TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Det Kommunale Momsfond

DanmarkBekendtgørelse2007

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 92 af 25/01/2007 I medfør af § 5, stk. 2 i lov nr. 497 af 7. juni 2006 om konkurrencemæssig ligestilling mellem kommuners og regioners egenproduktion og køb af ydelser hos eksterne leverandører i relation til udgifter til merværdiafgift m.v. samt om Momsfondet, fastsættes:

moms
§ 1

§ 1. Indenrigs- og Sundhedsministeren yder fra og med 2007 et tilskud til momsfondet på 87,3 mio. kr. i 2006 grundniveau, som reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

moms
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Fondet ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. Kommunernes Landsforening udpeger 3 medlemmer, Danske Regioner udpeger 2 medlemmer, Indenrigs- og Sundhedsministeriet udpeger 1 medlem og Finansministeriet udpeger 1 medlem. Stk. 2. For hvert medlem udpeges en stedfortræder, der kan indtræde, når det pågældende medlem har forfald.

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. Bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode svarende til de kommunale råds og regionsrådenes funktionsperiode. 1. gang udpeges bestyrelsens medlemmer dog for perioden 2007-2009. Stk. 2. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand samt en næstformand. Stk. 3. Bestyrelsen træder sammen til møde efter indkaldelse af formanden, eller hvis et medlem af bestyrelsen fremsætter ønske herom. Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller næstformanden og derudover mindst 3 medlemmer af bestyrelsen deltager i mødet. Stk. 5. Vedtagelse af momsfondets årlige budget kræver enstemmighed i bestyrelsen. Øvrige beslutninger træffes af bestyrelsen ved stemmeflertal.

moms
§ 4

§ 4. Fondets midler kan anvendes til finansiering af uddannelsesvirksomhed, forskningsvirksomhed samt evaluering og dokumentation af betydning for regioner og kommuner samt i øvrigt til finansiering af opgaver af fælles interesse for kommuner og regioner, herunder IT.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Beslutning om anvendelse af fondets midler træffes af bestyrelsen. Stk. 2. Bestyrelsen kan inddrage forskningskompetence i forbindelse med forberedelse af beslutninger om uddeling af fondets midler til forskningsformål. Stk. 3. Forskningen bør i videst muligt omfang udføres ved de bestående forskningsinstitutioner, således at en ikke uvæsentlig del af forskningsstøtten anvendes til opgaver, der er underlagt de pågældende institutioners egen styring.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Fondet kan påtage sig hæftelse for forpligtelser i medfør af løn- og øvrige ansættelsesvilkår for personale, der ansættes til løsning af opgaver inden for fondets virksomhedsområde. Stk. 2. Fondets forpligtigelse til ydelse af efterløn til personale, der er ansat på tjenestemandslignende ansættelsesvilkår samt til efterladte efter sådant personale, skal i videst muligt omfang søges opfyldt gennem tegning af forsikring eller via hensættelser.

ansættelse
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Inden den 1. december udarbejder bestyrelsen budgettet for det kommende regnskabsår, der løber fra den 1. januar til den 31. december, samt budgetoverslag for de 3 følgende regnskabsår. Stk. 2. Årsbudgettet samt budgetoverslagene indsendes umiddelbart efter vedtagelsen til indenrigs- og sundhedsministeren.

regnskab
§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for indretning af fondets kasse- og regnskabsvæsen. Stk. 2. Fondet skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren. Stk. 3. Bestyrelsen aflægger overfor indenrigs- og sundhedsministeren dokumenteret regnskab for hvert regnskabsår. Regnskabet indsendes tillige med revisionsbemærkning og bestyrelsens eventuelle kommentarer hertil til indenrigs- og sundhedsministeren inden udgangen af maj måned.

regnskab
§ 9

§ 9. Fondsmidler, der ikke skal foreligge kontant af hensyn til de daglige forretninger, skal indsættes i pengeinstitut eller anbringes i obligationer, som umyndiges midler kan anbringes i.

§ 10

§ 10. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler, jf. § 1, tilskuddet til fondet med halvdelen i april kvartal og halvdelen i oktober kvartal i tilskudsåret.

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 25. januar 2007, den 25. januar 2007 /Lars Løkke Rasmussen Søren H. Thomsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
31. maj 2007