TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vejvisning på motorveje

DanmarkBekendtgørelse2008

Transportministeriet

BEK nr 380 af 27/05/2008 I medfør af § 95, stk. 4, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1276 af 24. oktober 2007, og § 6, stk. 1, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999, efter bemyndigelse i henhold til § 134 a, i færdselsloven, og § 2, stk. 2, i lov om offentlige veje, fastsættes:

Generelle bestemmelser

Definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. For så vidt angår betegnelserne for færdselstavler og vejvisningstavler i denne bekendtgørelse henvises til bekendtgørelse om vejafmærkning. Stk. 2. For så vidt angår betegnelserne for materialetype i denne bekendtgørelse henvises til bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, bilag 3, Vejtavlers lystekniske egenskaber.

Vejvisningstavlers information

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Anvendelse af vejvisningsmål, frakørselsnumre og –navne samt navngivning af motorvejskryds skal godkendes af Vejdirektoratet. Stk. 2. Vejvisningstavler må ikke indeholde mere end 4 vejvisningsmål.

Vejvisningstavlers størrelse og udseende

Vejvisningstavlers design og skrift

§ 3

§ 3. Der må kun anvendes tavletyper og tavledesign, som er godkendt af Vejdirektoratet.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tekst på tavlerne skal udføres med Dansk Vejtavleskrift. Stk. 2. På motorveje med hastighed større end 90 km/h skal skrifthøjden minimum være 285 mm. Det gælder dog ikke servicetavler. Stk. 3. I øvrigt anvendes følgende skriftstørrelse (versalhøjde):

  1. 340 mm,
  2. 405 mm,
  3. 480 mm,
  4. 570 mm.
§ 5

§ 5. Frakørselsnumre udføres med røde tal på hvid bund.

Vejvisningstavlers overflader

§ 6

§ 6. Der må kun anvendes tavler med retroreflekterende overflader, der er testet som anført i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, bilag 3.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Vejtavlematerialet skal være kraftigt retroreflekterende på hele tavlefladen (materialetype 4), og eventuelle sorte symboler skal være diffust reflekterende (materialetype 2). Stk. 2. Tavlerne kan dog udføres som indefra belyste tavler.

Vejvisningstavlers placering

§ 8

§ 8. Højden fra kørebanekant til underkant på jordtavler skal være mindst 2,2 m.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. I forbindelse med motorvejskryds og rutefrakørsler skal vejvisningstavler ophænges over kørebanen (portaltavler). Stk. 2. Under portaltavler skal der være et område på mindst 4,5 m, som er frit for faste genstande (fritrumsprofilet).

Færdselstavler på vejvisningstavler

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Følgende tavler må ikke anvendes på vejvisningstavler:

  1. A – Advarselstavler,
  2. B – Vigepligtstavler,
  3. C – Forbudstavler: C 11 Højresving forbudt til C 22,2 Motorcykel forbudt, C 24,1 Traktor og motorredskab forbudt til C 26,2 Fodgængere forbudt og C 51 Overhaling forbudt til C 62 Parkering forbudt,
  4. D – Påbudstavler,
  5. E – Oplysningstavler, bortset fra E 42 Motorvej, E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler og E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods . Stk. 2. Såfremt der på en vejstrækning er begrænsninger vedrørende vægt eller dimension, og trafikanten ikke kan undgå disse, hvis vejvisningstavlernes anvisning følges, kan forbudstavlerne C 31 Totalvægt til C 43 Vognlængde anvendes på vejvisningstavlerne I 11 Frakørselsvejviser 0-m tavle til I 18 1500 m frakørselstavle for forbindelsesanlæg til anden motorvej samt vognbane- og orienteringstavlerne J 11 Anviste vognbaner til J 13 Diagramorienteringstavle. Stk. 3. På vejvisningstavler ved terminaler og grænseovergange kan følgende forbudstavler anvendes: følgende oplysningstavler:
  6. C 23,1 Lastbil forbudt,
  7. C 23,2 Bus forbudt,
  8. C 23,3 Kørsel med farligt gods forbudt,
  9. C 92 Passage uden stop forbudt , og
  10. E 22,1 Anbefalet rute for lastbiler,
  11. E 22,2 Anbefalet rute for køretøjer med farligt gods.
opsigelse

I Frakørselstavler

Frakørselstavlers placering

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. 0-m tavler som jordtavler skal placeres i det vejtværsnit, hvor frakørselsbanen begynder, eller så kort som muligt før dette punkt. Stk. 2. 0-m tavler som portaltavler skal hænges op over frakørselsbanen i det tværsnit, hvor frakørselsbanen er etableret i fuld bredde. Stk. 3. Hvor frakørslen er 2-sporet, skal portaltavler placeres i det tværsnit, hvor det første spor er etableret i fuld bredde.

I 11, I 12 og I 13 Frakørselstavler for frakørsler til det almindelige vejnet

§ 12

§ 12. Der må ikke angives afstande til geografiske mål eller servicemål uden for motorvejen.

§ 13

§ 13. På 500-m tavlen må kun angives mål, som også angives på 0-m tavlen.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Ved rutefrakørsel må der på 1500-m frakørselstavle, opsat som portaltavle, ikke angives vejvisning til andre mål uden for motorvejen end fjernmål for ruten, som forlader motorvejen. Stk. 2. Ved øvrige frakørsler må der ikke angives andre mål end frakørselsnavnet.

I 16, I 17 og I 18 Frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej

§ 15

§ 15. Frakørselstavler for forbindelsesanlæg til anden motorvej skal altid være suppleret med en tavle J 11 Anviste vognbaner ophængt til venstre for frakørselstavlen.

I 20 Forvarsling for frakørsel til anden motorvej

§ 16

§ 16. Der må ikke angives andre navne på tavlen end motorvejskrydsets navn.

J Vognbane- og orienteringstavler

J 11 Anviste vognbaner

§ 17

§ 17. J 11-tavler for de to motorvejsgrene må ikke være forskudt i forhold til hinanden i vejens længderetning.

J 12 Forvarsling af vognbaneforløb

§ 18

§ 18. J 12-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer køresporene, begynder lodret.

J 13 Diagramorienteringstavle for motorveje

§ 19

§ 19. J 13-tavler skal udføres således, at den nederste del af pilene, der illustrerer køresporene, begynder lodret.

K Afstandstavler

K 12 Afstandstavler

§ 20

§ 20. For angivelse af vejvisningsmål på afstandstavler gælder følgende:

  1. Har motorvejen flere rutenumre og flere fjernmål, skal alle rutenumre og fjernmål angives.
  2. Der kan for en rute angives to efter hinanden følgende fjernmål.
  3. Der kan angives flere fjernmål for en rute, der forlader motorvejen.
  4. Der kan angives nærmeste større nærmål, beliggende i umiddelbar nærhed af motorvejen, såfremt det er trafikalt begrundet.
  5. Intet mål, der er angivet på afstandstavle, må udelades på efterfølgende afstandstavler, før målet er nået.
  6. Næste frakørsel eller motorvejskryds må ikke angives på afstandstavler.

Servicevejvisning

Servicevejvisningsmål

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Der må kun vejvises til serviceanlæg (fx overnatningsmål, restauranter, tankanlæg, parkerings- og rastepladser), der ligger på motorvejens sideanlæg. Stk. 2. Der kan dog vejvises til særligt egnede overnatningsmål, der ligger nær motorvejen, jf. §§ 26 – 30.

§ 22

§ 22. Der kan vejvises til terminaler, transportcentre og døgnåbne skadestuer, jf. §§ 23 – 24.

I, J og K Servicevejvisningstavler

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. På tavlerne I vejvisning og stedsangivelse, J Vognbane- og orienteringstavler og K Bekræftelses- og afstandstavler må der kun anvendes følgende M Servicetavler, der betegner terminaler og døgnåbne skadestuer:

  1. M 11 Færge,
  2. M 12 Lufthavn,
  3. M 13 Jernbanestation,
  4. M 14 Busterminal,
  5. M 21 Førstehjælp. Stk. 2 . Der må kun vejvises til døgnåbne skadestuer, som kan yde nødhjælp.
§ 24

(Stk. 2)

§ 24. Symbolerne i M Servicetavler skal orienteres i vejvisningsretningen. Stk. 2. Ved ligeudvejvisning skal symbolerne M 11 Færge, M 13 Jernbanestation og M 14 Busterminal venstrestilles.

Vejvisning til rastepladser

§ 25

(Stk. 3)

§ 25. Servicetavle M 61,1 Informationstavle skal anvendes til at angive, at der på rastepladsen findes informationstavle for land eller by. Stk. 2. Servicetavle M 61,2 Indendørs turistinformation må kun anvendes efter samråd med Turistorganisationernes Autorisations Udvalg. Stk. 3. Tavlerne må kun opsættes som jordtavler.

Vejvisning til overnatningsmål

§ 26

(Stk. 2)

§ 26. Der kan alene vejvises til særligt egnede overnatningsmål, der

  1. ligger nærmere end 1,5 km fra motorvejen,
  2. er helårsforretninger,
  3. har adgang for individuelle rejsende eller kan anvise tilsvarende overnatning. Stk. 2. Der må kun vejvises, hvis der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning.
§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Til særligt egnede overnatningsmål nær motorveje vejvises på selvstændige servicetavler. Stk. 2. Der må ikke anvendes tekst i forbindelse med vejvisning til overnatningsmål.

§ 28

§ 28. Tavle M 31 Campingplads må kun anvendes i forbindelse med campingpladser, som

  1. kan dokumentere, at den som minimum opfylder Skov- og Naturstyrelsens »Campingreglement«,
  2. har mindst 100 campingenheder,
  3. kan modtage gæster indtil kl. 18.00.
§ 29

§ 29. Tavle M 41 Vandrerhjem må kun anvendes i forbindelse med særligt egnede vandrerhjem, som

  1. kan dokumentere, at det som minimum opfylder de af Danhostel opstillede kvalitetskrav,
  2. har mindst 40 senge,
  3. giver de overnattende mulighed for at tilberede eller købe morgenmad,
  4. har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til vandrerhjemmet,
  5. kan modtage gæster indtil kl. 18.00.
§ 30

§ 30. Tavle M 42 Hotel må kun anvendes i forbindelse med særligt egnet hotel, motel eller kro, der

  1. opfylder bestemmelserne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.,
  2. er en døgnåben helårsforretning,
  3. har mindst 40 senge,
  4. har mindst 20 parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til hotellet, motellet eller kroen.

Vejvisning til transportcentre

§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Der kan alene vejvises til transportcentre,

  1. der ligger nærmere end 5 km fra motorvejen,
  2. hvor adgangsvejen er egnet til alle godkendte køretøjer,
  3. hvortil der er adgang hele døgnet for alle godstransporterende køretøjstyper, der må køre på motorvej,
  4. hvor der tillige er en tilkørsel til motorvejen for trafik i den oprindelige færdselsretning. Stk. 2. Transportcentret skal endvidere
  5. have karakter af et sted eller anlæg, hvor der foretages godshåndtering,
  6. være ejet af en eller flere virksomheder,
  7. kunne håndtere gods til eller fra mere end én virksomhed,
  8. være åbent for andre virksomheder og deres gods.
§ 32

§ 32. Der vejvises med servicetavle M 15 Transportcenter og teksten » Transportcenter «.

§ 33

§ 33. Fra transportcentret skal der vejvises tilbage til motorvejen.

Ikrafttræden

§ 34

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 32 af 16. januar 2003 om vejvisning på motorveje.

Vejdirektoratet /Henning Christiansen / Per Antvorskov/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
28. maj 2008