Bekendtgørelse om fastsættelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2009
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 595 af 20/06/2008 I medfør af § 7, stk. 4, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006, fastsættes:
§ 1. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2009 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag for 2006 korrigeret for den skønnede virkning af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat, skat af begrænset skattepligtige til staten samt de skønnede virkninger af L 1235 af 24/10 2007 om lavere skat på arbejde, som beregnet af Velfærdsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2009 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2006 med 11,8 procent.
§ 2. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2009 beregnes med udgangspunkt i den enkelte kommunes udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2006 korrigeret for den skønnede virkning vedrørende kirkeskatten af overførslen af provenuet af aktieindkomstskat, skat af begrænset skattepligtige til staten samt de skønnede virkninger af L 1235 af 24/10 2007 om lavere skat på arbejde, som beregnet af Velfærdsministeriet. Ved beregning af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2009 fremskrives det korrigerede udskrivningsgrundlag vedrørende kirkeskat for 2006 med 11,8 procent.
§ 3. For sammenlagte kommuner vil det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2009, jf. §§ 1 og 2, blive beregnet på grundlag af summen af udskrivningsgrundlagene for de kommuner, der indgår i sammenlægningen. I beregningen indgår i forbindelse med kommuner, der deles som led i kommunalreformen, en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.
Velfærdsministeriet /Karen Jespersen / Niels Jørgen Mau/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. juni 2008