TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om greencardordningens pointsystem

DanmarkBekendtgørelse2008

Udlændinge- og Integrationsministeriet

BEK nr 640 af 25/06/2008 I medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 1044 af 6. august 2007 som ændret ved lov nr. 486 af 17. juni 2008 fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, meddeles på baggrund af det i bilag 1 optrykte pointsystem. Stk. 2. En udlænding skal opnå mindst 100 point for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Der gives point for udlændingens uddannelsesniveau. Der kan gives point for ét uddannelsesniveau. Stk. 2. Der kan gives bonuspoint, hvis udlændingens uddannelsesretning er inden for et område, der er omfattet af positivlisten, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. Bonuspoint for uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, vil blive givet, når der er knyttet bestemte uddannelseskrav til at kunne bestride et job, der er omfattet af positivlisten. Stk. 3. Der gives bonuspoint til en udlænding, der har afsluttet sin uddannelse på et anerkendt universitet efter den seneste THES-QS World Ranking.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Der gives point for sprogfærdigheder i enten dansk, svensk eller norsk. Der gives endvidere point for sprogfærdigheder i enten engelsk eller tysk. Stk. 2. Point for sprogfærdigheder gives på grundlag af enten aflagte sprogprøver i dansk, engelsk, norsk, svensk og tysk, som ligger på A2-niveau eller derover, jf. Common European Framework of Reference (CEFR), og som figurerer på den liste, der er offentliggjort af Association of Language Testers in Europe (ALTE), eller efter de i bilag 2 optrykte sprogprøver. En vejledende liste over relevante prøver offentliggøres på hjemmesiden www.nyidanmark.dk. Stk. 3. Sprogfærdigheder kan også dokumenteres ved, at udlændingen fremlægger en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har haft dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år, eller ved bevis for, at udlændingen på enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk har gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen. Udlændingen vil i disse tilfælde blive betragtet som havende bestået en sprogprøve på niveau med studieprøven. Stk. 4. Der gives højst 30 point for sprogfærdigheder.

ansættelse
§ 4

§ 4. Der gives point for arbejdserfaring inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten, eller anden arbejdserfaring.

§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Der gives point for videregående uddannelse afsluttet med eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz eller point for lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz. Stk. 2. Der gives bonuspoint for dansk som sprogfærdighed på baggrund af en af de i § 3, stk. 2, nævnte prøver.

§ 6

§ 6. Der gives point for udlændingens alder efter udlændingens alder på ansøgningstidspunktet.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. juli 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1135 af 1. oktober 2007 ophæves.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration /Birthe Rønn Hornbech / Vibeke Hauberg/

Bilag 1 Greencardordningens pointsystem

Grundlag for tildeling af point i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 a, stk. 15. Kriterium Point Bonus-point Maxpoint 1 Uddannelse (der gives point for ét uddannelsesniveau) Bachelorgrad/Afsluttet mellemlang videregående uddannelse 30 Bachelorgrad efterfulgt af 1-årig masteruddannelse 50 Kandidatgrad 60 Ph.d. 80 Bonus for uddannelsesretning (inden for område omfattet af positivlisten) 10 Bonus for anerkendt universitet Placering i top 400 5 Placering i top 200 10 Placering i top 100 15 105 2 Sprogfærdigheder Prøve i Dansk 1 (eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 1) 5 Prøve i Dansk 2 (eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 2) 10 Prøve i Dansk 3 (eller prøve i svensk/norsk svarende til Prøve i Dansk 3) 15 Studieprøven eller prøve på højere niveau (eller prøve i svensk/norsk svarende til Studieprøven eller højere niveau)/1 års studier eller arbejde på dansk/svensk/norsk 20 og Prøve i engelsk eller tysk svarende til Prøve i Dansk 1 5 Prøve i engelsk eller tysk svarende til Prøve i Dansk 2 10 Prøve i engelsk eller tysk svarende til Prøve i Dansk 3 15 Prøve i engelsk eller tysk svarende til Studieprøven eller højere niveau/ 1års studier eller arbejde på engelsk eller tysk 20 30 (uanset 2x studieprøve) 3 Arbejdserfaring som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten 1-2 års arbejde inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse 10 3-5 års arbejde inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse 15 eller Anden arbejdserfaring 3-5 års arbejde inden for de seneste 5 år forud for ansøgningens indgivelse 5 15 4 Tilpasningsevne Mindst et års videregående uddannelse afsluttet med eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz 5 Mindst tre år videregående uddannelse afsluttet med eksamen i et EU/EØS-land eller Schweiz 10 eller Lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst et sammenhængende år 5 Lovligt ophold og beskæftigelse i et EU/EØS-land eller Schweiz i mindst to sammenhængende år 10 Bonus for dansk som sprogfærdighed (mindst Prøve i Dansk 2) 5 15 5 Alder 35-40 år 10 34 år eller yngre 15 15 En udlænding skal opnå 100 point for at kunne få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.

Bilag 2

Ud over de i § 3, stk. 2, 1. pkt., nævnte ALTE-sprogprøver kan følgende prøver anvendes som dokumentation for engelskkundskaber på studieprøveniveau: TOEFL computerbaseret med test score: mindst 200 point TOEFL internetbaseret med test score: mindst 72 point TOEFL papirbaseret med test score: mindst 533 point

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
28. juni 2008
Bekendtgørelse om greencardordningens pointsystem | TheLawyer.sh