TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2009

DanmarkBekendtgørelse2008

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 596 af 20/06/2008 I medfør af § 4, stk. 4, § 7, stk. 4, §§ 8, 17, 18, 19, 21, 23 og 23 a i lov nr. 543 af 24. juni 2005 om regionernes finansiering, som ændret ved § 7 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, fastsættes:

Nettodrifts- og anlægsudgifter

§ 1

§ 1. De samlede regionale nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår ved beregning af regionernes udgiftsbehov for 2009, udgør for sundhedsområdet 93.738,6 mio. kr. og for de regionale udviklingsopgaver 2.534,2 mio. kr.

Opgørelse af udgiftsbehov

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Ved opgørelsen af det aldersbestemte udgiftsbehov på sundhedsområdet indgår et skøn over antallet af indbyggere med bopæl i regionen pr. 1. januar 2009 afgrænset i de aldersgrupper der fremgår af bilag 1, jf. § 4, stk. 4 i lov om regionernes finansiering. Skønnet opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik udarbejdet prognose over udviklingen i indbyggertallet. Stk. 2. En regions samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som summen af antal indbyggere i regionen i de enkelte aldersgrupper ganget med det beregnede enhedsbeløb for hver aldersgruppe, jf. bilag 1. Stk. 3. Enhedsbeløbene bestemmes ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2009, jf. § 1, og den gennemsnitlige fordeling af de regionale sundhedsudgifter i de enkelte aldersgrupper divideret med det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2009 i hver aldersgruppe, jf. stk. 1 Stk. 4. Vægtningen af de enkelte aldersgrupper bestemmes ud fra de budgetterede nettodriftsudgifter for regionerne for 2008 og følgende statistik for fordelingen af sundhedsudgifter på alder med en vægtfordeling, der fremgår af bilag 2:

  1. Aldersfordelt sygehusforbrug i 2007 på det somatiske og psykiatriske område, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  2. Aldersfordelt sygesikringsudgift i 2007 ekskl. medicin, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  3. Aldersfordelt sygesikringsudgift i 2007 vedrørende medicin, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  4. Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper pr. 1. januar 2007, der opgøres af Danmarks Statistik.
§ 3

§ 3. Ved opgørelse af det socioøkonomiske udgiftsbehov på sundhedsområdet indgår følgende kriterier:

  1. Antallet af børn af enlige forsørgere opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antallet af udbetalte ordinære børnetilskud til børn under 16 år af enlige forsørgere pr. 4. kvartal i året før beregningsåret.
  2. Antallet af enlige i aldersgruppen 65 år og derover som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret.
  3. Antallet af personer i udlejningsboliger opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget boligopgørelse pr. 1. januar i året før beregningsåret. I opgørelsen indgår egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, der bliver beboet af personer, som ikke ejer boligen.
  4. Antallet af familier på overførselsindkomst opgøres af Danmarks Statistik som antallet af familier, hvor mere end 50 pct. af bruttoindkomsten kommer fra sociale ydelser. Bopæl og familiestatus er opgjort pr. 1. januar 2007. Indkomst er opgjort for 2006.
  5. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den region, der har den højeste middellevetid, opgøres på grundlag af data fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Kriteriet er opgjort som antallet af tabte leveår i forhold til den region, som over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår for en given region opgøres som middellevetiden i den region med den højeste middellevetid fratrukket middellevetiden i den pågældende region ganget med antallet af indbyggere i regionen. Forskellen i middellevetider mellem regionerne opgøres med to decimaler. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig i regionen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder.
  6. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, opgøres på grundlag af data fra Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1998-2007 har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29.
  7. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter med diagnosen skizofreni, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, opgøres på grundlag af data fra Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1998-2007 har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F20-29.
  8. Antallet af indbyggere på øer uden fast forbindelse opgøres på grundlag af en opgørelse fra Danmarks Statistik over antallet af indbyggere på øer pr. 1. januar i beregningsåret.
  9. Gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere foretages på grundlag af en beregning foretaget i 2006 af Center for Skov og Landskab. Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 18.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 18.000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Herefter summeres på regioner. Beregningerne af rejsetider bygger på adresser på geografiske koordinater fra Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor Danmarks Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal personer på hvert adressekoordinat. I den anvendte GIS-model indgår indbyggere fordelt på de geografiske koordinater for hver 100 kvm. og vejnettet. Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid.
§ 4

§ 4. Ved opgørelse af det strukturelt betingede udgiftsbehov for de regionale udviklingsopgaver indgår følgende kriterier:

  1. Antal indbyggere uden for bymæssig bebyggelse eller i byer med op til 1.000 indbyggere som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret.
  2. Gennemsnitlig rejsetid til 18.000 indbyggere ganget med antallet af indbyggere opgøres efter § 3, nr. 9.
  3. Antal ledige 20-59-årige opgjort af Danmarks Statistik som antal 20-59 årige i arbejdsstyrken, der er berørt af ledighed i året før beregningsåret.
  4. Antal personer i arbejdsstyrken uden videregående uddannelse opgjort af Danmarks Statistik for året før beregningsåret.
  5. Antal 20-59-årige lønmodtagere med forudsatte færdigheder på grundniveau opgjort af Danmarks Statistik for året før beregningsåret.
  6. Antal biler pr. kilometer vej opgøres ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af biler i de enkelte kommuner pr. 1. januar i beregningsåret og en opgørelse fra Vejdirektoratet over vejlængderne opgjort pr. 1. januar 2008.
  7. Antal personer med mere end 12 kilometer mellem arbejdssted og bopæl eller med arbejdssted i en anden kommune end bopælskommunen er opgjort af Danmarks Statistik. Opgørelsen er baseret på oplysninger om arbejdssted ultimo november 2005 og bopæl pr. 1. januar 2006.
  8. Antal kilometer privatbanespor pr. 1. januar i beregningsåret opgøres på grundlag af en opgørelse foretaget af Transportministeriet.
ansættelse
§ 5

§ 5. For de kommuner, der deles mellem to regioner som led i kommunalreformen, foretages der en opdeling af kriterierne efter §§ 3 og 4, hvor det er nødvendigt på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.

Grundbidrag og udviklingsbidrag

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. En kommunes grundbidrag og udviklingsbidrag, jf. §§ 6 og 7 i lov om regionernes finansiering, opgøres på grundlag af det indbyggertal for kommunen, der indgår i Velfærdsministeriets udmelding af tilskud og udligning til kommunerne pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Stk. 2. Udgangspunktet for fastsættelsen af grundbidrag for 2009 er et skøn over den regionale pris- og lønudvikling fra 2008-2009 på 3,7 pct. inkl. medicin Stk. 3. Udgangspunktet for fastsættelsen af udviklingsbidrag for 2009 er et skøn over den regionale pris- og lønudvikling fra 2008-2009 på 4,1 pct. Stk. 4. Velfærdsministeriet indhenter umiddelbart efter regionernes vedtagelse af budgettet for 2009 oplysninger om de fastsatte grundbidrag og udviklingsbidrag for 2009. Velfærdsministeriet foretager afregning af grundbidrag og udviklingsbidrag med kommunerne og regionerne.

Bornholms Kommune

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Af statens tilskud til Region Hovedstaden til finansiering af udviklingsopgaver udbetales i 2009 2,3 pct. af tilskuddet til Bornholms Kommune, jf. § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering. Stk. 2. Bornholms Kommunes udviklingsbidrag pr. indbygger til Region Hovedstaden reduceres for 2009 med 90 pct., jf. § 7, stk. 4, i lov om regionernes finansiering.

Afrunding

§ 8

§ 8. Tilskud og bidrag efter lov om regionernes finansiering opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb.

Afregning af tilskud og bidrag

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Tilskud og bidrag efter § 3, stk. 1, § 6, § 7 og § 23 i lov om regionernes finansiering afregnes med 1/12 hver måned i tilskudsåret. Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering, jf. § 3, stk. 4, i lov om regionernes finansiering, sker med 1/3 hver måned i månederne oktober, november og december i tilskudsåret.

Overgangsordning

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. De fastsatte overgangstilskud og overgangsbidrag for de enkelte regioner, jf. § 23 i lov om regionernes finansiering, for årene 2009-2011 fremgår af bilag 3. Stk. 2. De fastsatte overgangstilskud og overgangsbidrag for de enkelte regioner, jf. § 23 a i lov om regionernes finansiering, for årene 2008-2009 fremgår af bilag 4.

Ikrafttræden

§ 11

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag fra og med tilskudsåret 2009. Dog har § 10, stk. 2, virkning for midtvejsreguleringen af tilskud og bidrag for tilskudsåret 2008.

Velfærdsministeriet /Karen Jespersen / Niels Jørgen Mau/

Bilag 1 Enhedsbeløb ved opgørelse af det aldersbestemte udgiftsbehov på sundhedsområdet

Beløb i kr. pr. person 0-4-årige 9.418 5-9-årige 3.932 10-14-årige 4.185 15-19-årige 5.661 20-24-årige 7.358 25-29-årige 9.872 30-34-årige 10.725 35-39-årige 9.901 40-44-årige 9.942 45-49-årige 11.207 50-54-årige 13.956 55-59-årige 16.724 60-64-årige 18.805 65-69-årige 22.132 70-74-årige 27.197 75-79-årige 32.697 80-84-årige 34.558 85-89-årige 34.669 90-94-årige 33.396 95 år og derover 29.273

Bilag 2 Omkostningsvægte i procent ved opgørelse af aldersbestemte udgiftsbehov for tilskudsåret 2009

Sygehusforbrug Sygesikringsudgift excl. medicin Sygesikringsudgift vedr. medicin Indbyggertal 0-4-årige 4,26 5,80 0,63 5,96 5-9-årige 1,49 2,87 0,93 6,17 10-14-årige 1,82 2,44 1,45 6,48 15-19-årige 2,57 3,28 1,35 5,93 20-24-årige 3,11 3,92 1,54 5,44 25-29-årige 4,27 4,84 2,49 5,94 30-34-årige 5,32 6,10 3,72 6,93 35-39-årige 5,05 6,40 4,53 7,16 40-44-årige 5,48 7,20 5,56 7,78 45-49-årige 5,79 6,89 6,04 6,87 50-54-årige 6,87 7,31 7,69 6,64 55-59-årige 8,08 7,73 9,72 6,71 60-64-årige 9,97 8,71 11,76 6,65 65-69-årige 8,84 7,13 10,32 4,68 70-74-årige 8,25 6,15 10,01 3,65 75-79-årige 7,48 5,26 8,96 2,88 80-84-årige 5,93 4,20 7,20 2,18 85-89-årige 3,65 2,54 4,23 1,29 90-94-årige 1,41 0,97 1,55 0,52 95 år og derover 0,35 0,26 0,34 0,14 I alt 100,00 100,00 100,00 100,00

Bilag 3 Overgangstilskud og overgangsbidrag for årene 2009-2011 vedrørende sundhedsområdet

1.000 kr. 2009 2010 2011 Region Hovedstaden 165.408 110.268 55.140 Region Sjælland 27.708 18.468 9.228 Region Syddanmark -29.292 -19.524 -9.768 Region Midtjylland -191.100 -127.392 -63.696 Region Nordjylland 27.276 18.180 9.096

Bilag 4 Overgangstilskud og overgangsbidrag for årene 2008-2009 vedrørende regionernes udviklingsopgaver

1.000 kr. 2008 2009 Region Hovedstaden -6.336 -9.804 Region Sjælland -3.720 -5.820 Region Syddanmark 4.020 6.240 Region Midtjylland 5.496 8.544 Region Nordjylland 540 840

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
17. april 2014