Bekendtgørelse om særlige restriktioner for import af foder med indhold af ”Bt 63”-ris og ”LL RICE 601”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 271 af 23/04/2008 I medfør af § 1, § 2 og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 762 af 29. juni 2006, og efter bemyndigelse fastsættes:
Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af visse foderprodukter, som er pålagt særlige restriktioner og som har oprindelse i eller er afsendt fra lande uden for EU. Stk. 2. Enhver import af disse produkter skal anmeldes til Plantedirektoratet inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.
§ 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.
Kina - genetisk modificeret ris -"Bt 63"
(Stk. 2)
§ 3. Det er forbudt for foderstofvirksomheder at importere de nedenfor nævnte produkter, med følgende toldkoder, hvis de har oprindelse i eller er sendt fra Kina:
- Uafskallet ris, under toldkode KN 1006 10
- Afskallet ris (hinderis), under toldkode KN 1006 20
- Delvis sleben eller sleben ris, også poleret eller glaseret, under toldkode KN 1006 30
- Brudris, under toldkode KN 1006 40 00
- Rismel, under toldkode KN 1102 90 50
- Gryn og groft mel af ris, under toldkode KN 1103 19 50
- Pellets, under toldkode KN 1103 20 50
- Flager af ris, under toldkode KN 1104 19 91
- Korn, valset eller i flager (undtagen korn af havre, hvede, rug, majs og byg samt flager af ris), under toldkode KN 1104 19 99
- Risstivelse, under toldkode KN 1108 19 10
- Tilberedte næringsmidler til børn, i pakninger til detailsalg, under toldkode KN 1901 10 00
- Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt, med indhold af æg, under toldkode KN 1902 11 00
- Pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt, uden indhold af æg, under toldkode KN 1902 19
- Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt, under toldkode KN 1902 20
- Andre pastaprodukter (andre end pastaprodukter, ikke kogte, fyldte eller på anden måde tilberedt og andre end pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt) under toldkode KN 1902 30
- Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter - varer af ris, under toldkode KN 1904 10 30
- Blandinger af "müsli-typen" baseret på ikke-ristede kornflager, under toldkode KN 1904 20 10
- Tilberedte næringsmidler fremstillet af ikke-ristede flager af korn eller af blandinger af ikke-ristede kornflager eller ekspanderet korn - varer af ris (undtagen blandinger af ”müsli-typen” baseret på ikke-ristede kornflager), under toldkode KN 1904 20 95
- Ris, forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet (undtagen mel, gryn eller groft mel, tilberedte næringsmidler fremstillet ved ekspandering eller ristning, eller af ikke-ristede flager af korn eller af blandinger af ikke-ristede kornflager og ristede flager af korn eller ekspanderet korn), under toldkode KN 1904 90 10
- Rispapir, under toldkode KN ex 1905 90 20
- Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af ris med indhold af stivelse på 35 vægtprocent og derunder, under toldkode KN 2302 40 02
- Klid og andre restprodukter, også i form af pellets, fra sigtning, formaling eller anden bearbejdning af ris i andre tilfælde end med indhold af stivelse på 35 i vægtprocent og derunder, under toldkode KN 2302 40 08
- Peptoner og derivater deraf; andre proteinstoffer og derivater deraf, ikke andetsteds tariferet; hudpulver, også behandlet med chromsalt, under toldkode KN 3504 00 00. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der er ledsaget af en original analyserapport eller af en bekræftet kopi af en sådan original analyserapport, jf. stk. 4, der godtgør at produktet ikke indeholder den genetisk modificerede ris ”Bt 63”. Analyserapporten skal være udstedt af et officielt eller akkrediteret laboratorium og skal være udarbejdet på grundlag af analysemetoder, baseret på den konstruktions-specifikke metode, der er udviklet af D. Mäde et al. Hvis analyserapporten er udstedt af et kinesisk laboratorium, skal laboratoriet være nævnt på den liste, som er fremsendt af de kinesiske myndigheder, og som kan findes på webadressen http://www.pdir.dk/Default.aspx?ID=2612, ligesom analyserapporten skal være påtegnet af de kinesiske myndigheder.
(Stk. 7)
Stk. 3. Hvis der ikke findes en analyserapport, som anført i stk. 2, skal den, der er ansvarlig for sendingen, sørge for at produktet bliver analyseret. Plantedirektoratet tilbageholder sendingen, indtil der foreligger en analyserapport. Analyserapporten skal påtegnes af Plantedirektoratet inden produktet kan overgå til fri omsætning. Analyserapporten skal være på dansk eller engelsk. Stk. 4. Hvis en importeret sending opdeles i to eller flere partier, skal kopier af den i stk. 2 eller 3 omhandlede analyserapport følge hvert af de nye partier. Kopiernes ægthed skal ved påtegning bekræftes af den kompetente myndighed i det EU-land, hvor opdelingen har fundet sted. Stk. 5. Hvis et af de i stk. 1, nr. 1-23 nævnte produkter ikke indeholder, består af eller er produceret af ris, kan den i stk. 2 og 3 nævnte analyserapport erstattes af en erklæring fra foderstofvirksomheden, der er ansvarlig for sendingen, hvori det anføres at foderet ikke indeholder, består af eller er fremstillet af ris. Stk. 6. Hvis der i et produkt omfattet af stk. 1 påvises den genetisk modificerede ris ”Bt 63”, må produktet ikke omsættes og anvendes til fodring men skal tilbagesendes til oprindelseslandet eller destrueres. Stk. 7. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger iværksat i medfør af denne paragraf afholdes af den, der er ansvarlig for sendingen.
USA - genetisk modificeret ris - "LL RICE 601"
(Stk. 5)
§ 4. Det er forbudt for foderstofvirksomheder at importere de nedenfor nævnte produkter, med følgende toldkoder, hvis de har oprindelse i USA:
- Uafskallet ris, skoldet (parboiled), langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 10 25
- Uafskallet ris, skoldet (parboiled), langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 10 27
- Anden uafskallet ris end skoldet (parboiled), langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 10 96
- Anden uafskallet ris end skoldet (parboiled), langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 10 98
- Afskallet ris (hinderis), skoldet (parboiled), langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 20 15
- Afskallet ris (hinderis), skoldet (parboiled), langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 20 17
- Afskallet ris (hinderis), langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 20 96
- Afskallet ris (hinderis), langkornet (Long B), under toldkode KN1006 20 98
- Delvis sleben ris, skoldet (parboiled) langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 30 25
- Delvis sleben ris, skoldet (parboiled) langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 30 27
- Delvis sleben ris, langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 30 46
- Delvis sleben ris, langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 30 48
- Sleben ris, skoldet (parboiled) langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 30 65
- Sleben ris, skoldet (parboiled) langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 30 67
- Sleben ris, langkornet (Long A), under toldkode KN 1006 30 96
- Sleben ris, langkornet (Long B), under toldkode KN 1006 30 98
- Brudris, der ikke er attesteret som værende fri for langkornet ris, under toldkode KN 1006 40 00. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der er ledsaget af
- en erklæring fra den foderstofvirksomhed, der er ansvarlig for sendingen, hvoraf det fremgår, at produktet kun indeholder ris fra 2007 eller et senere høstår. Produktet skal endvidere have været omfattet af det program, de amerikanske ris-producenters brancheorganisation (US Rice Federation) har udarbejdet, der sigter mod at fjerne ”LL RICE 601” fra ris, der eksporteres fra USA, og
- en original analyserapport eller en bekræftet kopi af en sådan original analyserapport, jf. stk. 3, fra et af de laboratorier, der findes på webadressen http://archive.gipsa.usda.gov/rdd/llriceprof.pdf, der bekræfter at produkterne ikke indeholder den genetisk modificerede ”LL RICE 601”. Analyserapporten skal være ledsaget af et officielt dokument udstedt af GISPA under USDA (det amerikanske landbrugsministerium). Stk. 3. Hvis en sending opdeles i to eller flere partier, skal kopier af henholdsvis erklæringen og analyserapporten nævnt i stk. 2 følge hvert af de nye partier. Kopiernes ægthed skal ved påtegning bekræftes af den kompetente myndighed i det EU-land, hvor opdelingen har fundet sted. Stk. 4. Hvis der i en sending omfattet af stk. 1 påvises den genetisk modificerede ris ”LL RICE 601”, må produktet ikke omsættes og anvendes til fodring men skal tilbagesendes til oprindelseslandet eller destrueres. Stk. 5. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger iværksat i medfør af denne paragraf afholdes af den, der er ansvarlig for sendingen.
Kontrol
(Stk. 5)
§ 5. Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1, stk. 2. Stk. 2. Plantedirektoratet kontrollerer, at analyserapporterne og erklæringerne er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse inden frigivelse af produkterne til fri omsætning. Analyserapporterne og erklæringerne skal foreligge på dansk eller engelsk. Stk. 3. Plantedirektoratet udtager prøver til kontrol med, at foderstofvirksomheder overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse Stk. 4. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer. Stk. 5. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 4 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod.
Straffebestemmelser
(Stk. 2)
§ 6. Overtrædelse af § 1, stk. 2, af § 3, stk. 1-6, eller af § 4, stk. 1-4 straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 5, stk. 4. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. april 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 255 af 21. april 2008 om særlige restriktioner for import af foder med indhold af ”Bt 63”-ris og ”LL RICE 601” ophæves.
Plantedirektoratet /Ole P. Kristensen / Henrik Oftebro-Svendsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. april 2008