Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer
Kulturministeriet
BEK nr 636 af 24/06/2008 I medfør af § 1, stk. 2, § 1 a, stk. 2, § 2 og § 3, stk. 1, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter som ændret ved lov nr. 271 af 31. marts 2006 om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter fastsættes:
Periodiske blade og tidsskrifter
Kriterier for tilskud
(Stk. 2)
§ 1. Der ydes tilskud til distribution i Danmark samt fra Danmark til Færøerne og Grønland til udgivere af periodiske blade og tidsskrifter, forudsat publikationen udkommer med mindst to numre pr. kalenderår og fortrinsvis udgøres af information om:
- Almennyttige eller almenvelgørende emner, fortrinsvis generel information om samfund og omverden, sociale forhold, sundhed og sygdom.
- Humanitære organisationers virke.
- Undervisning og skoleforhold, herunder enkelte fag.
- Idræt, fortrinsvis information om idrætsgrene og foreningsliv i tilknytning hertil.
- Kunst og kultur , fortrinsvis information om billedkunst, litteratur, musik, film og teater, samt kulturformidling og -bevaring.
- Miljø , fortrinsvis information om naturbevaring og -forbedring, alternativ energi, miljøbeskyttelse og –opretning.
- Religiøse emner , dvs. blade udgivet af trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller kreds af trossamfundsmedlemmer. Ved et trossamfund forstås en organisation/forening, der er anerkendt eller godkendt som trossamfund i henhold til Justitsministeriets praksis. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ydes ikke tilskud til udgiveren af en publikation, der falder inden for en af følgende kategorier:
- Statslig/regional/kommunal information, dvs. publikationer udgivet af statslige, regionale eller kommunale myndigheder, styrelser og institutioner eller i forbindelse med det arbejde, der udføres i eller af sådanne institutioner. Disse institutioner afgrænses i denne sammenhæng således, at det drejer sig om institutioner, der indgår i den offentlige forvaltning, som egentlige statslige, regionale eller kommunale institutioner, eller institutioner, der kan sidestilles hermed, såsom private institutioner, foreninger m.v. hvis løbende drift udelukkende finansieres af offentlige midler.
- Ugeblade og magasiner, dvs. publikationer af enhver art, som udgives af professionelle forlag/udgivere med et kommercielt formål. Endvidere omfattes blade udgivet med henblik på markedsføring eller branding af virksomheder, produkter eller ydelser, med mindre der er tale om blade, der udsendes til indehavere af årskort, foreningsmedlemskort o.l. til kulturelle institutioner o.l.
- Erhvervsfaglige publikationer, dvs. publikationer udgivet med henblik på en bestemt erhvervsfaggruppe, udøvere af et bestemt erhverv eller for at informere om et bestemt erhverv, samt publikationer, som retter sig mod en bestemt interessegruppe, der har en væsentlig fælles interesse af økonomisk karakter, såsom grundejerforeninger og lejerforeninger.
- Fagforeningspublikationer, dvs. publikationer udgivet af fagforeninger og faglige sammenslutninger, der har en væsentlig fælles interesse af økonomisk karakter.
- Hobbypublikationer, dvs. publikationer udgivet af foreninger, organisationer m.v. med henblik på at præsentere eller informere om hobbyprægede aktiviteter, bortset fra egentlig idræt.
- Videnskabelige publikationer, dvs. publikationer udgivet af offentlige og private forskningsinstitutioner med henblik på at præsentere eller informere om disses forskning.
(Stk. 3)
- Politiske publikationer, dvs. publikationer udgivet af politiske partier, sammenslutninger og foreninger, herunder disses lokalforeninger. Stk. 3. § 1, stk. 2, nr. 3 og 4, finder ikke anvendelse på publikationer, der udgives med henblik på rent faglig information inden for et bestemt erhverv uden at beskæftige sig med emner af fagpolitisk eller økonomisk karakter.
Fordeling
(Stk. 7)
§ 2. Det er en betingelse for, at en udgiver af en publikation kan modtage tilskud i et givet finansår, at udgiveren afgiver de for fordelingen og udbetalingen nødvendige oplysninger på et ansøgningsskema, som rekvireres i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er endvidere en betingelse, at skemaet er modtaget i styrelsen inden en årligt fastsat frist. Stk. 2. Rigtigheden af oplysningerne på ansøgningsskemaet bekræftes ved underskrift af udgiveren. Det påhviler ansøgerne straks at meddele Styrelsen for Bibliotek og Medier eventuelle ændringer. Stk. 3. Ansøgere og modtagere af tilskud skal i øvrigt afgive de oplysninger, som Styrelsen for Bibliotek og Medier udbeder sig i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilskud og administration af reglerne i denne bekendtgørelse i øvrigt. Stk. 4. Et fordelingsudvalg afgør på grundlag af de afgivne oplysninger, om en udgiver af en publikation er berettiget til tilskud efter bestemmelserne i § 1. Udvalget har den endelige administrative afgørelse. Stk. 5. Fordelingsudvalget beskikkes for 4 år ad gangen af kulturministeren og har tre medlemmer:
- En formand, der skal have juridisk indsigt og indsigt i informationsvirksomhed,
- et medlem, der skal have indsigt i kategorisering af periodica og
- et medlem, der skal have indsigt i publikationsvirksomhed. Stk. 6. Det i stk. 5, nr. 2, nævnte medlem beskikkes efter indstilling af Det Kongelige Bibliotek. Det i stk. 5, nr. 3, nævnte medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Fagpresse. Stk. 7. Styrelsen for Bibliotek og Medier yder sekretariatsbistand til udvalget.
Beregning og udbetaling
§ 3. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
§ 4. Tilskuddet ydes for et kalenderår.
(Stk. 7)
§ 5. Tilskuddet beregnes efter et pointsystem på grundlag af ansøgningsskemaets oplysninger om en publikations sidetal og antallet af distribuerede eksemplarer pr. år. Stk. 2. De enkelte publikationer tildeles point på følgende måde:
- Publikationer med 32 sider eller mindre tildeles 2 point pr. distribueret eksemplar.
- Publikationer med mere end 32 sider tildeles 3 point pr. distribueret eksemplar.
- Inden for begge kategorier tildeles distribuerede eksemplarer ud over 100.000 stk. pr. år kun 1 point. Stk. 3. Den samlede tildelte pointsum sættes i forhold til årets bevilling på finansloven. Styrelsen for Bibliotek og Medier beregner herefter, hvilket beløb der det pågældende år skal udbetales pr. point. Udgiveren modtager tilskud svarende til det antal point, der er tildelt vedkommendes publikation, jf. dog § 5, stk. 6. Stk. 4. Til publikationer, der distribueres i færre end 3.000 eksemplarer pr. udsendt nummer, fordeles i perioden 2005-2011 udover den i § 5, stk. 1-4 beskrevne fordeling, et særligt tilskud på 5 mio. kr. (2005-niveau) årligt. Det særlige tilskud fordeles efter de gældende kriterier, jf. § 1. Det særlige tilskud beregnes på samme måde som det ordinære tilskud, jf. § 5, stk. 1-3, og lægges ved udbetaling til de pågældende blade oven i deres andel af det ordinære tilskud. Stk. 5. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der i trykt form distribueres i abonnement, jf. § 8, stk. 4, eller til betalende medlemmer af foreninger eller dermed ligestillede. Stk. 6. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der distribueres ved forsendelse og kan ikke overstige de faktisk afholdte udgifter hertil. Stk. 7. I de samlede udgifter til distribution kan medregnes dokumenterbare direkte og indirekte udgifter til distribution af eksemplarer, der er omfattet af tilskudsordningen.
(Stk. 3)
§ 6. Udbetalingen af tilskud foretages samlet, når fordelingsudvalget har afsluttet gennemgangen af årets ansøgninger, og pointberegningen er foretaget . Stk. 2. Såfremt ændringer i de enkelte publikationers forhold tilsiger det, eller udgiveren ikke gennemfører den forudsatte aktivitet, skal allerede udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetales, såfremt det udbetalte tilskud overstiger 500 kr. i forhold til det tilskud, som den dokumenterede aktivitet berettiger. Stk. 3. Det årlige tilskud må, jf. § 5, stk. 6, ikke overstige de faktisk afholdte udgifter til distribution. Såfremt det af den fremsendte dokumentation, jf. § 7, fremgår, at tilskuddet for det forudgående år overstiger de faktisk afholdte udgifter med mere end 500 kr., tilbagebetales det for meget udbetalte beløb eller modregnes i det følgende års tilskud.
Dokumentation
(Stk. 3)
§ 7. Udgiveren skal inden 31. maj året efter tilskudsåret fremsende dokumentation for antallet af distribuerede eksemplarer, incl. eksemplarer distribueret fra Danmark til Færøerne og Grønland, og sidetal af den tilskudsberettigede publikation samt oplysning om de samlede afholdte udgifter til distribution af publikationen. Stk. 2. I tilfælde hvor udgiveren ikke kan dokumentere antallet af distribuerede eksemplarer, eller de afholdte udgifter forbundet med distributionen af publikationen, kan tilskuddet kræves helt eller delvist tilbagebetalt. Stk. 3. Nærmere regler for dokumentationen, herunder krav til revision, fastsættes af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Dagbladslignende publikationer
Kriterier for tilskud
(Stk. 7)
§ 8. Der ydes tilskud til distribution i Danmark samt fra Danmark til Færøerne og Grønland til udgivere af visse kommercielt udgivne publikationer, der indholdsmæssigt svarer til egentlige dagblade, men har en lavere udgivelsesfrekvens end sådanne. Stk. 2. For at opnå tilskud efter stk. 1 skal:
- Publikationen udkomme mellem én og fire gange ugentlig i mindst 36 uger per år eller mindst 2 gange om måneden i mindst 10 måneder per år.
- Publikationen henvende sig til en bred kreds af læsere og må ikke være rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af enkelte politiske partier eller foreninger.
- Publikationen være landsdækkende forstået således, at bladet i mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrols inddeling af landet i geografiske områder, har en dækningsgrad – dvs. oplag i forhold til antal husstande - på mindst 0,1 procent.
- Mindst halvdelen af publikationens indhold være redaktionelt stof (d.v.s. ikke annoncer) i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof, og således at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer. Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik på offentliggørelse i den pågældende publikation. Stk. 3. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der i trykt form distribueres i abonnement. Stk. 4. Et abonnement er omfattet af tilskudsordningen, hvis der foreligger en aftale mellem en udgiver og en slutbruger, om at slutbrugeren får leveret eksemplaret til sin hjemadresse. En aftale om, at udgiver leverer et eksemplar til en modtager med henblik på viderefordeling til slutbruger fx ved videresalg, er ikke omfattet af tilskudsordningen. Aftalen skal frit kunne opsiges af abonnenten, og et abonnement må således ikke være obligatorisk knyttet til andre relationer – som fx foreningsmedlemskab eller ansættelsesforhold – mellem udgiver og abonnent. Det er en betingelse for, at et abonnementsforhold er omfattet af tilskudsordningen, at abonnenten aktivt fornyr sit abonnement mindst en gang om året fx ved betaling. For så vidt angår gratisaviser, der er omfattet af tilskudsordningen, skal bekræftelsen ske skriftligt. Stk. 5. Såfremt et abonnement tegnes af en abonnent på vegne af en anden person som slutbruger, indgår et af abonnementet omfattet eksemplar i tilskudsordningen, når følgende betingelser er opfyldt:
- udgiver fremsender eksemplaret til slutbruger
- slutbrugeren selvstændigt træffer beslutning om abonnementets opretholdelse, og
- slutbrugeren mindst en gang årligt bekræfter dette over for den, der har tegnet abonnementet, eller udgiver. Stk. 6. Såfremt eksemplarer af en publikation husstandsomdeles nogetsteds, uanset om der er indgået aftale mellem udgiver og slutbruger, er publikationen ikke omfattet af tilskudsordningen. Stk. 7. Stk. 6 gælder ikke i tilfælde, hvor eksemplarer husstandsomdeles som led i tidsbegrænsede kampagner, uanset om der er indgået aftale mellem udgiver og slutbruger.
(Stk. 8)
Stk. 8. Vurdering af en publikations indhold foretages som en samlet vurdering på baggrund af et antal numre per år. Vurderingen foretages i forbindelse med ansøgning og evt. i løbet af tilskudsåret.
Fordeling
(Stk. 6)
§ 9. Det er en betingelse for, at en udgiver af en publikation kan modtage tilskud i et givet finansår, at udgiveren afgiver de for fordelingen og udbetalingen nødvendige oplysninger på et ansøgningsskema, som rekvireres i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det er endvidere en betingelse, at skemaet er modtaget i styrelsen inden en årligt fastsat frist. Stk. 2. Rigtigheden af oplysningerne på ansøgningsskemaet bekræftes ved underskrift af udgiveren. Det påhviler ansøgerne straks at meddele Styrelsen for Bibliotek og Medier eventuelle ændringer. Såfremt tilskud ønskes udbetalt til en anden end udgiver, skal denne angive dette over for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Stk. 3. Ansøgere og modtagere af tilskud skal i øvrigt afgive de oplysninger, som Styrelsen for Bibliotek og Medier udbeder sig i forbindelse med behandling af ansøgninger om tilskud og administration af reglerne i denne bekendtgørelse i øvrigt. Stk. 4. Et fordelingsudvalg afgør på grundlag af de afgivne oplysninger, om en udgiver af en publikation er berettiget til tilskud efter bestemmelserne i § 8. Udvalget har den endelige administrative afgørelse. Stk. 5. Fordelingsudvalget beskikkes for 4 år ad gangen af kulturministeren og består ud over formanden for fordelingsudvalget og det medlem af det i § 2, stk. 4, nævnte udvalg, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Fagpresse, af yderligere to medlemmer med særlig indsigt i dagbladsvirksomhed, som beskikkes efter indstilling fra dels Dansk Journalistforbund og dels Danske Dagblades Forening. Stk. 6. Styrelsen for Bibliotek og Medier yder sekretariatsbistand til udvalget.
Beregning og udbetaling
§ 10. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
§ 11. Tilskuddet ydes for et kalenderår.
(Stk. 3)
§ 12. Tilskuddet beregnes efter et pointsystem på grundlag af ansøgningsskemaets oplysninger om antallet af distribuerede eksemplarer per år. Stk. 2. De enkelte publikationer tildeles 1 point per distribueret eksemplar. Stk. 3. Den samlede tildelte pointsum sættes i forhold til årets bevilling på finansloven. Styrelsen for Bibliotek og Medier beregner herefter, hvilket beløb der det pågældende år skal udbetales per point. Udgiveren modtager tilskud svarende til det antal point, der er tildelt vedkommendes publikation, jf. dog § 13, stk. 3.
(Stk. 4)
§ 13. Udbetalingen af tilskud foretages samlet, når fordelingsudvalget har afsluttet gennemgangen af årets ansøgninger, og pointberegningen er foretaget . Stk. 2. Såfremt ændringer i de enkelte publikationers forhold tilsiger det, eller udgiveren ikke gennemfører den forudsatte aktivitet, skal allerede udbetalte tilskud helt eller delvist tilbagebetales, såfremt det udbetalte tilskud overstiger 500 kr. i forhold til det tilskud, som den dokumenterede aktivitet berettiger. Stk. 3. Det årlige tilskud til en publikation kan ikke overstige 50 % af de faktisk afholdte udgifter til distribution. Såfremt det af den fremsendte dokumentation, jf. § 14, stk. 1, fremgår, at tilskuddet for det forudgående år overstiger den fastsatte grænse med mere end 500 kr., tilbagebetales det for meget udbetalte beløb eller modregnes i det følgende års tilskud. Stk. 4. I de samlede udgifter til distribution kan medregnes dokumenterbare direkte og indirekte udgifter til distribution af eksemplarer, der er omfattet af tilskudsordningen.
(Stk. 3)
§ 14. Udgiveren skal inden 31. maj året efter tilskudsåret fremsende dokumentation for antallet af abonnenter og eksemplarer distribueret i Danmark, incl. eksemplarer distribueret fra Danmark til Færøerne og Grønland, samt dokumentation for de samlede udgifter ved denne distribution. Dokumentationen skal være underskrevet af udgiverens revisor. Stk. 2. I tilfælde hvor udgiveren ikke kan dokumentere antallet af distribuerede eksemplarer, eller de udgifter, der har været forbundet med distributionen, vil tilskuddet blive krævet helt eller delvist tilbagebetalt. Stk. 3. Nærmere regler for dokumentationen fastsættes af Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1509 af 14. december 2006 om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer ophæves, dog således at den fortsat finder anvendelse på ansøgninger modtaget i perioden mellem den 1. januar 2007 og den 1. juli 2008.
Kulturministeriet /Brian Mikkelsen / Lars M. Banke/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. juni 2008