TheLawyer.sh
Tilbage

Meddelelse om ændrede regler og vilkår for fiskeriet af 30. august 2007

DanmarkBekendtgørelse2007

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 9852 af 30/08/2007 Rødspætte i Skagerrak Indenfor 10 % af den danske disponible mængde rødspætte i Skagerrak må udøves et rationsfiskeri af FKA-fartøjer, der har søgt og opnået en tilladelse nr. 1212. Den afsatte mængde er nu udnyttet i en sådan grad, at der indføres en regulering af fiskeriet. Det er derfor med virkning fra mandag den 3. september 2007 og indtil videre for alle fartøjer uanset størrelse tilladt at fiske, medbringe og lande højst 1.500 kg rødspætte pr. kalenderuge. Lange i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne Opfiskning af den disponible mængde skønnes nært forestående og der indføres derfor forbud mod fiskeri af lange i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med virkning fra mandag den 3. september 2007. Forbud mod at medbringe og lande lange fra Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne træder i kraft onsdag den 5. september 2007. Der gælder ingen undtagelser fra forbudet. Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1535 af 18. december 2006, § 2, jf. bilag 6.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2007
Ikrafttrædelsesdato
1. september 2007