TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)\n(Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.)

DanmarkLov2008

Børne- og Undervisningsministeriet

LOV nr 388 af 26/05/2008 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 559 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 560 af 6. juni 2007 og § 7 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, stk. 2, indsættes i 1. pkt. efter »inden for«: »børnehaveklasse og«, og i 5. pkt. udgår »og 1-årige børnehaveklasser«.
  2. I § 2, stk. 1, indsættes efter »omfatte«: »børnehaveklasse og«.
  3. § 19, stk. 1, 1.-4. pkt., affattes således: »Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, der sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin har mindst 32 elever beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de 2 forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til de takster, der er fastsat på finansloven, jf. § 11, stk. 6, hvis antallet af elever sammenlagt i børnehaveklasse og på 1.-7. klassetrin pr. 5. september er mindst 32. For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for børnehaveklasse til og med 9. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 14 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 24 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger.«
  4. I § 36 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., udgår »eller 1. klasse«.
§ 2

§ 2. I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 559 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 560 af 6. juni 2007 og § 6 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, foretages følgende ændringer:

  1. I § 13, stk. 1, nr. 3, ændres »7« til: »8«.
  2. I § 13, stk. 1, nr. 4, ændres »9« til: »10«.
§ 3

§ 3. Loven træder i kraft den 1. august 2009.

Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Bertel Haarder/

Metadata

Type
Lov
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
30. september 2008