TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af forretningsorden for Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

DanmarkBekendtgørelse2008

Justitsministeriet

BEK nr 1178 af 09/12/2008 I medfør af § 745, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, fastsættes efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre følgende forretningsorden for Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd:

leje

Rådet

§ 1

§ 1. Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd har til formål inden for den gældende lovgivning at virke for forebyggelse af kriminalitet, herunder ved gennemførelse af sikkerhedsfremmende foranstaltninger, ved oplysningsvirksomhed og erfaringsudveksling og ved rådgivning af lokale SSPK-udvalg.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Rådets medlemmer udpeges efter § 745, stk. 1, i retsplejeloven for Grønland. Justitsministeren og Grønlands Hjemmestyre vælger i fællesskab en formand blandt rådets medlemmer. Stk. 2. Udpegning af medlemmer og valg af formand sker for en periode af 4 år. Genudpegning og genvalg kan finde sted.

leje
§ 3

§ 3. Rådet kan nedsætte arbejdsgrupper til brug for sit arbejde.

Formandens opgaver

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Formanden tilrettelægger med bistand fra sekretariatet rådets arbejde, og formanden leder rådets møder. Stk. 2. Formanden bestemmer, i hvilket omfang der føres referat af rådets møder.

Sekretariatet

§ 5

§ 5. Politimesteren i Grønland stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

Møder

§ 6

§ 6. Rådet mødes mindst 2 gange årligt. Møderne foregår i Grønland, medmindre formanden undtagelsesvis bestemmer andet.

Beretning

§ 7

§ 7. Rådet afgiver hvert år inden den 1. juli en kort beretning til justitsministeren og Grønlands Hjemmestyre om rådets virksomhed det forudgående år. Beretningen offentliggøres.

Ikrafttræden

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. december 2008. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1178 af 09/12/2008 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Jens Røn/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
11. december 2008