TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration

DanmarkBekendtgørelse2008

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 202 af 27/03/2008 I medfør af § 5, stk. 1-3, og § 11, stk. 2, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes:

Uddannelsen

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at den uddannede fagligt og teoretisk kan håndtere kompleksiteten i den offentlige administrations opgaveløsning. Stk. 2. Uddannelsen består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig grundlæggende kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning, hvor den studerende bygger videre på basisdelen og erhverver sig viden om og færdigheder inden for et administrativt fag- eller funktionsområde med henblik på at kunne varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner inden for professionen.

§ 2

§ 2. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i offentlig administration. Den engelske betegnelse er Bachelor of Public Administration.

Struktur

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 20-24 uger og er opdelt i et eller flere moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte. Stk. 3. Uddannelsens basisdel omfatter i alt 120 ECTS-point, hvoraf samfundsbeskrivelse udgør 10 ECTS-point, jura udgør 20 ECTS-point, økonomi udgør 15 ECTS-point, organisations- og kommunikationsteori udgør 20 ECTS-point, kvalitetssikring og innovation udgør 20 ECTS-point, samfundsvidenskabelig metode udgør 10 ECTS-point, samfundsøkonomi udgør 10 ECTS-point, socialisering og læring udgør 10 ECTS-point og tværfaglige projekter udgør 5 ECTS-point. Stk. 4. Studieretningen omfatter i alt 90 ECTS-point, hvoraf obligatoriske fag udgør 40 ECTS-point, praktikforløb udgør 30 ECTS-point, og bachelorprojekt udgør 20 ECTS-point.

Mål og fagligt indhold

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Målet for den samlede uddannelse er, at den studerende kan anvende uddannelsens teorier og praksisfeltets metode, tilegne sig videnskabelig metode og teori for at kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer inden for forvaltningsområdet, indsamle relevant information, analysere og vurdere problemstillinger samt formidle løsninger på et teoretisk velfunderet grundlag. Stk. 2. Målet for basisdelen er, at den studerende kan håndtere udviklingsorienterede situationer, deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt tilegne sig færdigheder og ny viden i en struktureret sammenhæng i relation til professionen. Stk. 3. På studieretningen fordyber den studerende sig inden for en af følgende retninger, jf. bilag 1.

  1. Human ressource (HR).
  2. Økonomi.
  3. Velfærd.
  4. Beskæftigelsesindsats.
  5. Uddannelses- og erhvervsvejledning.
  6. Skatte-og afgiftsystemet.
skat
§ 5

§ 5. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende selvstændigt kombinerer teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede uddannelsesdele og formidler dette på et solidt metodisk grundlag. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for den valgte studieretning med anvendelse af videnskabelig metode og inddragelse af erfaringer fra praksis. Problemstillingen godkendes af institutionen.

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. . Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra samfundsfag, herunder statistik og metode, juridiske fag, økonomifag, kommunikative fag, organisationsteori samt kundskaber om evaluering og kvalitetssikring. Teoretisk og praktisk undervisning kombineres med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettede kompetencer. Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen, samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag. Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres ved at inddrage og etablere samspil mellem den nyeste nationale og internationale viden, professionens praksis, forsøgs- og udviklingsarbejde og relevant forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden i relation til professionen. Stk. 4. Miljømæssige problemstillinger og samspillet mellem forskellige kulturformer indgår i undervisningen i det omfang, det er relevant inden for det enkelte fagområde.

Praktik

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. . Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed og udvikling af professionel kompetence. Praktikken tager udgangspunkt i professionens erhvervsforhold og kompetencebehov og tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for uddannelsens faglige felt. Stk. 2. Praktikstedet udarbejder en beskrivelse af det praktiske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen og praktikstedet samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Stk. 4. Nærmere regler om praktikken, herunder om kriterier for godkendelse af praktiksteder og om de studerendes deltagelse i praktikken fastsættes i uddannelsens studieordning.

Eksamen, prøver mv.

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. . Uddannelsen indeholder 6 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og Bachelorprojektet placeres i 7. semester. Placeringen af øvrige prøver er fastsat i studieordningen. Stk. 2. De eksterne og interne prøver, der er placeret i studiets 3 første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Stk. 3. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præsentationen ved prøven. Stk. 4. For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, censorer, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Studieordning

§ 9

§ 9. . Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, som institutionen udarbejder. I studieordningen indgår en beskrivelse af prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen samt en nærmere beskrivelse af:

  1. Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet.
  2. Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af praktikundervisningen.
  3. Udarbejdelse af bachelorprojektet.
  4. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen.
  5. Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder.
  6. Kriterier for godkendelse af praktiksteder.
  7. Internationale uddannelsesmuligheder.
  8. Prøver og anvendte bedømmelsesformer.
  9. Deltagelsespligt.
  10. Merit (fritagelse).
  11. Dispensationsmuligheder.
§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Ved usædvanlige forhold kan institutionen dispensere fra de krav, der alene fremgår af studieordningen. Stk. 2. Ved væsentlige ændringer af studieordningen, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Institutionen fastsætter fornødne overgangsordninger. Stk. 3. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.

Merit

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Andre regler

§ 12

§ 12. . Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge indskrivningen ud over 6 år.

§ 13

§ 13. . Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af den afgørelse, som klagen vedrører. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.

§ 14

§ 14. . Undervisningsministeren kan fravige bekendtgørelsen som led i forsøg.

Ikrafttræden

§ 15

§ 15. . Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. marts 2008.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nJens Strunge Bonde\nAfdelingschef / Troels Robert Breindal/

Bilag 1 af marts 2008 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration

Studieretninger Human ressource (HR) Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for HR-området Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for HR-området samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især

  1. have viden om almen personaleadministration, væsentlige kollektive overenskomstregler på arbejdsmarkedet og love der regulerer ansættelsesforhold på arbejdsmarkedet, 2) kunne forstå og reflektere over sammenhængen mellem personaleadministration og arbejdsmiljø, 3) have viden om motivationsfaktorer og kunne reflektere over relevansen for personaleledelse og rekruttering, 4) have viden om og forståelse af årsagerne til typiske konflikter på arbejdspladsen eller på arbejdsmarkedet, herunder have viden om forhandlingsteknik og konfliktmægling og 5) have viden om og forståelse af typiske HR-strategiers mål og implementering samt forandringsprocesser og forandringsledelse. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for HR-området og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  2. kunne analysere og vurdere personaleadministrative problemstillinger og samarbejdsprocesser og på grundlag af de forskellige personaleadministrative indfaldsvinkler opstille løsningsmodeller og pege på relevante tiltag, 2) kunne kommunikere og formidle løsningsmodeller til medarbejdere og ledelse, 3) planlægge, koordinere og gennemføre personaleadministrative opgaver, herunder kunne behandle og træffe afgørelser i konkrete personalesager, 4) kunne identificere og analysere konflikter og samarbejdsvanskeligheder med henblik på at opstille mulige løsninger og anvise retlige løsningsforslag, 5) kunne analysere en organisation med henblik på at udvælge relevante strategier, der kan understøtte arbejdspladsens mission, vision og værdier, 6) kunne medvirke til at forenkle og effektivisere personaleadministrative processer, 7) kunne anvende HR-værktøjer til at tiltrække, fastholde og udvikle medarbejdere og 8) kunne foretage analyser af personaleadministrative forhold og afrapportere disse med henblik på planlagte interventioner. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
ansættelse
§ 15
  1. kunne varetage personaleadministrative funktioner, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) kunne kommunikere fagligt præcist og samarbejde professionelt om HR-faglige problemstillinger, 3) kunne indgå i og bidrage konstruktivt og professionelt til fagligt og tværfagligt samarbejde om HR-faglige problemstillinger og forandringsprocesser, 4) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for HR-området og 5) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for HR-området . Økonomi Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for økonomistyring. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for økonomistyring samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især
  2. have viden om samfundsmæssige forhold og lovgivning, der knytter sig til økonomistyring, 2) have viden om og forståelse af anvendte teorier, strategier og metoder til formulering og implementering af styringsmetoder samt kunne reflektere over anvendelsen i praksis i forhold til realisering af politiske og administrative mål og 3) have viden om og forståelse af budgetlægningsmetoder og moderne styringsformer, herunder teorier om markedsstyring af den offentlig sektors udbud af serviceydelser og kontraktstyring. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for økonomistyringsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  3. kunne analysere og vurdere økonomien og økonomistyringsprincipperne i den offentlige sektor eller i en lignende organisation, 2) kunne beskrive, analysere og vurdere problemstillinger i relation til økonomistyring med henblik på at opstille, begrunde og formidle løsningsmodeller og -forslag i forbindelse med økonomisk prioritering og styring, 3) kunne udføre analyse-, budgetlægnings- og økonomistyringsopgaver og formidle resultaterne af gennemførte analyser, 4) kunne vurdere metoder og redskaber i forhold til hinanden og vælge og anvende relevante analyseværktøjer i forhold til opgavens art og 5) kunne udarbejde beskrivende statistisk materiale ved anvendelse af metoder til tabelopstilling og grafisk afbildning, herunder kunne beregne og kritisk vurdere indeks- og nøgletal. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
§ 15
  1. kunne varetage funktioner inden for økonomistyring, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og bidrage med praktisk anvendelse af relevante analyseværktøjer, herunder bidrage konstruktivt med løsningsforslag og vurderinger i faglige sammenhænge, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for økonomistyringsområdet og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for økonomistyringsområdet. Velfærd Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede administrative funktioner inden for velfærdsområdet. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for velfærdsområdet samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især
  2. have viden om den lovgivning, der knytter sig til administration af velfærdsområdet, samt forståelse af velfærdsområdets relation til andre politikområder, 2) have viden om og forståelse af anvendte teorier og metoder inden for velfærdsområdet, 3) have viden om organiseringen, styringen og administrationen af velfærdsområdet, samt kunne reflektere over velfærdsindsatsens praksis, mål, målgrupper, metoder og redskaber og samarbejdsprocesser og 4) have viden om og forståelse af myndighedens roller og opgaver og kunne reflektere over den velfærdsadministrative sagsbehandlers anvendelse af teori og metode i praksis. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for velfærdsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  3. kunne anlægge et helhedsorienteret perspektiv på borgeres problemer, ressourcer og behov og på den baggrund kunne planlægge og koordinere en sammenhængende velfærdsindsats og -service, 2) kunne anvende lovgivningen inden for velfærdsområdet, herunder træffe afgørelser inden for den lovgivningsmæssige ramme og 3) kunne beskrive, analysere og vurdere velfærdsadministrative problemstillinger med henblik på at opstille, begrunde og formidle løsningsmodeller til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
  4. kunne varetage administrative funktioner inden for velfærdsområdet, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering af velfærdsindsatsen, herunder udvikling af effektive og hensigtsmæssige sagsgange og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for velfærdsområdet.
§ 15

Beskæftigelsesindsats Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for beskæftigelsesindsatsen. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for beskæftigelsesindsatsen samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især

  1. have viden om arbejdsmarkedets organisering og udvikling, dynamik og funktionsmåde herunder relationen mellem beskæftigelsespolitikken og arbejdsmarkedets fleksibilitet og kvalifikationskrav, herunder viden om relationen mellem beskæftigelsespolitikken og andre politikområder og viden om særlige nationale indsatser, 2) have viden om den lovgivning, som knytter sig til beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til opfølgning af sygemeldte, etablering af fleks- og skånejob samt den beskæftigelsesrettede integrationsindsats og have viden om efter- og videreuddannelsessystemet og erhvervslivet, 3) have viden om og kunne reflektere over organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen i praksis, herunder forståelse af myndighedens og leverandørens opgaver og roller, 4) have viden om forholdet mellem beskæftigelsesindsatsen og tildeling af kontante ydelser, 5) have viden om forskellige arbejdsmarkedsmodeller samt arbejdsmarkedets parter og deres rolle i den aktive beskæftigelsesindsats og 6) kunne reflektere over afklaringsprocesser, motivationsteori, konflikthåndtering, etik og moral. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for beskæftigelsesindsatsen og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  2. kunne udføre beskæftigelsesrelateret virksomhedsrådgivning, herunder i forhold til rekruttering, arbejdsfastholdelse og efteruddannelse/opkvalificering, 2) kunne kompetenceafklare den ledige, visitere og matche, henvise til beskæftigelse og aktivering samt kunne foretage vejledning, træning og andre støtteformer til den lediges selvstændige arbejdssøgning, 3) kunne anvende efter- og videreuddannelse som aktivt redskab i beskæftigelsesindsatsen og foretage sygedagpengeopfølgning og fleksjobvurdering, 4) kunne anvende lovgivningen, som knytter sig til beskæftigelsesområdet, herunder kravene til borgerinddragelse, dokumentation og evaluering og 5) kunne vurdere organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen i praksis, herunder myndighedens og leverandørens roller og opgaver samt kunne overvåge tendenser på arbejdsmarkedet. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
§ 15
  1. kunne varetage funktioner inden for beskæftigelsesindsatsen, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering af beskæftigelsesindsatsen og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for beskæftigelsesområdet. Uddannelses- og erhvervsvejledning Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for uddannelses- og erhvervsvejledningsområdet. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for vejledningsområdet samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især
  2. have viden om de samfundsmæssige, lovgivningsmæssige og politiske rammer for uddannelses- og erhvervsvejledning, 2) have viden om vejledningssystemets aktuelle organisationsformer og deres samarbejds- og netværksmuligheder i uddannelsessektoren og på arbejdsmarkedet, 3) have viden om vejledningssystemets historiske udvikling, nationalt og internationalt og 4) have viden om og forståelse af anvendte teorier og metoder om vejledning, valg og karriereudvikling samt kunne reflektere over deres anvendelse i praksis. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for vejledningsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  3. kunne analysere uddannelses- og erhvervsvejledningens samspil med aktuelle politiske tendenser, 2) kunne analysere behov for uddannelses- og erhvervsvejledning hos enkeltpersoner og grupper, 3) kunne udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere vejledningsforløb for forskellige målgrupper, 4) kunne gennemføre individuelle, gruppevise og kollektive aktiviteter på professionelt grundlag, 5) kunne anvende teorier og metoder som udgangspunkt for konkrete vejledningsaktiviteter og 6) kunne anvende differentierede vejledningsmetoder over for forskellige målgrupper. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
  4. kunne varetage funktioner inden for uddannelses- og erhvervsvejledningsområdet, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt bidrage kvalificeret til samarbejds- og udviklingsopgaver inden for vejledningens aktørkreds, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for vejledningsområdet og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen inden for vejledningsområdet.
§ 15

Skatte- og afgiftssystemet Studieretningen kvalificerer den uddannede til på et administrationsfagligt, praksisnært, teoretisk og metodisk grundlag at varetage komplekse og udviklingsorienterede funktioner inden for skatte-, moms- og afgiftsområdet. Læringsudbytte: Viden Den uddannede skal have viden om og forståelse af praksis og anvendte teorier og metoder inden for skatte, moms- og afgiftsområdet samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode, herunder især

  1. have viden om relevant lovgivning i relation til skatte-, moms- og afgiftsområdet, 2) have viden om og forståelse af de skatte-, moms- og afgiftsmæssige konsekvenser af økonomiske transaktioner, herunder hvilke skatte- og afgiftssubjekter der findes, og hvordan hovedtyper af skatteobjekter beskattes, 3) have viden om opbygningen af de danske fiskale myndigheder, hensigten med disses arbejde og samspillet med den private sektor og 4) have viden om og forståelse af anvendte teorier og metoder i relation til skatte-, moms- og afgiftssystemet og kunne reflektere over deres anvendelse i praksis. Færdigheder Den uddannede skal kunne anvende metoder og redskaber inden for skatte- moms- og afgiftsområdet og mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Den uddannede skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger og begrunde og vælge løsningsmodeller samt kunne formidle disse til samarbejdspartnere og brugere, herunder især
  2. kunne udarbejde indkomstopgørelser for fysiske personer, både erhvervsdrivende og andre, samt opgøre momstilsvaret for personligt erhvervsdrivende, 2) kunne analysere og vurdere problemstillinger med henblik på at opstille løsningsmodeller, herunder finde og anvende de relevante regler og afgørelser i forhold til en konkret problemstilling, 3) kunne finde og anvende relevante kilder og empiriske oplysninger med henblik på at træffe og formidle afgørelser samt yde korrekt og fyldestgørende vejledning indenfor skatteretten i bred forstand og 4) kunne udarbejde relevante og informative rapporter vedrørende skattemæssige problemstillinger samt præsentere og formidle resultaterne og baggrunden herfor til brugere og samarbejdspartnere. Kompetencer Den uddannede skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge, selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik samt kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen, herunder især
  3. kunne varetage funktioner inden for skatte-, moms- og afgiftssystemet, herunder i komplekse og udviklingsorienterede situationer, 2) selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik, 3) kunne indgå i systematisk udvikling, dokumentation, opfølgning og evaluering inden for skatte-, moms- og afgiftsområdet og 4) kunne identificere egne læringsbehov og holde sig ajour med udviklingen skatte-, moms- og afgiftsområdet.
skatmoms

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
28. marts 2008