TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 58 af 06/02/2008 I medfør af § 58, stk. 1-3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer, § 66 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, § 36 i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, § 3, stk. 2, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999 og § 9 i økologilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 29. juni 2006 fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Stk. 2. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager ledes af en kontorchef.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager behandler klager over afgørelser truffet af fødevareregionerne og Fødevarestyrelsen i første instans, medmindre anden klageadgang er foreskrevet i lovgivningen på det pågældende område. Stk. 2. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager behandler klager over afgørelser truffet i første instans af andre myndigheder og private eller offentlige institutioner, der har fået delegeret beføjelser på fødevare- og veterinærområdet. Stk. 3. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager behandler klager over afgørelser, der er truffet af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte myndigheder eller institutioner, som led i sagsbehandlingen, herunder afgørelser om aktindsigt og partsstatus.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Klagefristen er 4 uger, jf. dog stk. 2. Klage skal indgives gennem den myndighed eller institution, der har truffet afgørelsen. Stk. 2. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager kan indenfor 6 måneder efter afgørelsen se bort fra overskridelse af klagefristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

§ 4

§ 4. Afgørelser truffet af Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, medmindre andet er foreskrevet i lovgivningen på det pågældende område.

Ikrafttrædelse

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2008.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Eva Kjer Hansen / Lisbet Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
8. februar 2008