Bekendtgørelse om tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med vedvarende energikilder
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
BEK nr 1220 af 12/12/2008 I medfør af § 57 e, stk. 5, § 57 f, stk. 6, § 68 a, § 85 a, stk. 1, 3 og 4, og §§ 88 og 90 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007 og § 1 i lov nr. 505 af 17. juni 2008, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 92:
Generelle betingelser for tilskud
§ 1. Energinet.dk kan efter ansøgning give tilskud til at fremme udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elkapacitet, som anvender vedvarende energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektricitet fra vedvarende energikilder (VE-elektricitet), jf. § 57 e, stk. 1, i lov om elforsyning, herunder
- solcelleanlæg, som er integreret i byggeri,
- bølgekraftanlæg med mindre elkapacitet og
- elproduktionsanlæg, der anvender gas fremstillet ved forgasning af biomasse, stirlingmotoranlæg og andre lignende anlæg med biomasse som energikilde.
(Stk. 2)
§ 2. Tilskud gives med henblik på at fremme udbredelsen på markedsmæssige vilkår af anlæg omfattet af § 1, som vurderes at kunne producere elektricitet regelmæssigt. Der skal herunder lægges vægt på, hvorvidt
- den pågældende teknologi har et væsentligt potentiale for udbredelse,
- tilskud til anlægget vil fremme udbredelsen af denne teknologi på markedsvilkår, og
- tilskud til anlægget vil bidrage til den videre udvikling af større og mere effektive anlæg, som anvender den pågældende teknologi. Stk. 2. Tilskud er endvidere betinget af, at anlægget er nettilsluttet og i en nærmere fastsat periode kan producere elektricitet i et omfang, som svarer til en rimelig benyttelsestid for denne teknologi.
(Stk. 3)
§ 3. Tilskud kan gives til en andel af
- udgifter til investering i anlægget eller til klargøring, opstilling m.v. af anlægget med henblik på dets anvendelse som nævnt i § 2, stk. 2, samt anlæggets indkøring i en rimelig prøvefase, herunder udgifter til nødvendig konsulentbistand, og
- udgifter til erfaringsopsamling og formidling af resultater om anlæggets økonomi og drift i en periode efter idriftsætningen. Stk. 2. Tilskuddet kan gives til anlæg, hvortil der gives pristillæg for miljøvenlig elproduktion i medfør af lov om elforsyning eller andre tilsvarende bestemmelser. Stk. 3. Der kan gives tilskud inden for rammerne af Kommissionens forordning (EF) Nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87 og 88 (Generel gruppefritagelsesforordning), (EU-Tidende 2008 nr. L 214, side 3). Tilsagn om tilskud til anlæg skal indeholde en udtrykkelig henvisning til de relevante bestemmelser i forordningen med angivelse af de relevante bestemmelser, forordningens titel og en henvisning til dens offentliggørelse i EU-Tidende.
Tilsagn om tilskud og udbetaling
(Stk. 4)
§ 4. Energinet.dk kan efter ansøgning meddele tilsagn om tilskud til anlæg som nævnt i § 1. Stk. 2. Afgørelsen af, hvilke anlæg der meddeles tilsagn til, træffes på grundlag af objektive, saglige og rimelige kriterier. Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud, hvis investering eller klargøring som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, er påbegyndt på tidspunktet for tilsagnet. Investering eller klargøring anses for påbegyndt, hvis der er udført arbejder eller gennemført indkøb eller indgået bindende aftale om arbejder eller leverancer vedrørende anlægget. Stk. 4. Tilsagn ledsages af fornødne vilkår med henblik på at sikre, at projektet gennemføres effektivt, herunder at projektets forløb dokumenteres.
§ 5. Energinet.dk udbetaler tilskud periodevis på basis af afholdte akkumulerede totale udgifter. Tilskud udbetales til tilskudsmodtagerens konto i et pengeinstitut.
Tilskudsmidler og planer for tilskudsgivningen
§ 6. Der ydes tilskud som nævnt i § 1 af en tilskudspulje på 25 mio. kr. årligt i årene 2008-11 inkl., jf. § 57 e, stk. 2, i lov om elforsyning. Uudnyttede tilsagns- og tilskudsrammer for et år overføres til næste år.
(Stk. 4)
§ 7. Energinet.dk udarbejder en plan for tildeling af tilskud til anlæg omfattet af § 1 og indsender planen til Energistyrelsen. Planen skal indeholde en beskrivelse af de indsatsområder, som indgår i planen, en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger i forhold til indsatsområderne og en begrundet prioritering, der vil blive lagt til grund for tildelingen af tilskud og dettes størrelse. Stk. 2. Den indsendte plan godkendes af Energistyrelsen. Stk. 3. Energinet.dk træffer på baggrund af planen, som er godkendt af Energistyrelsen, afgørelse om, hvilke projekter der skal meddeles tilsagn til. Stk. 4. Klima- og energiministeren orienterer Folketingets Energipolitiske Udvalg om den godkendte plan.
Offentliggørelse, administration af tilskud, oplysningspligt og bortfald af tilskud
§ 8. Energinet.dk stiller resultater af støttede projekter til rådighed for offentligheden og formidler resultaterne i relevante medier. Energinet.dk kan i særlige tilfælde tillade, at kun et resumé af resultaterne skal stilles til rådighed for offentligheden.
(Stk. 5)
§ 9. Energinet.dk fører tilsyn med økonomi og faglig fremdrift i projekter, som modtager tilskud. Stk. 2. Energinet.dk skal foranstalte en effektiv kontrolprocedure for projekternes økonomi og faglige fremdrift. Stk. 3. Senest to måneder efter projektets faglige afslutning skal der foreligge et revisorgodkendt regnskab for projektet. Stk. 4. Revisionen skal være udført af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regnskaber skal dog ikke være revisorpåtegnet, hvor Rigsrevisionen foretager revision af de ansvarlige institutioner eller virksomheder. Stk. 5. Energinet.dk udarbejder årligt en rapport, som beskriver ordningens administration, herunder fremdriften i projekterne. Rapporten sendes til Energistyrelsen.
(Stk. 5)
§ 10. Energinet.dk offentliggør indkaldelsen af ansøgninger om tilsagn om tilskud. Stk. 2. Energinet.dk udarbejder
- vejledende retningslinjer for indkaldelsen af ansøgninger om tilsagn og
- formelle krav til indholdet af ansøgninger, herunder om anvendelse af et ansøgningsskema, medsendelse af bilag, f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og underskrifter fra institutioner), budgetspecifikationer m.v. Stk. 3. Formkrav og tidsfrister for indkaldelsen skal fremgå af offentliggørelsen. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller en tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden realitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget. Stk. 4. Energinet.dk udarbejder generelle vilkår for udbetaling af tilskud, herunder om tilsyn og kontrol som nævnt i § 9, stk. 1 og 2, og instruktion for revision som nævnt i § 9, stk. 3. Stk. 5. Offentliggørelse af indkaldelser med ledsagende oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 og af vilkår m.v. som nævnt i stk. 4 sker på Energinet.dk’s hjemmeside.
§ 11. Enhver, der ansøger om eller modtager tilskud omfattet af denne bekendtgørelse, er efter anmodning fra Energinet.dk forpligtet til at afgive enhver oplysning, der har betydning for meddelelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, herunder at Kommissionens generelle gruppefritagelsesforordning som nævnt i § 3, stk. 3, efterleves.
(Stk. 2)
§ 12. Energinet.dk kan træffe afgørelse om, at tilskud i henhold til denne bekendtgørelse helt eller delvis bortfalder, hvis
- tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning i forbindelse med afgørelsen om tilskud eller under projektforløbet,
- vilkår for at give tilskud ikke opfyldes, eller
- projektet ikke er afsluttet inden for den frist, der er fastsat i tilsagnet. Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan Energinet.dk bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales.
Klagebestemmelser
(Stk. 2)
§ 13. Afgørelser truffet af Energinet.dk i medfør af denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 2. Afgørelser truffet af Energistyrelsen i medfør af § 7, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Straffebestemmelser og ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
- giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning i forbindelse med ansøgning om tilskud eller
- anvender tilskud i strid med vilkår for tilskuddets anvendelse. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2008.
Energistyrelsen /Ib Larsen / Flemming G. Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. december 2008