Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i finans

§ 1. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til på et teoretisk og metodisk grundlag at kunne tilrettelægge og udføre servicering og kompleks rådgivning på et finansielt marked og til at kunne indgå i rådgivende og administrative funktioner i finansielle virksomheder samt at give forudsætninger for at kunne fortsætte i kompetencegivende videreuddannelse. Stk. 2. De studerende skal kvalificere sig til at kunne

1. arbejde kundeorienteret og analytisk med finansielle forretninger og anvende finansielle værktøjer ved planlægning af projekter inden for dette område,
2. beherske forskellige finansielle softwaretyper og IT værktøjer og anvende disse i praktiske situationer,
3. forestå og udvikle den direkte kommunikation med kunden om tilpassede løsninger og medvirke i udviklingen af virksomhedens rådgivningsaktivitet,
4. kombinere teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer,
5. arbejde med finansielle forhold både nationalt og internationalt.

§ 2. Uddannelsen foregår ved institutioner, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde uddannelsen. Institutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teori og praktik. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 3 1/2 studenterårsværk, svarende til 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 20-24 uger. Stk. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge indskrivningen ud over 6 år.

§ 6. Uddannelsen omfatter følgende fagområder:

1. Kommunikation og præsentationsteknik, svarende til 5 ECTS-point, jf. stk. 2.
2. Erhvervsøkonomi og ejendomsfinansiering, svarende til 20 ECTS-points, jf. stk. 3.
3. Samfundsøkonomi og privatøkonomi, svarende til 20 ECTS-point, jf. stk. 4.
4. Markedsføring, salg og kundepsykologi, svarende til 16 ECTS-point, jf. stk. 5.
5. Erhvervsjura, svarende til 20 ECTS-points, jf. stk. 6.
6. Organisationspsykologi, organisationsudvikling og ledelsesværktøjer, svarende til 10 ECTS-point, jf. stk. 7.
7. Metode og videnteori inkl. studieteknik samt projektledelse, svarende til 9 ECTS-point, jf. stk. 8.
8. Rådgivning og etik, svarende til 5 ECTS-point, jf. stk. 9.
9. Internationale finansrelationer, svarende til 15 ECTS-points, jf. stk. 10.
10. Valgfag og brancheprojekt, svarende til 40 ECTS-points, jf. stk. 11.
11. Praktik, svarende til 30 ECTS-point, jf. § 7.
12. Bachelorprojekt, svarende til 20 ECTS-point, jf. § 8. Stk. 2. Målet med undervisningen i fagområdet kommunikation og præsentationsteknik er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af generel kommunikationsteori med fokus på rådgivning og afsætning af finansielle løsninger. Stk. 3 Målet med undervisningen i fagområdet erhvervsøkonomi og ejendomsfinansiering er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af erhvervsøkonomiens teori og metoder ud fra finanssektorens praksis og kan forstå og anvende erhvervsøkonomiske modeller og værktøjer. Stk. 4. Målet med undervisningen i fagområdet samfundsøkonomi og privatøkonomi er, at den studerende skal have teoretisk og praktisk viden om en økonomis vækst og udvikling, nationalt og internationalt, særligt med henblik på et samfunds finansielle aktiviteter. Stk. 5. Målet med undervisningen i markedsføring, salg og kundepsykologi er, at den studerende skal have viden om og forståelse af den finansielle sektors opbygning og forretningsgrundlag, dens brancher og de forskellige produkter, der tilbydes kunder og erhvervsliv. Stk. 6. Målet med undervisningen i fagområdet erhvervsjura er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af juridiske, ledelsesmæssige og økonomiske problemstillinger i relation til finansielle forretninger. Stk. 7. Målet med undervisningen i fagområdet organisationspsykologi, organisationsudvikling og ledelsesværktøjer er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af baggrund for organisationers udvikling og hvordan forskellige typer af ledelsesværktøjer virker i virksomheders interne organisation samt forståelse af arbejdspsykologiens begreber, metoder og værktøjer for at kunne anvende dem i organisationer og deres praktiske sammenhænge. Stk. 8. Målet med undervisningen i fagområdet metode og videnteori inkl. studieteknik samt projektledelse er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af videnskabelig arbejdsmetode og forståelse for sammenhængen mellem viden, metode og resultat. Den studerende skal kunne anvende kvalitative og kvantitative metoder ved projektdesign, dataudvælgelse og rapportering. Den studerende skal kritisk kunne vurdere gyldighed og pålidelighed af data og informationer i forbindelse med projekter, undersøgelser og videnformidling.

Stk. 9. Målet med undervisningen i fagområdet rådgivning og etik er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af etik og værdinormer i forskellige brancher. Den studerende skal kende og kunne anvende reglerne om habilitet i forbindelse med rådgivning af kunder, herunder når der er tale om rådgivning i forbindelse med en salgssituation. Stk. 10. Målet med undervisningen i fagområdet internationale finansrelationer er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af internationale relationer, herunder viden om sammenhænge mellem kultur, sprog, politiske forhold og økonomisk vækst. Den studerende skal selvstændigt kunne tilegne sig viden om nye fænomener og redskaber i den internationale finansverden. Den studerende skal kunne analysere og sammenligne forskelle i samfundsstrukturer. Stk. 11. Målet med undervisningen i fagområdet valgfag og brancheprojekt er, at den studerende skal have kendskab til og forståelse af det valgte områdes specielle faglige discipliner og værktøjer og anvendelse af gældende regler for sektoren. Endvidere skal den studerende have teoretisk og praktisk viden om rådgivning af forskellige kundetyper og have forståelse for rådgiverens ansvar og pligter.

§ 7. Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre en professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer inden for uddannelsens faglige område. Erfaringerne fra praktikperioden inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning. Stk. 2. Praktikken foregår på praktiksteder, der er godkendt af institutionen. Det påhviler institutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet. Beskrivelsen skal godkendes af institutionen. Institutionen forbereder den studerende på det enkelte praktikforløb. Stk. 3. Praktikken kan gennemføres i sammenhæng med et ansættelsesforhold. Ansættelsesforholdet kan for den enkelte studerende højst have et omfang af 6 sammenhængende måneder. Stk. 4. Praktikstedet afgiver en udtalelse som dokumentation for den studerendes gennemførelse af den del af praktikforløbet, som er gennemført ved det pågældende praktiksted. Stk. 5. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelses- og mødepligt i praktikken, fastsættes i studieordningen.

§ 9. Uddannelsen indeholder i alt 7 eksterne prøver. Øvrige prøver fastsættes i studieordningen. Stk. 2. 1 prøve placeres inden udgangen af 2. semester og 1 prøve placeres i relation til den gennemførte praktik. Den eksterne prøve i bachelorprojektet placeres i 7. semester. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Stk. 4. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 5. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 10. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1. Undervisnings- og arbejdsformer, jf. § 4, stk. 2.
2. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 6.
3. Mål for samt indhold, vilkår, tidsmæssigt omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikken, jf. § 4, stk. 3, og § 7.
4. Godkendelse af praktiksteder og de studerendes deltagelses- og mødepligt til praktikken, jf. § 8, stk. 5.
5. Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 8.
6. Deltagelses- og mødepligt i uddannelsen samt virkninger ved manglende overholdelse.
7. Bedømmelse af de enkelte fag og af praktikken, jf. § 9.
8. Overgangsregler, jf. § 11, stk. 2.
9. Merit, jf. § 12. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

§ 11. Ved væsentlige ændringer af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne, og institutionen tager kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde fornødne overgangsregler. Stk. 3. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og væsentlige ændringer heri. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 12. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

§ 13. Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, som videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren medsendes til ministeriet. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.