Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer
Erhvervsministeriet
BEK nr 1289 af 12/12/2008 I medfør af § 4, stk. 2, og § 9, stk. 3, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008, fastsættes:
Krav om løbende efteruddannelse
§ 1. Enhver revisor, der er godkendt efter revisorlovens § 3 og § 10, stk. 1, skal løbende deltage i efteruddannelse, jf. § 2, der sikrer, at revisor til stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkelig højt niveau.
(Stk. 4)
§ 2. For at opfylde kravene til efteruddannelse skal revisor inden for en periode på tre år deltage i mindst 120 timers efteruddannelse. Den første treårs-periode løber fra den 1. januar 2009. Stk. 2. Efteruddannelsen skal være på et passende fagligt niveau (masterniveau) inden for samme fagområder, som kræves for at bestå eksamen som godkendt revisor. Efteruddannelsen skal som minimum omfatte:
- 24 timer inden for revisions- og erklæringsområdet, eksempelvis retlige krav og faglige standarder for lovpligtig revision og for revisorer, internationale og nationale revisionsstandarder, risikostyring og intern kontrol, faglig etik, uafhængighed samt god offentlig revisionsskik og forvaltningsrevision m.v.,
- 24 timer inden for retlige krav og standarder for udarbejdelse af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, generel regnskabsteori og –principper, internationale regnskabsstandarder, regnskabsanalyse, driftsbogholderi, økonomistyring og internt regnskab samt selskabsret,
- 12 timer inden for området direkte og indirekte skatter. Stk. 3. De resterende 60 timer skal relatere sig til de fagområder, som er nævnt i stk. 2, efter revisors individuelle behov. Er revisor specialiseret inden for et eller flere af de nævnte fagområder, skal mindst 30 timer relateres hertil. Stk. 4. En treårs-periode løber som faste treårs-intervaller. For revisorer, der bliver godkendt i henhold til lovens §§ 3 eller 10, stk. 1, i løbet af en treårs-periode, reduceres timeantallet forholdsmæssigt til den resterende andel af treårs-perioden.
Efteruddannelsens form
(Stk. 3)
§ 3. Revisors deltagelse i en revisionsvirksomheds interne kurser samt eksterne kurser udbudt af en professionel kursusudbyder, herunder seminarer og konferencer afholdt i nationalt eller internationalt regi, anses for efteruddannelse. Stk. 2. E-learning eller tilsvarende it baseret undervisning kvalificerer som efteruddannelse, såfremt det faglige niveau og den tidsmæssige udstrækning kan dokumenteres. Stk. 3. En kursuslektion á 45 minutters varighed udgør 1 times efteruddannelse.
(Stk. 3)
§ 4. Revisors deltagelse i internt og eksternt fagteknisk udvalgsarbejde anses for efteruddannelse. Stk. 2. Deltagelse i arbejdet i Revisorkommissionen, Revisornævnet, Revisortilsynet, revisorforeningernes fagtekniske udvalg og lignende udvalg kvalificerer som efteruddannelse. Stk. 3. En times fagteknisk udvalgsarbejde udgør en times efteruddannelse.
(Stk. 3)
§ 5. Undervisnings- og foredragsvirksomhed samt hverv som eksaminator eller censor anses for efteruddannelse, hvis den pågældendes egen deltagelse ville opfylde kravene til efteruddannelse. Stk. 2. Undervisning og foredrag samt eksaminator- og censorvirksomhed skal foregå på masterniveau. Stk. 3. En undervisnings- samt foredragslektion á 45 minutters varighed udgør 2 timers efteruddannelse. Hverv som eksaminator tæller tidsmæssigt dobbelt i forhold til eksaminationstiden. Hverv som censor tæller tidsmæssigt svarende til det faktiske tidsforbrug.
(Stk. 2)
§ 6. Forfattervirksomhed anses for efteruddannelse, hvis den pågældende
- har skrevet eller været med til at skrive et faglitterært værk, der udgives af et forlag,
- har skrevet eller været med til at skrive en faglig artikel, der offentliggøres i et tidsskrift efter forudgående kontrol af det faglige niveau foretaget af tidsskriftets redaktion, eller
- har skrevet eller har været med til at skrive en forskningsafhandling, herunder f.eks. en ph.d. afhandling. Stk. 2. Efteruddannelse ved forfattervirksomhed omregnes på baggrund af antal skrevne tegn. 2340 tegn eksklusiv mellemrum udgør således 1 times efteruddannelse. Har der deltaget flere forfattere til den pågældende udgivelse, beregnes antallet af efteruddannelsestimer på grundlag af den enkelte revisors andel i udgivelsen.
§ 7. Det påhviler den enkelte revisor at vurdere, om efteruddannelsens faglige indhold opfylder kravene i § 2.
Overførsel af overskydende timer
§ 8. En revisor, som i løbet af den i § 2 nævnte treårs-periode overskrider efteruddannelseskravet på 120 timer, kan overføre op til 20 timer til den næste efteruddannelsesperiode.
Dokumentation og indberetning
(Stk. 2)
§ 9. Revisor skal kunne dokumentere deltagelse i interne eller eksterne kurser, der opfylder kravene til den obligatoriske efteruddannelse. Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde oplysninger om
- navn på kursusudbyder,
- beskrivelse af kursets indhold og hvem der har forestået undervisningen,
- den tidsmæssige udstrækning samt evt. faglig fordeling af emner på kurset.
- I relation til E-learning skal gennemførelse kunne dokumenteres på en entydig måde, og den tidsmæssige udstrækning skal være den normerede tid.
(Stk. 2)
§ 10. Revisor skal kunne dokumentere deltagelse i internt eller eksternt fagteknisk udvalgsarbejde. Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde oplysning om
- det pågældende udvalgs arbejde,
- udvalgsarbejdets målgruppe,
- den tidsmæssige udstrækning af udvalgsarbejdet,
- hvilken tidsmæssig og faglig indsats revisor har bidraget med.
(Stk. 2)
§ 11. Revisor skal kunne dokumentere efteruddannelse i form af undervisnings- og foredragsvirksomhed samt eksaminator- og censorhverv. Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde oplysning om
- målgruppen for undervisningen, foredraget eller eksamenen,
- undervisningen, foredragets eller eksamenens faglige indhold,
- den tidsmæssige udstrækning af undervisnings-, og foredragsvirksomheden, samt eksaminator- og censorhvervet.
(Stk. 2)
§ 12. Revisor skal kunne dokumentere efteruddannelse i form af forfattervirksomhed. Stk. 2. Dokumentationen skal som minimum indeholde
- en henvisning til det foreliggende skriftlige materiale,
- oplysning om målgruppen for det skriftlige materiale.
(Stk. 2)
§ 13. Det påhviler revisor at indberette oplysning om antal timers efteruddannelse i det offentlige register over godkendte revisorer. Indberetningen skal ske elektronisk med digital signatur efter regler, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Oplysningerne skal være indberettet i det offentlige register over godkendte revisorer senest den 1. april i året efter udløbet af en treårs-periode.
Deponering, frakendelse og bortfald, m.v.
(Stk. 3)
§ 14. For en person, hvis godkendelse i mere end 3 år har været deponeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller hvis godkendelse har været bortfaldet, frataget eller frakendt i mere end 3 år, og som atter ønsker at blive godkendt, kan en manglende efteruddannelse i den omhandlede periode erstattes af en særlig prøve. Stk. 2. Prøven skal være mundtlig og omfatte de i § 2, stk. 2 og 3 omhandlede områder. Stk. 3. Prøven efter stk. 1 afholdes af Revisorkommissionen.
(Stk. 2)
§ 15. Er revisor fraværende fra sin stilling – og skyldes dette ikke deponering, bortfald, fratagelse eller frakendelse – i en periode på 2 mdr. eller derover, reduceres efteruddannelsens omfang på 120 timer i overensstemmelse med stk. 2. Revisor skal som betingelse for reduktionen kunne dokumentere lovligt forfald, f.eks. uarbejdsdygtighed fra den pågældende stilling på grund af sygdom eller barselsorlov. Stk. 2. Kravet om 120 timers efteruddannelse i § 2, stk. 1, reduceres i de i stk.1 nævnte tilfælde med 7 timer pr. 2 måneders fravær fra stillingen.
Kontrol
§ 16. Dokumentation for den indberettede efteruddannelse, jf. § 13, kontrolleres i forbindelse med den obligatoriske kvalitetskontrol, jf. lovens § 29.
§ 17. Efter anmodning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal en revisor, der ikke er registreret tilknyttet en revisionsvirksomhed i det offentlige register over revisionsvirksomheder (Revireg), kunne fremvise dokumentation for den indberettede efteruddannelse. Dokumentation skal være modtaget i styrelsen senest 4 uger efter, at anmodningen er meddelt revisor. Modtages dokumentation ikke senest ved fristens udløb, kan styrelsen fratage godkendelsen, jf. lovens § 8, stk. 2.
Sanktioner ved manglende efteruddannelse
(Stk. 3)
§ 18. Mangler en revisor ved udgangen af den i § 2, stk. 1, nævnte treårs-periode at gennemføre en mindre del af efteruddannelsen, dog maksimalt 40 timer, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal gennemføre den manglende efteruddannelse. Stk. 2. En frist efter stk. 1, påvirker ikke de krav til den kommende treårs-periodes efteruddannelse, der stilles efter § 2. Stk. 3. Opfylder revisor ikke kravet for efteruddannelse inden for den i medfør af stk. 1 givne frist, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fratage revisor godkendelsen, jf. lovens § 8, stk. 2, nr. 2.
Ikrafttræden
§ 19. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2009.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen /Niels Henrik Englev / Anne Aarup Obling/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. december 2008