Bekendtgørelse om miljøskade mv. på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 789 af 24/07/2008 I medfør af § 10 c, § 110, stk. 2, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som ændret ved lov nr. 317 af 31. marts 2007 og lov nr. 507 af 17. juni 2008 og efter bemyndigelse, fastsættes:
(Stk. 2)
§ 1. Afgørelse af, om der i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssige fiskeriaktiviteter foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder, som skal behandles efter miljøskadeloven, træffes af vedkommende miljøcenter under Miljøministeriet, jf. bilag 4 i bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til By- og Landskabsstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre. Stk. 2. Fiskeridirektoratet stiller oplysninger modtaget i medfør af §§ 2 og 3 til rådighed for miljøcentret til brug for behandlingen efter stk. 1.
(Stk. 2)
§ 2. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder straks underrette Fiskeridirektoratet om alle relevante aspekter ved situationen. Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang og forhindre yderligere skade.
§ 3. I det omfang det er påkrævet, for at der kan træffes afgørelse efter § 1, kan Fiskeridirektoratet påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer og lignende med henblik på at klarlægge årsagen til og virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet.
(Stk. 4)
§ 4. Afgørelser efter § 1 og påbud efter § 3 kan påklages til Naturklagenævnet. Stk. 2. Klage har opsættende virkning, med mindre Naturklagenævnet beslutter andet. Stk. 3. Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klage efter bekendtgørelsen, når sagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Stk. 4. Naturklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
(Stk. 3)
§ 5. Afgørelser efter § 1 kan først påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. Klagefristen løber i samme tidsrum som klagefristen for afgørelser efter miljøskadeloven, og klagen indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52. Stk. 2. Afgørelserne kan påklages af
- adressaten for afgørelsen
- enhver, som har en væsentlig, individuel interesse i sagen,
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og
- lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål. Stk. 3. Ved klage efter stk. 2, nr. 3 og 4, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved at indsende vedtægter eller på anden måde.
(Stk. 2)
§ 6. Påbud efter § 3 kan påklages af de klageberettigede, der er nævnt i § 5, stk. 2. § 5, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Klagefristen er 4 uger fra den dag, påbuddet er meddelt. Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til miljøcenteret, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af det påklagede påbud og det materiale, der er indgået i sagen.
(Stk. 2)
§ 7. Med bøde straffes den, der
- undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 2 eller
- undlader at efterkomme påbud efter § 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. juli 2008.
Fiskeridirektoratet /Esben Egede Rasmussen / Maria Krohn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. juli 2008