TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til virksomheder, der er særligt afhængige af erhvervsfiskeri efter industrifisk

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 51 af 01/02/2008 I medfør af tekstanmærkning ad 24.26.30 i aktstykke nr. 95, tiltrådt af Finansudvalget den 31. januar 2008, om tilskud til virksomheder, der er særligt afhængige af erhvervsfiskeri efter industrifisk, fastsættes efter bemyndigelse:

Ordningens indhold

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Direktoratet for FødevareErhverv kan inden for en ramme på 10,5 mio. kr. give tilskud til virksomheder, der driver erhvervsfiskeri efter industrifisk, og som er særligt afhængige heraf. Stk. 2. Tilskud kan gives til virksomheder, der driver erhvervsfiskeri efter industrifisk med et eller flere fiskerfartøjer, der er optaget i Skibsregistrets Særregister over fiskerfartøjer eller Fartøjsfortegnelsen, og som er registreret i Fiskeridirektoratets register over fartøjer med tilladelse til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i Danmark.

Administration og kontrol

Myndigheder

§ 2

§ 2. Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse efter denne bekendtgørelse.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Direktoratet for FødevareErhverv forestår den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol. Stk. 3. Fiskeridirektoratet kan efter bemyndigelse forestå den fysiske kontrol og den efterfølgende regnskabskontrol.

Ansøgning om tilskud

regnskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Ansøgning om tilskud skal indgives på et særligt ansøgningsskema, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv eller via direktoratets hjemmeside. Ansøgningen om tilskud skal indsendes i to eksemplarer til direktoratet. Stk. 2. Ansøgningen skal være modtaget i direktoratet senest den 21. februar 2008.

Tilskudsberettigede ansøgninger

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Tilskuddet ydes til virksomheder, der opfylder følgende betingelser:

  1. Drev lovligt erhvervsfiskeri efter industrifisk i 2006 (refereceåret) med et eller flere fiskerfartøjer, hvor mindst 80 % af den samlede landingsværdi som udgangspunkt bestod af industrifisk, og hvor den samlede landingsværdi af fisk udgjorde mindst 229.050 kr. Hvis virksomheden ikke har drevet erhvervsfiskeri efter industrifisk i 2006, kan 2007 anvendes som referenceår.
  2. Driver erhvervsfiskeri efter industrifisk på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om tilskud.
  3. Er tildelt individuelle overdragelige kvoteandele for industrifisk. Stk. 2. Ansøgers udøvelse af erhvervsmæssigt industrifiskeri, som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, skal være sket og skal ske i henhold til tilladelse (licens) fra Fiskeridirektoratet til industrifiskeri efter § 36, i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som senest ændret ved lov nr. 317 af 31. marts 2007.
§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Der kan ikke ydes tilskud til virksomheder, der vurderes som kriseramte. Stk. 2. I følgende tilfælde anses en virksomhed som kriseramt:

  1. I tilfælde af betalingsstandsning eller indgivet konkursbegæring.
  2. For selskaber med begrænset ansvar ved tab af halvdelen af den tegnede egenkapital og af en fjerdedel af den tegnede egenkapital inden for de seneste12 måneder.
  3. For selskaber, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset, ved tab af halvdelen af den regnskabsmæssige egenkapital og af en fjerdedel af den regnskabsmæssige egenkapital inden for de seneste 12 måneder. Stk. 3. Hvis virksomheden har haft negativt resultat eller negativ egenkapital inden for et af de seneste tre regnskabsår forud for ansøgningstidspunktet, vurderes det nærmere, om virksomheden er kriseramt. Ved vurderingen indgår relevante forhold såsom voksende underskud, faldende omsætning, overskudskapacitet, faldende cash-flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue. Stk. 4. Direktoratet for FødevareErhverv kan til brug for vurderingen af, om en virksomhed er kriseramt, indhente yderligere regnskabsmæssige oplysninger og revisorerklæringer. Revisorerklæringer kan indsendes digitalt og ved hjælp af digital signatur.
selskabregnskab

Betingelser for tilskud

§ 7

§ 7. Det er en betingelse for tilskud, at:

  1. ansøger afgiver de oplysninger, som Direktoratet for FødevareErhverv anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
  2. at ansøger opbevarer alt materiale til brug ved dokumentation af, at samtlige tilskudsbetingelser er opfyldt i 10 skatteår fra det tidspunkt, hvor tilskuddet blev modtaget, og
  3. at virksomheden driver industrifiskeri i mindst to år fra datoen for udbetaling af tilskud.
skat

Beregning af tilskud

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Tilskuddet udgør modværdien i danske kroner af 30.000 Euro, dog højst 25 % af den del af virksomhedens landingsværdi, som i 2006 kom fra industrifisk. Stk. 2. Summen af tilskud efter denne bekendtgørelse og anden de minimis-støtte må over en tre-årig periode maksimalt udgøre modværdien i danske kroner af 30.000 Euro, jf. EU-reglerne om de minimis-støtte. Stk. 3. Hvis den afsatte tilskudsramme for ordningen ikke er tilstrækkelig til at give tilskud til alle tilskudsberettigede ansøgninger, som er modtaget rettidigt, nedsættes tilskuddene forholdsmæssigt.

Udbetaling af tilskud

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Direktoratet for FødevareErhverv udbetaler tilskuddet, når det er konstateret, at betingelserne for at få tilskud er opfyldt. Stk. 2. Tilskuddet overføres til tilskudsmodtagers NemKonto.

Underretningspligt

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Tilsagnshaver skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes. Stk. 2. Tilsagnshaver er i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, forpligtet til uden ugrundet ophold at give direktoratet meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn om tilskud eller tilbagebetaling af tilskud efter § 11.

Tilbagebetaling af tilskud

§ 11

§ 11. Udbetalte tilskud skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis

  1. tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  2. tilskudsmodtager ikke overholder sin underretningspligt efter § 10,
  3. tilskudsmodtager ikke yder den fornødne bistand ved kontrollens gennemførelse eller undlader at udlevere materiale, som er nødvendigt for gennemførelse af kontrollen, eller
  4. betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.
§ 12

§ 12. Ved opgørelse af tilbagebetalingskrav tillægges renter. Rentetillæg beregnes fra tidspunkt for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.

Klageadgang

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Stk. 2. Klagen skal indgives gennem Direktoratet for FødevareErhverv. Klagen skal være direktoratet i hænde senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører.

Ikrafttrædelse

§ 14

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. februar 2008.

Direktoratet for FødevareErhverv /Arent B. Josefsen / Bjarne Bak Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
15. december 2009