TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for opdræt af henholdsvis ræve, fjervildt, hjortedyr og strudsefugle

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1196 af 10/12/2008 I medfør af § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr fastsættes:

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for enhver statsborger i en EU-/ EØS-medlemsstat eller et land, som EU har indgået aftale med om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Ved opdræt af ræve forstås i denne bekendtgørelse et opdræt af ræve omfattet af bekendtgørelse om opdræt af ræve. Stk. 3. Ved opdræt af fjervildt forstås i denne bekendtgørelse et opdræt af fjervildt omfattet af bekendtgørelse om opdræt af fjervildt. Stk. 4. Ved opdræt af hjortedyr forstås i denne bekendtgørelse et opdræt af hjortedyr omfattet af bekendtgørelse om opdræt af hjortedyr. Stk. 5. Ved opdræt af strudsefugle forstås i denne bekendtgørelse et opdræt af strudsefugle omfattet af bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle.

§ 3

§ 3. Fødevarestyrelsen kan give en person omfattet af § 1 tilladelse til at forestå driften af et opdræt af ræve, fjervildt, hjortedyr eller strudsefugle, hvis personens erhvervsmæssige kvalifikationer kan anerkendes i medfør af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

§ 4

(Stk. 5)

§ 4. Personer fra de i § 1 nævnte lande kan midlertidig og lejlighedsvis forestå driften af et opdræt af ræve, fjervildt, hjortedyr eller strudsefugle uden at skulle indhente tilladelse efter § 3. Stk. 2. Inden aktiviteten påbegyndes, skal personen indgive skriftlig anmeldelse til Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Anmeldelsen gælder for et år og skal fornys for hvert efterfølgende år, tjenesteyderen agter midlertidigt eller lejlighedsvist at forestå driften af et opdræt af ræve, fjervildt, hjortedyr eller strudsefugle i Danmark. Stk. 4. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. anmelderens fulde navn,
  2. anmelderens bopælsadresse,
  3. anmelderens eventuelle adresse i Danmark. Stk. 5. Anmeldelsen skal ved første anmeldelse, eller hvis der ved en fornyelse er tale om ændring af de oplysninger, der tidligere er givet, ledsages af følgende dokumenter:
  4. dokumentation for tjenesteyderens nationalitet,
  5. attestation fra de kompetente myndigheder i etableringslandet om, at tjenesteyderen er lovligt etableret i landet til at forestå driften af et opdræt af henholdsvis ræve, fjervildt, hjortedyr eller strudsefugle,
  6. attestation fra den kompetente myndighed i etableringslandet om, at tjenesteyderen ikke har fået permanent eller midlertidigt forbud eller lignende mod at forestå driften af et opdræt af henholdsvis ræve, fjervildt, hjortedyr eller strudsefugle,
  7. bevis for erhvervsmæssige kvalifikationer.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Fødevarestyrelsen kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk. 2. Hvis der er væsentlig forskel mellem tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer og den uddannelse, der kræves i medfør af bekendtgørelserne om henholdsvis opdræt af ræve, opdræt af fjervildt, opdræt af hjortedyr og opdræt af strudsefugle og den forskel kan skade den offentlige sundhed, giver Fødevarestyrelsen tjenesteyderen mulighed for at tage en egnethedsprøve for at bevise, at denne har erhvervet den manglende viden eller kompetence.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Fødevarestyrelsen kan for hver udførelse af tjenesteydelse udveksle nødvendige oplysninger med kompetente myndigheder i de i § 1 nævnte lande om, hvorvidt tjenesteyderen er lovligt etableret, om tjenesteyderens redelige adfærd og om, hvorvidt tjenesteyderen har været idømt faglige disciplinære eller strafferetlige sanktioner. Stk. 2. Fødevarestyrelsen skal udveksle relevante oplysninger med kompetente myndigheder i de i § 1 nævnte lande i forbindelse med klager fra modtagere af tjenesteydelser. Fødevarestyrelsen underretter tjenestemodtageren om klagens resultat.

§ 7

§ 7. Med bøde straffes den, som overtræder § 4, stk. 2, stk. 3 eller stk. 5.

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. december 2008.

Fødevarestyrelsen /Anders Munk Jensen / Heidi Tange/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
13. december 2008
Bekendtgørelse om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for opdræt af henholdsvis ræve, fjervildt, hjortedyr og strudsefugle | TheLawyer.sh