TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2009

DanmarkBekendtgørelse2008

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 597 af 20/06/2008 I medfør af § 20, stk. 3, § 24, stk. 6, §§ 30, 31, 33, 35 og § 37, stk. 3, i lov nr. 499 af 7. juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner samt i medfør af § 3, stk. 4, i lov nr. 495 af 7. juni 2006 om ændring af lov om kommunal indkomstskat, fastsættes:

Beskatningsgrundlag, beskatningsniveauer m.m.

skat
§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 6, 11 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen, hovedstadsudligningen og tilskud til ugunstigt stillede kommuner uden for hovedstadsområdet beregnes udskrivningsgrundlaget for kommuner som den beregnede skat for kommunen i tilskudsåret divideret med udskrivningsprocenten i tilskudsåret. Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for en kommune indgår endvidere de af Danmarks Statistik opgjorte afgiftspligtige grundværdier, af hvilke der efter lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme er udskrevet grundskyld til kommunen i tilskudsåret. De afgiftspligtige grundværdier indgår for kommunerne i beregningen med 9,6 pct. Stk. 3. Ved Velfærdsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes de af velfærdsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, samt et skøn over de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret. Til grund for skønnet over de afgiftspligtige grundværdier lægges grundværdierne pr. 1. oktober i året før beregningsåret i henhold til vurderingsloven.

skatmoms
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter §§ 6 og 12, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, til brug for beregningen af landsudligningen og tilskud til ugunstigt stillede kommuner beregnes som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret. Stk. 2. Ved Velfærdsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, beregnes det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for beregningsåret.

skat
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Ved opgørelsen af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 1-2 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i tilskudsåret. Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 3 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret. Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. § 13, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes som summen af den beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.

skat
§ 4

§ 4. For de kommuner, hvor der efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af det beskatningsgrundlag, der anvendes i den foreløbige afregning, ske på grundlag af det budgetterede provenu af indkomstskat for tilskudsåret, de budgetterede afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret og et af kommunen skønnet folketal pr. 1. januar i tilskudsåret opgjort i henhold til § 5, stk. 1.

Befolkningstal m.m.

skatmoms
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Ved opgørelse af tilskud og udligning foretages opgørelsen over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner pr. 1. januar i det pågældende år. Ved befolkningsopgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune i henhold til § 9 c, stk. 2-5 og stk. 10, i lov om retssikkerhed på det sociale område har den generelle betalingsforpligtigelse, til folketallet i kommunen. Stk. 2. Ved Velfærdsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter lovens § 24, stk. 2, anvendes en opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner og i de enkelte alderstrin m.m. pr. 1. januar i beregningsåret opgjort i henhold til stk. 1, tillagt et af Velfærdsministeriet beregnet skøn på baggrund af prognoser udarbejdet af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningstallet.

Opgørelse af udgiftsbehov

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Ved opgørelsen af aldersbestemte udgiftsbehov i henhold til §§ 3, 4 og 9 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres aldersgrupper og kriterier på følgende måde:

  1. Antallet af indbyggere i de enkelte aldersgrupper, jf. bilag 1, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over befolkningen i de enkelte kommuner fordelt efter alder pr. 1. januar i tilskudsåret som henholdsvis prognosefolketal og det faktiske folketal, jf. § 5. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter§5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
  2. Den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere, dog højst kommunens indbyggertal, ganget med kommunens indbyggertal foretages på grundlag af en beregning fortaget i 2006 af Center for Skov og Landskab. Den gennemsnitlige rejsetid for en borger i en kommune opgøres som borgerens rejsetid til de målt i tid 2.000 nærmeste medborgere i og uden for kommunen. Rejsetiderne opgøres ved at gange den gennemsnitlige rejsetid til et område med 2. 000 medborgere med kommunens indbyggertal pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen af indbyggertal henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Beregningerne af rejsetider bygger på adresser på geografiske koordinater fra Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor Danmarks Statistik efterfølgende har tilknyttet et antal personer på hvert adressekoordinat. I den anvendte GIS-model indgår indbyggere fordelt på de geografiske koordinater for hver 100 kvm. og vejnettet. Rejsetiden er opgjort som kørsel i bil, hvor det antages, at hastigheden følger hastighedsbegrænsningerne. Ved færgeovergang anvendes en sejltid. Stk. 2. En kommunes samlede aldersbestemte udgiftsbehov opgøres som summen af antal indbyggere i kommunen i de enkelte aldersgrupper ganget med det beregnede enhedsbeløb for hver aldersgruppe, jf. bilag 1. Stk. 3. Enhedsbeløbene bestemmes ud fra de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter for 2009, jf. § 28 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og den gennemsnitlige fordeling af de kommunale udgifter i de enkelte aldersgrupper divideret med det skønnede indbyggertal pr. 1. januar 2009 i hver aldersgruppe, jf. stk. 1, nr. 1. Stk. 4. Vægtningen af de enkelte aldersgrupper bestemmes ud fra de budgetterede nettodriftsudgifter for kommunerne for 2008 og følgende statistik for fordelingen af kommunale udgifter på alder med en vægtfordeling, der fremgår af bilag 2:
  3. Indbyggertallet i de enkelte aldersgrupper og udvalgte aldersgrupper pr. 1. januar 2008, der opgøres af Danmarks Statistik.
  4. Aldersfordelingen for børn og unge indskrevet i daginstitutioner, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner, fritidshjem, klubber og andre socialpædagogiske tilbud samt for børn og unge i døgninstitutioner pr. oktober 2006, der opgøres af Danmarks Statistik.
  5. Aldersfordelingen for beboere i ældreboliger og andre boliger for ældre, beboere på plejehjem og beskyttede boliger, beboere i botilbud for voksne handicappede samt aldersfordelingen for modtagere af varig hjemmehjælp pr. marts 2006, der opgøres af Danmarks Statistik.
leje
§ 6

(Stk. 4)

  1. Beregnet aldersfordeling for udgifter til ældreomsorg baseret på en undersøgelse foretaget af Velfærdsministeriets Finansieringsudvalg.
  2. Aldersfordelt sygehusforbrug i 2007 på det somatiske og psykiatriske område, der opgøres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
  3. Aldersfordelt udgift til kontanthjælp i året 2006, der opgøres af Danmarks Statistik.
  4. Aldersfordelt udgift til førtidspension i januar 2007, der opgøres af Danmarks Statistik.
§ 7

§ 7. Ved opgørelsen af socioøkonomiske udgiftsbehov i henhold til §§ 5 og 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres kriterier på følgende måde:

  1. Antal 20-59-årige, der er uden beskæftigelse, ud over 5 procent af antallet af 20-59-årige i kommunen, opgøres ud fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som det største antal enten pr. 1. januar i det senest opgjorte år eller pr. 1. januar 3 år forud for dette år. I opgørelsen indgår antal 20-59-årige, som på optællingstidspunktet var arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. I kategorien uden for arbejdsstyrken indgår de uddannelsessøgende ikke. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  2. Antallet af personer uden erhvervsuddannelse opgøres som antallet af 25-49-årige, der på optællingstidspunktet ikke har afsluttet længerevarende uddannelse end grundskole eller har uoplyst uddannelse. Opgørelsen foretages ud fra Danmarks Statistiks opgørelse pr. 1. januar et år forud for beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  3. Beregnet boligstøtteudgift opgøres på grundlag af en af Velfærdsministeriet foretaget standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige beboelseslejligheder samt kollegielejligheder eksklusive andelslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i året før beregningsåret, opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse.
  4. Antallet af diagnosticerede psykiatriske patienter, der i en periode på 10 år har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen, opgøres på grundlag af data fra Afdeling for Psykiatrisk Demografi, Institut for psykiatrisk Grundforskning. Kriteriet omfatter personer, der i perioden 1998-2007 har været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen. Dette er defineret ved diagnosekoderne F00-29. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  5. Antallet af familier i visse boligtyper, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal familier, der den 1. januar i året før beregningsåret bor i almene boliger, privat udlejning fra før 1920, øvrig privat udlejning med mangler og sommerhuse. Ved opgørelsen henregnes familier, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  6. Antallet af børn i familier med lav uddannelse i kommunen, opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antal børn mellem 0 og 16 år pr. 1. januar i året før beregningsåret i familier, hvor den højeste fuldførte uddannelse på optællingstidspunktet for de voksne er grundskole eller uoplyst. Ved opgørelsen henregnes børn, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  7. Antallet af enlige over 65 år som opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.
leje
§ 7
  1. Antallet af personer med lav indkomst opgøres ud fra en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse over antal 18-64 årige i kommunen pr. 1. januar i året før beregningsåret, der i året to år før beregningsåret og i mindst to af de foregående tre år har haft en disponibel indkomst på mindre end 60 procent af medianindkomsten på landsplan samt en formue på under 10.000 kr. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  2. Antallet af handicappede uden for arbejdsstyrken opgøres på grundlag af data fra Danmarks Statistik. Kriteriet er opgjort som antallet af 20-59-årige uden for arbejdsstyrken, som inden for en fem-årig periode fra 2001-2005 er diagnosticeret inden for sygehusvæsenet med en diagnose, som vil kunne medføre et fysisk eller psykisk handicap. Ved opgørelsen henregnes personer, der i det første diagnoseår inden for perioden er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  3. Antallet af indvandrere og efterkommere opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen.
  4. Beregnet antal tabte leveår opgjort i forhold til den kommune, hvis indbyggere har den højeste middellevetid, opgøres på grundlag af data fra Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab. Kriteriet er opgjort som antallet af tabte leveår i forhold til den kommune, som over en tiårig periode har haft den højeste middellevetid hos indbyggerne. Antallet af tabte leveår for en given kommune opgøres som middellevetiden i den kommune med den højeste middellevetid fratrukket middellevetiden i den pågældende kommune ganget med antallet af indbyggere i kommunen. Forskellen i middellevetider mellem kommuner opgøres med to decimaler. Ved opgørelse af indbyggertallet henregnes personer for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen. Middellevetiden er beregnet som den forventede gennemsnitlige levetid for en 0-årig med bopæl i kommunen, beregnet ud fra de aldersbetingede dødshyppigheder.
  5. Den årlige nedgang i befolkningstallet i kommunen opgjort over en 5-årig periode opgøres som summen af nettofald i en kommunes folketal fra et år til det følgende for hvert af de år i perioden 2003-2008, hvor kommunen har haft en nedgang i befolkningstallet. Ved opgørelsen henregnes personer, for hvilke en kommune efter § 5, stk. 1, har den generelle betalingsforpligtigelse til folketallet i kommunen.

Tilskud vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Antal indvandrere, flygtninge og efterkommere som nævnt i § 22, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af en af Danmarks Statistik foretaget opgørelse af antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar i beregningsåret. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Stk. 2. Antallet af flygtninge i hver kommune, som indgår i beregningen af tilskud efter § 22, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres på grundlag af antallet af udenlandske statsborgere, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, fra de i bilag 3 nævnte lande. Ved opgørelsen henregnes personer, der er bopælsregistreret i kommunen, til folketallet i kommunen. Stk. 3. De beregnede tilskud pr. flygtning med opholdstid mellem 9½-10½ år opgøres på grundlag af antallet af flygtninge, der pr. 1. januar i året før tilskudsåret har opholdt sig i landet mellem 8½-9½ år.

Tilskud til Læsø, Samsø og Ærø Kommuner

§ 9

§ 9. Tilskuddet efter § 21. stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, for tilskudsåret 2009 udgør 20,5 mio. kr. til Læsø Kommune, 25,3 mio. kr. til Samsø Kommune og 24,0 mio. kr. til Ærø Kommune.

Tilskud til kommuner med mindre øer

§ 10

§ 10. Tilskuddet i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fordeles til kommuner, som modtager tilskud efter lovens § 20, stk. 2, efter følgende kriterier:

  1. 46,7 mio. kr. fordeles efter den tidligere driftsstøtte fra staten og amterne for årene 1998-2002.
  2. 11,7 mio. kr. fordeles således, at Kalundborg Kommune modtager 2,5 mio. kr., Slagelse Kommune modtager 1,5 mio. kr., Lolland Kommune modtager 3,4 mio. kr., Faaborg-Midtfyn Kommune modtager 0,9 mio. kr., Langeland Kommune modtager 0,4 mio. kr. og Skive Kommune modtager 2,9 mio. kr.
  3. 5,7 mio. kr. fordeles som grundtilskud, således at øer med mindre end 50 indbyggere modtager 150.000 kr., øer med mellem 50 og 200 indbyggere modtager 250.000 kr. og øer med mere end 200 indbyggere modtager 300.000 kr.
  4. Af resttilskuddet fordeles 45 pct. forholdsmæssigt efter folketal, 50 pct. forholdsmæssigt efter sejlafstand i km og 5 pct. efter øernes areal.

Selvbudgettering af tilskud og udligning

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal beregningen af tilskud og udligning foretages på baggrund af et af velfærdsministeren udsendt beregningsskema og de i tilknytning hertil angivne beregningsforudsætninger. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Velfærdsministeriet til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Velfærdsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt.

Afrunding

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 12-16, 18-23 og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, opgøres i hele 1.000 kroner og afrundes til et med 12 deleligt beløb. Stk. 2. Ved Velfærdsministeriets beregning af tilskud og udligning, jf. § 24, stk. 1, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de af velfærdsministeren udmeldte udskrivningsgrundlag efter § 7 i lov om kommunal indkomstskat, omregnet til indkomstskatteprovenu, som afrundet til hele 1.000 kr.

Afregning af tilskud og bidrag

skat
§ 13

§ 13. I forbindelse med de månedlige forskudsudbetalinger fra SKAT af kommunal indkomstskat m.v. afregnes i overensstemmelse med Velfærdsministeriets beregninger af tilskud og bidrag efter §§ 2, 7, 15, 18, 20-23 og 38, stk. 1-4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, samt den del af tilskuddet efter lovens §§ 16 og 19, der meddeles senest den 1. juli i beregningsåret.

skat
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Afregningen, dog bortset fra afregning i medfør af stk. 2 og 3, sker ved, at 1/12 af de beløb, der efter de bestemmelser, som er nævnt i § 12, på årsbasis tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT efter § 15 i lov om kommunal indkomstskat. Stk. 2. Afregning af midtvejsregulering sker ved, at 1/3 af de beløb, der tilkommer (tilskud) eller påhviler (bidrag) vedkommende kommune, tillægges henholdsvis fradrages det månedlige beløb, som udbetales af SKAT i månederne oktober-december i tilskudsåret. Stk. 3. Efterregulering af forskellen mellem de foreløbigt opgjorte tilskud og bidrag og de endeligt beregnede beløb efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, jf. § 24, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, afregnes med en tredjedel i månederne januar-marts i året tre år efter tilskudsåret.

Overgangsbestemmelser

skatfradrag
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kriterierne efter § 7 på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007. Stk. 2. For de kommuner, der deles som led i kommunalreformen, foretages en opdeling af kommunens provenu af selskabsskat på basis af en af Danmarks Statistik opgjort nøgle mellem gamle og nye kommuner baseret på folketal pr. 1. januar 2007.

Ikrafttræden

skatselskab
§ 16

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning for beregning af tilskud og bidrag fra og med tilskudsåret 2009.

Velfærdsministeriet /Karen Jespersen / Nils Jørgen Mau/

Bilag 1 Enhedsbeløb ved opgørelse af aldersbestemt udgiftsbehov

Enhedsbeløb for kommunerne for tilskudsåret 2009 Beløb i kr. pr. person Landsudligning Hovedstads- Udligning 1. 0-6-årige 51.744 59.133 2. 7-16-årige 78.882 88.493 3. 17-19-årige 24.443 28.651 4. 20-24-årige 14.654 14.727 5. 25-34-årige 17.795 16.621 6. 35-39-årige 17.732 17.489 7. 40-64-årige 21.717 22.908 8. 65-74-årige 25.982 28.988 9. 75-84-årige 54.239 61.235 10. 85+årige 116.397 122.398 11. Rejsetid 373 857

Bilag 2 Omkostningsvægte i procent ved opgørelse af aldersbestemte udgiftsbehov for tilskudsåret 2009

Tabel 1 Vægt i pct. Indbyg- gertal 0-16- årige 7-16- årige 17-19- årige 17-34- årige 65 år og derover 0-6-årige 8 40 7-16-årige 13 60 100 17-19-årige 4 100 16 20-24-årige 5 26 25-34-årige 12 58 35-39-årige 7 40-64-årige 35 65-74-årige 9 55 75-84-årige 5 32 85 år og derover 2 13 I alt 100 100 100 100 100 100 Tabel 2 Vægt i pct. Daginstitu- tioner Dagpleje Vugge- stue Børne- have Integrere- de institu- tioner 0-6-årige 88 100 100 98 88 7-16-årige 12 2 12 17-19-årige 20-24-årige 25-34-årige 35-39-årige 40-64-årige 65-74-årige 75-84-årige 85 år og derover I alt 100 100 100 100 100 Tabel 3 Vægt i pct. Fritidshjem Klubber mm. Døgnplejeophold 0-6-årige 24 2 10 7-16-årige 76 92 68 17-19-årige 6 22 20-24-årige 25-34-årige 35-39-årige 40-64-årige 65-74-årige 75-84-årige 85 år og derover I alt 100 100 100 Tabel 4 Vægt i pct. Ældreboli- ger mm Plejehjem og beskytte- de boliger Botilbud for voksne handicap- pede Varig hjemme- hjælp Beregnet udgift til ældre- omsorg 0-6-årige 7-16-årige 17-19-årige 2 20-24-årige 8 25-34-årige 17 35-39-årige 9 40-64-årige 14 8 49 12 9 65-74-årige 16 10 9 17 16 75-84-årige 36 33 4 42 36 85 år og derover 34 49 2 29 39 I alt 100 100 100 100 100 Tabel 5 Vægt i pct. Sygehus- forbrug Kontant- hjælp Førtids- pension 0-6-årige 5 1 7-16-årige 4 3 17-19-årige 1 2 1 20-24-årige 3 8 2 25-34-årige 10 30 7 35-39-årige 5 17 6 40-64-årige 36 38 84 65-74-årige 17 1 75-84-årige 14 85 år og derover 5 I alt 100 100 100

Bilag 3 I opgørelsen af antallet af flygtninge, der er meddelt opholdstilladelse før den 1. januar 1999, med opholdstid indtil 10½ år i tilskudsåret, indgår følgende nationaliteter med tidspunkt for opholdstilladelse:

Fra og med 1996 og til og med 1998 Vietnam Iran Irak Sri Lanka Afghanistan Somalia Statsløse Bosnien-Hercegovina Rest-Jugoslavien

leje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2008