne del af fartøjets årsmængde, så længe mængden står til rådighed for bytter. Indtil bytte evt. gennemføres kan fartøjsejeren anmode Fiskeridirektoratet om, at mængden frigives helt eller delvist til brug for fartøjet. Mængden kan tidligst frigives efter udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvor mængden blev stillet til rådighed for bytte med andre lande. Mængden må ikke anvendes, før Fiskeridirektoratet har bekræftet, at mængden er frigivet.
  5. I det omfang der gennemføres bytter med andre lande, får fartøjsejerne rådighed over årsmængder, når der er gennemført bytter, der omfatter mere end 500 tons eller ved udgangen af en måned, hvor der er gennemført bytter.
  6. De byttede mængder uddeles forholdsmæssigt til de fartøjer, der har stillet mængder til rådighed for bytter, og hvor dette har været noteret i Fiskeridirektoratet senest 10 dage før byttet blev bekræftet af EU-Kommissionen.

Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6

Fiskeridirektoratet, den 25. januar 2007 Mik Jensen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
30. januar 2007