Bekendtgørelse om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i fødevarevirksomheder m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 411 af 27/05/2008 I medfør af § 26, § 45 stk. 3 og § 60 stk. 3 og 4 i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, fastsættes:
Område og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på desinfektionsmidler, der bruges til lokaler, inventar og udstyr, som kan komme i berøring med fødevarer, pattedypningsmidler samt pattespray og midler, der bruges til yverhygiejne i mælkeleverende besætninger. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på korrosionsnedsættende midler til dampkedler.
§ 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på desinfektionsmidler m.v., som skal godkendes efter kapitel 7 i bekendtgørelse af lov nr. 1755 af 22/12 2006 om kemiske stoffer og produkter.
Godkendelse
§ 3. Følgende midler skal godkendes af Fødevarestyrelsen:
- Desinfektionsmidler, der bruges a) i fødevarevirksomheder b) i mælkeleverende besætninger c) om bord på fiskefartøjer, med opbevaring af konsumfisk i mere end 24 timer.
- Pattedypningsmidler og pattespray.
- Produkter, der anvendes til yverhygiejne før malkning.
(Stk. 2)
§ 4. De i § 3 nævnte midler skal være toksikologisk vurderet. Stk. 2 . Desinfektionsmidler og pattedypningsmidler skal have en dokumenteret teknologisk effekt. Desinfektionsmidler skal opfylde kravene til effektivitetstest DS/EN 13697:2001. Pattedypningsmidler og pattespray skal opfylde kravene til effektivitetstest DS/EN 1656:2000.
§ 5. Følgende midler er undtaget godkendelsesordningen i henhold til § 3:
-
- Opløsning af mindst 300 og højst 400 mg hydrogenperoxid (cas.nr. 7722-84-1) pr. liter rent vand.
- Opløsning af mindst 400 og højst 600 mg natriumhypoklorit (cas.nr. 7681-52-9) pr. liter rent vand.
Ansøgning
§ 6. Ansøgning om godkendelse i henhold til § 3 skal indgives til Fødevarestyrelsen, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Ansøgningsskema kan rekvireres hos Fødevarestyrelsen eller findes på fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk.
Korrosionsnedsættende midler til dampkedler
(Stk. 4)
§ 7. Korrosionsnedsættende midler til dampkedler, der benyttes til produktion af damp, som kan komme i direkte forbindelse med fødevarer, må udelukkende fremstilles af indholdsstoffer, der overordnet er godkendt af Fødevarestyrelsen med de dertil hørende fastsatte restriktioner og/eller specifikationer. Stk. 2. Listen over godkendte indholdsstoffer til korrosionsnedsættende midler til dampkedler kan rekvireres hos Fødevarestyrelsen, eller findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Stk. 3. Ansøgning om optagelse af nye indholdsstoffer på listen over godkendte indholdsstoffer, jfr. stk. 1, skal indgives til Fødevarestyrelsen, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg. Ansøgningsskema kan rekvireres hos Fødevarestyrelsen, eller findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk. Stk. 4. Korrosionsnedsættende midler til dampkedler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til tidligere gældende regler, må fortsat anvendes.
Mærkning
(Stk. 3)
§ 8. Midler der er godkendt af Fødevarestyrelsen, jf. § 3, skal være mærket med ordene:
- “Desinfektionsmiddel godkendt af Fødevarestyrelsen under journalnummer (journalnummer anføres)” for så vidt angår midler nævnt i § 3 stk. 1, nr. 1.
- “Pattedyp eller pattespray godkendt af Fødevarestyrelsen under journalnummer (journalnummer anføres)” for så vidt angår midler nævnt i § 3 stk. 1, nr. 2.
- “Middel godkendt af Fødevarestyrelsen under journalnummer (journalnummer anføres) til yverhygiejne før malkning” for så vidt angår midler nævnt i § 3 stk. 1, nr. 3. Stk. 2. Midler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen skal desuden være mærket med:
- Forhandlernes navn og adresse
- En brugsanvisning, herunder oplysning om anvendelsesområde og maksimal brugskoncentration. For desinfektionsmidler skal desuden oplyses minimal brugskoncentration.
- Ordene “Må ikke opbevares sammen med fødevarer”, og “Må kun opbevares i originalemballage”.
- Oplysning om at overflader, der kommer i forbindelse med fødevarer, skal skylles af med drikkevand efter endt desinfektion.
- Oplysning om, at desinfektion skal foretages som en særskilt arbejdsproces efter rengøring med tilhørende afskylning, hvis midlet er et kombineret rengørings- og desinfektionsmiddel.
- Ordene “Må kun anvendes umiddelbart efter malkning”, hvis midlet er et pattedypningsmiddel eller en pattespray. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan ved godkendelse fastsætte yderligere krav til mærkningen af det pågældende middel.
Dispensation
(Stk. 2)
§ 9. Fødevarestyrelsen kan i visse tilfælde dispensere fra kravet i § 8 stk. 2, nr. 4. En dispensation fra dette krav betragtes også som en dispensation fra krav om efterskylning ved brug af midlerne, hvor dette er foreskrevet i andre regler fastsat af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Hvis der er givet dispensation, jfr. stk. 1, skal dette anføres på etiketten.
Tilbagekaldelse
(Stk. 2)
§ 10. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre en godkendelse af et middel omfattet af denne bekendtgørelse, herunder godkendelse meddelt før bekendtgørelsens ikrafttræden, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan endvidere tilbagekalde en godkendelse, såfremt produktet indeholder et aktivstof, der ikke optages på bilag I eller bilag IA til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter.
Overgangsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 11. Desinfektionsmidler m.v., som er omfattet af denne bekendtgørelse, og som på tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden er godkendt i henhold til tidligere regler, kan fortsat sælges på de i godkendelsen anførte betingelser, medmindre andet bestemmes af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Efter den 1. januar 2009 må korrosionsnedsættende midler til dampkedler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til tidligere gældende regler, ikke markedsføres med henvisning til, at midlerne er godkendt af Fødevarestyrelsen.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 3)
§ 12. Med bøde straffes den, der markedsfører de i § 3 nævnte midler uden godkendelse eller uden at overholde mærkningskravene i § 8, og den der overtræder § 11 stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
- forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller
- opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 13. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 6. juni 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 103 af 5. maj 2007 om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i visse fødevarevirksomheder m.v.
Fødevarestyrelsen /Anders Munk Jensen / Jan Thiele/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. maj 2008