TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod import af foder med indhold af mælk eller mejeriprodukter

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1011 af 15/10/2008 I medfør af § 1, § 2 og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 29. juni 2006, og efter bemyndigelse fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af produkter, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, som indgår i foderblandinger eller i øvrigt er bestemt til foderbrug, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kina. Stk. 2. Enhver import af disse produkter skal anmeldes til Plantedirektoratet inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.

Mælke- og mejeriprodukter - Kina

§ 3

(Stk. 8)

§ 3. Det er forbudt at importere produkter som nævnt i § 1, stk. 1. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der analyseres inden de markedsføres. Stk. 3. Plantedirektoratet udtager prøver af hver enkelt sending af produkter som nævnt i § 1, stk.1, der ønskes importeret. Stk. 4. Plantedirektoratet udtager stikprøver forud for import af andre foderprodukter, end dem der er nævnt i § 1, stk. 1, med et højt proteinindhold, med oprindelse i eller sendt fra Kina. Stk. 5. Plantedirektoratet udtager ligeledes stikprøver af produkter omhandlet i § 1, stk. 1 og § 3, stk. 4, som allerede er markedsført i Danmark. Stk. 6. Plantedirektoratet analyserer prøverne for indhold af melamin. Produkter, der indeholder mere melamin end 2,5 mg/kg, må ikke omsættes og anvendes til foderbrug, men skal straks destrueres. Stk. 7. Plantedirektoratet tilbageholder sendingerne indtil direktoratet kan meddele tilladelse til import og markedsføring, eller afviser sendingen. Stk. 8. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger i medfør af denne bestemmelse afholdes af den importerende virksomhed.

§ 4

§ 4. Import af produkter omhandlet af denne bekendtgørelse kan alene ske over følgende toldsteder:

  1. Ekspeditionssted Københavns Havn, Glückstadsvej 8, 2100 København Ø
  2. Ekspeditionssted Københavns lufthavn i Kastrup
  3. Ekspeditionssted Århus

Kontrol

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1, stk. 2. Stk. 2. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4 i lov om foderstoffer. Stk. 3. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 2 påhviler den som foranstaltningerne er rettet imod.

Straffebestemmelser

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, og 6, 2. pkt. og § 4 straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 5, stk. 2. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab

Ikrafttræden

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. oktober 2008.

Plantedirektoratet /Ole P. Kristensen / Dorthe Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
3. marts 2009