Lov om ændring af lov om færgefart\n(Ændringer som følge af cabotagesejladsforordningen m.v.)

§ 1. I lov nr. 398 af 2. juni 1999 om færgefart, som ændret ved § 9 i lov nr. 1075 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 581 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes: »§ 1 a. Der kan pålægges forpligtelser til offentlig tjeneste og ydes betaling herfor i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen (Rådets forordning om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)).«
2. § 2, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes: »Staten og kommuner kan drive færgeruter med henblik på at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af færgeruter uden at foretage udbud. Stk. 2. Staten og vedkommende kommunalbestyrelse kan i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen indgå kontrakt om forpligtelser til offentlig tjeneste, herunder om betaling for varetagelsen af samfundets behov for driften af en færgerute, til, fra eller mellem øer eller mellem kyststrækninger, når befordring ad land vil indebære en åbenbart uforholdsmæssig omvej. Stk. 3. Hvis en færgerute mellem flere kommuner drives af en kommune i henhold til stk. 1 eller efter aftale med en kommune i henhold til stk. 2, fastlægges færgedriften efter forhandling mellem de berørte kommuner. En kommune, der i forbindelse med kommunalreformen har overtaget aktier i et færgeselskab, herunder mere end halvdelen af aktierne heri, kan fortsætte sit engagement i det pågældende selskab. Stk. 4. Hvis der indgås kontrakt med et offentligt ejet selskab om betaling for varetagelsen af offentlig tjeneste, omfattes aftalen af cabotagesejladsforordningens artikel 4.« Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
3. § 2, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Transportministeren sikrer den samfundsbegrundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm. Den samfundsbegrundede færgebetjening udbydes i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen.«
4. § 3 og § 4 affattes således: »§ 3. For så vidt angår færgeruter, hvor transportministeren eller en kommune sikrer den samfundsbegrundede færgedrift, kan transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse pålægge andre ikke at drive færgefart på den pågældende færgerute, når transportministeren eller den pågældende kommune selv varetager driften af en færgerute og hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor. Stk. 2. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute i særlig grad taler derfor, kan transportministeren og vedkommende kommunalbestyrelse, når der indgås kontrakt med en operatør om varetagelsen af færgedriften som offentlig tjeneste, i overensstemmelse med cabotagesejladsforordningen give en operatør eneret til at drive en færgerute. Stk. 3. Eneret efter stk. 1 indebærer, at ingen andre må drive færgefart på den pågældende færgerute. Stk. 4. Når hensynet til opretholdelse af en færgerute med forpligtelser til offentlig tjeneste gør det påkrævet at begrænse adgangen til at udføre færgefart på kommercielle vilkår på den pågældende rute, men dette hensyn kan varetages uden pålæg eller meddelelse af eneret efter stk. 1, fastsætter transportministeren eller vedkommende kommunalbestyrelse de betingelser, der skal opfyldes af operatører, der på kommercielle vilkår vil udføre færgefart på den pågældende rute.

§ 4. Kontrakter omfattet af § 2, stk. 2 eller 4, kontrakter som følge af pålæg efter § 2, stk. 5, og tildeling af eneret efter § 3, stk. 2, kan kun indgås efter forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Betingelser i stedet for tildeling af eneret til en operatør efter § 3, stk. 4 og 5, kan kun fastsættes, når det har været bekendtgjort som en mulighed sammen med et forudgående EU-udbud eller anden fremgangsmåde, som er fastsat af transportministeren efter stk. 2. Udbuddet kan omfatte en periode på højst 6 år, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Transportministeren kan efter forhandling med velfærdsministeren og økonomi- og erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om udbud, herunder om, at udbud efter stk. 1 i nærmere bestemte tilfælde kan undlades, og at tidsgrænsen i nærmere bestemte tilfælde kan fraviges.« 5. § 5, stk. 1, affattes således: »Udbud efter § 4 foretages af den myndighed, som agter at indgå kontrakt om at yde betaling efter § 2, stk. 2, eller den myndighed, som agter at give eneret eller fastsætte betingelser efter § 3.« 6. § 5, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4. 7. I § 5, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«. 8. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Transportministeren kan desuden overlade sine beføjelser efter loven til at foretage udbud og sikre driften af en statslig færgerute til en kommune. En kommunes afgørelser i forbindelse med udbud og drift af en færgerute efter 1. pkt. kan påklages til Klagenævnet for Udbud efter bestemmelsen i § 6. Kommunens afgørelse og Klagenævnets afgørelse kan ikke indbringes for transportministeren.« 9. Efter § 7 indsættes: »§ 7 a. Med bøde straffes den, der driver færgefart i strid med en eneret eller overtræder pålæg eller betingelser efter § 3. I regler, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«