TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs

DanmarkBekendtgørelse2008

Erhvervsministeriet

BEK nr 1119 af 24/10/2008 I medfør af § 17, stk. 6, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 12. juli 2007, og efter bemyndigelse fra økonomi- og erhvervsministeren fastsættes:

§ 1

§ 1. Forskrifter udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs kundgøres i Lovtidende, medmindre andet følger af §§ 2-6 i denne bekendtgørelse.

§ 2

§ 2. Søfartsstyrelsen kan beslutte, at regler, foranstaltninger og generelle og konkrete forbud eller påbud udstedt i medfør af § 6 i lov om sikkerhed til søs kundgøres i Efterretninger for Søfarende.

§ 3

§ 3. Oversigt over påbudt indhold af skibsmedicinkister kundgøres ved, at oversigten lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen.

§ 4

§ 4. Internationale vedtagelser, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, kundgøres ved, at de pågældende internationale vedtagelser lægges elektronisk på Søfartsstyrelsens hjemmeside eller til gennemsyn hos Søfartsstyrelsen.

§ 5

§ 5. De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende klassifikationsselskaber.

selskab
§ 6

§ 6. De regler, der henvises til i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter, som er fastsat af standardiseringsorganisationer om skibes bygning, udstyr og drift, kundgøres ikke i Lovtidende, men kan købes hos de pågældende standardiseringsorganisationer.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 952 af 14. september 2006 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs ophæves.

Søfartsstyrelsen /Frank Bjerg Mortensen / Anita Vedsø Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
28. november 2008
Bekendtgørelse om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs | TheLawyer.sh