Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.

BEK nr 684 af 27/06/2008 I medfør af § 14, stk. 3, og § 15, stk. 2 og 7, i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, § 15 f, stk. 3 og 7, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. august 2007, som ændret ved lov nr. 207 af 31. marts 2008, samt § 12 a, stk. 2, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 10. august 2005, som ændret ved lov nr. 209 af 31. marts 2008 om ændring af lov om Danmarks Evalueringsinstitut, fastsættes:

§ 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. Stk. 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelse på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 2. Stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. Stk. 4. Beskrivelserne af erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser (typebeskrivelser) i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse finder anvendelse ved vurdering af uddannelsernes mål for læringsudbytte, jf. bilag 4.

§ 2. Undervisningsministeren træffer, efter en vurdering (screening) af en ansøgning om godkendelse af en ny uddannelse, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal fremmes med henblik på Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. I bekræftende fald videregives ansøgningen til Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapport og sendes til Akkrediteringsrådet til orientering. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal som minimum indeholde en redegørelse for behovet for og relevansen af den ny uddannelse samt en uddannelsesbeskrivelse, herunder en angivelse af uddannelsens formål og det tilsigtede læringsudbytte samt uddannelsens erhvervssigte. Stk. 3. Ministeren træffer afgørelse efter stk. 1 på grundlag af overordnede uddannelsespolitiske og –strategiske hensyn. Heri indgår en vurdering af, om den ansøgte ny uddannelse forventes at kunne supplere eksisterende uddannelser på en hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk forsvarlig måde. Stk. 4. Sigter den ansøgte ny uddannelse mod erhvervsfunktioner, der hovedsageligt dækkes af uddannelser på et andet ministerområde, eller er der tvivl herom, anmoder Undervisningsministeriet om en udtalelse fra det pågældende ministerium om dets vurdering efter stk. 3 af ansøgningen.

§ 3. Undervisningsministeren træffer, efter en vurdering (screening) af en ansøgning om godkendelse af et nyt udbud, afgørelse om, hvorvidt ansøgningen skal fremmes med henblik på Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering. I bekræftende fald videregives ansøgningen til EVA med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapport og sendes til Akkrediteringsrådet til orientering. Stk. 2. En ansøgning efter stk. 1 skal som minimum indeholde en redegørelse for behovet for udbuddet samt oplysninger om den ansøgende institution og om det sted, hvor uddannelsen konkret ønskes udbudt. Stk. 3. Ministeren træffer afgørelse efter stk. 1 på grundlag af overordnede uddannelsespolitiske og –strategiske hensyn. Heri indgår en vurdering af, om det ansøgte nye udbud er hensigtsmæssigt ud fra nationale, regionale eller lokale hensyn og forventes at kunne supplere eksisterende udbud af samme eller beslægtede uddannelser på en hensigtsmæssig og samfundsøkonomisk forsvarlig måde.

§ 4. Undervisningsministeriet offentliggør på ministeriets hjemmeside:

1. En vejledning om krav til indholdet af og dokumentation til ansøgninger om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt udbud.
2. En oversigt over ansøgninger om godkendelse af nye uddannelser og nye udbud samt undervisningsministerens afgørelser efter § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.
3. En flerårig plan for løbende akkreditering af godkendte uddannelsesudbud, som er fastsat af undervisningsministeren i samarbejde med Akkrediteringsrådet.

§ 5. EVA varetager sine opgaver efter denne bekendtgørelse i overensstemmelse med Standarder og retningslinjer for kvalitetssikring inden for det europæiske område for videregående uddannelse, som vedtaget af europæiske undervisningsministre (ESG-standarderne). Stk. 2. EVA nedsætter paneler af eksterne faglige eksperter med henblik på udarbejdelse af akkrediteringsrapporter. Stk. 3. EVA meddeler panelets sammensætning til de institutioner, der skal akkrediteres, og fastsætter samtidig en frist for afgivelse af begrundet indsigelse for så vidt angår eksperternes habilitet, jf. § 6, nr. 2.

§ 7. Ansøgeren giver EVA de oplysninger, der er nødvendige, for at EVA kan udarbejde akkrediteringsrapport, herunder en redegørelse med dokumentation for, hvordan hvert enkelt kriterium for relevans og kvalitet er opfyldt, jf. § 6, nr. 1. Dokumentationen skal i videst muligt omfang være baseret på eksisterende og tilgængelige oplysninger. Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 afleveres til EVA inden for tidsfrister og efter procedurer, der fastsættes af EVA som betingelse for udarbejdelsen af en akkrediteringsrapport. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. § 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. § 15, stk. 1.

§ 9. EVA undersøger efter Akkrediteringsrådets anmodning efter § 16, stk. 1, om en uddannelse eller et udbud, der er positivt akkrediteret, fortsat opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindeligt er blevet akkrediteret på grundlag af. Stk. 2. Institutionen giver EVA de oplysninger, der er nødvendige til at belyse de forhold, som danner baggrund for rådets beslutning om undersøgelse. Stk. 3. EVA afgiver et beslutningsgrundlag for så vidt angår de undersøgte forhold med indstilling til Akkrediteringsrådet om opretholdelse, betinget opretholdelse eller tilbagetrækning af den tidligere meddelte positive akkreditering.

§ 14. Rådet kvalitetssikrer EVA’s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til:

1. udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og
2. sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Stk. 2. Finder rådet, at EVA helt eller delvist ved udarbejdelsen af en akkrediteringsrapport ikke har overholdt ESG-standarderne, eller at kvaliteten af akkrediteringsrapporten er utilstrækkelig, kan rådet pålægge EVA, med brug af det samme ekspertpanel, at afgive en revideret eller en ny akkrediteringsrapport. Stk. 3. Finder rådet, at den afgivne akkrediteringsrapport kvalitetsmæssigt i det hele er uanvendelig som grundlag for at træffe afgørelse, kan rådet
3. pålægge EVA at nedsætte et nyt ekspertpanel og udarbejde en ny akkrediteringsrapport eller
4. indstille til undervisningsministeren at træffe beslutning efter § 11.

§ 16. Akkrediteringsrådet kan af egen drift eller efter undervisningsministerens afgørelse anmode EVA om at undersøge, om konkrete ændringer i en uddannelse eller et udbud, der er blevet positivt akkrediteret, betyder, at uddannelsen eller udbuddet ikke længere opfylder de kriterier for relevans og kvalitet, som uddannelsen eller udbuddet oprindeligt er blevet akkrediteret på grundlag af. Stk. 2. Rådet træffer på baggrund af indstillingen fra EVA, jf. § 9, stk. 3, afgørelse om, at akkrediteringen opretholdes eller trækkes tilbage eller meddeler en frist for opfyldelse af kriterierne, som angivet i bilag 3, for så vidt angår de undersøgte forhold. Stk. 3. Efter fristens udløb træffer rådet på baggrund af indstilling fra EVA afgørelse om, hvorvidt den tidligere meddelte positive akkreditering opretholdes eller trækkes tilbage. Stk. 4. Rådets afgørelse meddeles undervisningsministeren og det undersøgte udbud.

§ 17. Undervisningsministeriet træffer afgørelse om, hvorvidt en revision af en allerede godkendt uddannelse forudsætter akkreditering. Stk. 2. Indebærer revisionen væsentlige ændringer af uddannelsens formål eller erhvervssigte, træffer Undervisningsministeriet afgørelse om, at revisionen skal behandles som forslag til ny uddannelse. Stk. 3. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser anses for væsentlige, når

1. tilrettelæggelsen ændres således, at de sidste 1½ år eller mere kan anvendes som overbygning til en eller flere erhvervsakademiuddannelser,
2. tilrettelæggelsen ændres således, at der bliver mulighed for afslutning med en selvstændig erhvervsakademiuddannelse før bachelorniveauet er nået. Stk. 4. Ændringer af allerede godkendte erhvervsakademiuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når de omfatter mere end 30 ECTS-point. Stk. 5. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når
3. de omfatter mere end 60 ECTS-point, eller
4. der tilføjes nye specialer/studieretninger eller lignende. Stk. 6. Ændringer af allerede godkendte professionsbacheloruddannelser tilrettelagt som selvstændige overbygningsuddannelser til en eller flere erhvervsakademiuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når de omfatter mere end 30 ECTS-point. Stk. 7. Ændringer af allerede godkendte videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser anses almindeligvis for væsentlige, når ændringerne i de obligatoriske dele af uddannelsen omfatter mere end 30 ECTS-point.

§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 113 af 19. februar 2001 om uddannelsen til professionsbachelor ophæves.

Undervisningsministeriet /P.M.V.\nJens Strunge Bonde\nAfdelingschef / Jette Skovbjerg/

Bilag 1 Kriterier for relevans og kvalitet af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser

Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet mod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 2. Læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen. 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. 3. Tilrettelæggelse Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid.

Bilag 2 Kriterier for relevans og kvalitet af nye udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser

Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Efterspørgsel og aftagerkontakt Der er behov for uddannelsesudbuddets dimittender på arbejdsmarkedet, og udbuddet baserer sig på dialog med aftagere og andre relevante interessenter om behov på arbejdsmarkedet og behovsudviklingen. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er foretaget en vurdering af det aktuelle og fremtidige behov for uddannelsesudbuddet inden for det geografiske område, udbuddet tænkes at dække. Behovsvurderingen skal basere sig på tilgængelig statistik, og foreliggende relevante undersøgelser skal inddrages, 2) at aftagere og relevante interessenter fremadrettet vil blive inddraget på en hensigtsmæssig måde med henblik på løbende at sikre viden om udbuddets relevans. 2. Praktikpladser Der er tilstrækkelige relevante praktikpladser. Ansøger skal for udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser redegøre for og dokumentere, at institutionen kan tilvejebringe de fornødne praktikpladser, herunder skal der være redegjort for behovet for praktikpladser. Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 3. Tilrettelæggelse Udbuddet er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddets tilrettelæggelse er hensigtsmæssig, så de studerende kan nå de mål for læringsudbytte, som er fastlagt for uddannelsen, 2) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. 4.Videngrund-lag Uddannelsen udbydes på et videngrundlag, der er karakteriseret ved erhvervs- eller professionsbasering samt udviklingsbasering. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsesudbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om centrale tendenser fra de beskæftigelsesområder, som udbuddet retter sig mod, 2) at udbuddet til stadighed vil basere sig på ny viden om relevant forsøgs- og udviklingsarbejde og aktuelle resultater fra relevante forskningsfelter. 5. Fagligt miljø Uddannelsesudbuddet understøttes af et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der allerede er et relevant fagligt miljø på udbudsstedet i form af relevante beslægtede uddannelser, eller 2) at der er en plan, som sandsynliggør, at et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø kan og vil blive tilvejebragt. 6. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer på udbudsstedet er tilstrækkelige til, at uddannelsesudbuddet kan gennemføres i overensstemmelse med mål for læringsudbyttet. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke faciliteter og ressourcer, der er nødvendige, for at de studerende kan realisere mål for læringsudbyttet (kan fx omfatte bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber), 2) at disse faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Hvis ikke, skal der fremlægges en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse vil blive tilvejebragt. 7. Kvalitetssikring Der vil blive arbejdet systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, at institutionen systematisk gennemfører aktiviteter med henblik på kvalitetssikring og –udvikling og i den forbindelse inddrager eksterne og interne interessenter, og at udbuddet vil blive kvalitetssikret som en del heraf.

Bilag 3 Kriterier for relevans og kvalitet af godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

TEMA 1: Relevans Fokus Kriterier for relevans Uddybning 1. Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. 2. Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. TEMA 2: Videngrundlag Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 3. Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. 4. Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. 5. Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Tema 3: Indhold og organisering Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 6. Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. 7. Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. 8. Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. 9. Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. 10. Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. 11. Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. 12. Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet finder anvendelse efter den 1. august 2009. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. 13. Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. 14. Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og –udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Tema 4: Resultat og målopfyldelse Fokus Kriterier for kvalitet Uddybning 15. Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. 16. Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. 17. Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder.

Bilag 4 Kvalifikationsrammen for videregående uddannelse (juli 2008)

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode. Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode. Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. Bachelorniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden om teori, metode og praksis inden for en profession eller et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis. Færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne eller professionen. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Kandidatniveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Ph.d.-niveau Personer der opnår grader på dette niveau: Viden Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet. Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Færdigheder Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området. Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet. Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum. Kompetencer Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge. Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet. Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet. Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Erhvervsakademigrad Professionsbachelorgrad Bachelorgrad Kandidatgrad Ph.d.-grad Viden og forståelse Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode. Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode. Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet. Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen. Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal mestre de videnskabelige metoder og redskaber samt mestre øvrige færdigheder, der knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver inden for området. Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet. Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Skal kunne tage del i fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt til et bredt publikum. Kompetencer Handlings-rummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forsknings- og udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge. Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal på egen hånd kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet. Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet. Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Skal selvstændigt kunne igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder, som udvikler forskningsområdet. Formelle forhold ECTS 90-150 1) 180-240 2) 3) 180 4) 120 5) 180 Adgangskrav Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse Gymnasial eksamen med specifikke krav til fag og niveau eller erhvervsuddannelse suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag og niveauer eller VVU eller diplomuddannelse Gymnasial eksamen Adgangsgivende bacheloreksamen Kandidateksamen Videreuddannelse Professionsbacheloruddannelser og diplomuddannelser Visse kandidatuddannelser evt. via adgangskurser, masteruddannelser og diplomuddannelser Kandidatuddannelser, masteruddannelser og diplomuddannelser Ph.d. og masteruddannelser - Hovedinstitutionstype 6) Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Universiteter Universiteter Vidensbasen Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret Forskningsbaseret Forskning Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) VVU-grad Diplomgraden Mastergraden Viden og forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode. Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning. Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode. Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område. Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge løsningsmuligheder. Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Handlings-rummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejdssammenhænge. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis. Skal kunne udvikle egen praksis. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling. Formelle forhold ECTS 60 60 60 Adgangskrav Gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne samt 2 års relevant erhvervserfaring Erhvervsakademi-uddannelse, VVU eller særligt indgangsforløb samt 2 års relevant erhvervserfaring Bachelor, professionsbachelor eller diplom samt 2 års relevant erhvervserfaring Videreuddannelse Diplomuddannelse Masteruddannelse Hovedinstitutions-type 7) Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Vidensbasen Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret 1) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 3 måneder. 2) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 6 måneder. 3) En professionsbacheloruddannelse kan også tilrettelægges som en selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser med en varighed af mindst 90 ECTS inkl. 3 måneders praktik. 4) Der kan godkendes propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60 ECTS. I forbindelse med enkelte uddannelser kan det godkendes, at uddannelsens omfang overstiger 180 ECTS grundet lønnet praktik. 5) For kandidatuddannelser, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan det godkendes, at uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område. Enkelte kandidatuddannelser er godkendt til have et omfang svarende op til 180 ECTS. 6) Angiver hvilken institutionstype, der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, fx kan et erhvervsakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter. 7) Angiver hvilken institutionstype, der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, fx kan et erhvervsakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter.