Lov om ændring af lov om fødevarer med flere love
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LOV nr 110 af 26/02/2008 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 1. I lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, som ændret ved § 6 i lov nr. 1430 af 21. december 2005 og § 1 i lov nr. 1549 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
- § 39, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fødevarer, der føres gennem landet som transitgods, oplagres som transitgods eller indføres fra udlandet til eget brug.«
- Efter § 52 indsættes: »§ 52 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele påbud om indhentelse af bistand fra en rådgiver og om deltagelse i uddannelse. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rådgivningen og uddannelsen.«
- § 55, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter Fødevarekontroludvalget med den opgave at overvåge, om fødevare- og veterinærkontrollen udføres i overensstemmelse med reglerne på området, kontrolstrategien og kontrolplanerne samt på en ressourcemæssigt hensigtsmæssig måde. Stk. 2. Udvalget består af 8 fagkyndige medlemmer udpeget af ministeren. Af disse indstilles 4 medlemmer af dyrebeskyttelsesorganisationer og forbrugerorganisationer og 4 medlemmer af relevante brancheorganisationer. Stk. 3. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og fastlægger udvalgets opgaver m.v.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
- I § 55, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »om fødevarekontrollen«: »samt dyrevelfærds- og dyresundhedskontrollen«.
- § 56, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
- I § 56 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
- I § 60, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 52, stk. 1,«: »§ 52 a«.
§ 2. I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 279 af 25. april 2001 og § 4 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:
- § 1 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
- I § 1 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 3. I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, som ændret ved § 3 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, § 27 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 33 i lov nr. 431 af 6. juni 2005 og § 68 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:
- § 4 a, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
- I § 4 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 4. I økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 29. juni 2006, foretages følgende ændringer:
- § 8, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
- I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form virksomheder skal gøre kontrolresultater efter stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«
§ 5. Loven træder i kraft den 1. marts 2008.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Eva Kjer Hansen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. februar 2008