Bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter, benzin anvendt til sejlads og sikkerhedsstillelse og lister vedrørende EU-handel (Dokumentationsbekendtgørelsen)
Skatteministeriet
BEK nr 841 af 18/08/2008 I medfør af § 4, stk. 9, § 11, stk. 17, § 15, stk. 2, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret ved lov nr. 1536 af 19. december 2007, lov nr. 524 af 17. juni 2008 og lov nr. 528 af 17. juni 2008 fastsættes:
Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende landbrugsaktiviteter
§ 1. Dette kapitel finder anvendelse på virksomheder, der både anvender farvede olieprodukter som motorbrændstof i køretøjer med videre til formål, der berettiger til godtgørelse efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, og til formål, der ikke giver adgang til godtgørelse (bortset fra forbrug i registrerede køretøjer).
(Stk. 4)
§ 2. Virksomheder omfattet af § 1 skal kunne dokumentere forbruget af farvede olieprodukter, der er anvendt til formål, der berettiger til godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven. Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved enten at opgøre forbruget:
- forholdsmæssigt på grundlag af en omsætningsfordeling, eller
- på grundlag af en konkret registrering og opgørelse af forbruget for hvert enkelt driftsmiddel. Stk. 3. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 1, skal opdele forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof forholdsmæssigt. Opdelingen skal ske enten ved at opgøre den del, der ikke kan tilbagebetales eller ved at opgøre den del, der kan tilbagebetales. Virksomhederne skal måle forbruget af farvede olieprodukter til opvarmning. Olieforbruget til opvarmning indgår ikke i det forbrug, der skal fordeles. Forbruget af farvede olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof, hvoraf der ikke kan ske tilbagebetaling, kan opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der ikke kan ydes tilbagebetaling, og den samlede omsætning vedrørende aktiviteter, hvortil der anvendes farvede olieprodukter. Hvis der anvendes omsætningsfordeling til opgørelse af det godtgørelsesberettigede brændstofforbrug, skal der føres et regnskab over omsætningen, sådan at det er muligt at foretage en fordeling af omsætningen i aktiviteter, der kan gives godtgørelse for, og andre aktiviteter. Ved samlet fakturering af en arbejdsopgave, der både omfatter aktiviteter, der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, der ikke ydes godtgørelse for, skal de enkelte aktiviteter specificeres i fakturaen. Virksomheder, der bruger omsætningsfordelingen som grundlag for opgørelsen af det fradragsberettigede brændstofforbrug, fritages for at føre et forbrugsregnskab for hvert enkelt driftsmiddel og aktivitet. Stk. 4. Virksomheder, omfattet af stk. 2, nr. 2, skal tilrettelægge regnskabet over forbruget af farvede olieprodukter således, at det enten viser den mængde, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven kan ske tilbagebetaling for eller den del, der ikke kan ske tilbagebetaling for. Forbrugsregnskabet skal føres for hvert enkelt køretøj/driftsmiddel og skal indeholde oplysninger om: Anskaffes eller afhændes et køretøj i afgiftsperioden efter momsloven, oplyses anskaffelses- henholdsvis afhændelsesdatoen og køretøjets kilometertællers udvisende på denne dato.
- køretøjernes/driftsmidlernes aktiviteter,
- kilometertællerens eller driftstimetællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode efter momsloven og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde og
- forbruget af motorbrændstof og arbejdsydelsens art for hver enkelt aktivitet.
(Stk. 2)
§ 3. Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter, skal føre regnskab over tilgang, beholdning, udlevering og forbrug. Regnskabet over forbruget skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der kan redegøres for mængden og anvendelse for hver udlevering. Stk. 2. Motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas.
(Stk. 2)
§ 4. Afgiften af olieprodukter, der indkøbes til brug som motorbrændstof, kan ikke tilbagebetales. Stk. 2. Anvendes det indkøbte motorbrændstof til godtgørelsesberettigede formål, ydes der dog tilbagebetaling af afgiften af den forbrugte mængde, hvis betingelserne herfor er opfyldte.
Dokumentation for afgiftsgodtgørelse vedrørende benzin anvendt til sejlads
(Stk. 3)
§ 5. Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder, der er registreret efter momsloven, bevilling til afgiftsgodtgørelse for benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer. Stk. 2. Det er en betingelse, at det årlige forbrug udgør mindst 200 liter. Stk. 3. Virksomhederne skal efterkomme told- og skatteforvaltningens krav om oplysninger ved ansøgninger om bevillinger til afgiftsgodtgørelse, herunder redegøre for den faktiske anvendelse, fartøjets navn og kendingsbogstaver, art, type og brændstofforbrug/time samt forventet årligt forbrug.
(Stk. 7)
§ 6. Virksomhederne skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Stk. 3. Regnskabet skal føres for hvert enkelt fartøj. Det skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af driftstimetællers udvisende eller registrering af driftstimer pr. dag fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet. Stk. 4. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1 og 2, i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er påfyldt fartøjet. Stk. 6. Anmodning om afgiftsgodtgørelse sendes til told- og skatteforvaltningen. Beløbet angives i hele kroner. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Udbetaling og modregning i godtgørelse sker efter reglerne i opkrævningsloven. Stk. 7. Ved misbrug eller manglende overholdelse af vilkår, kan bevillingen inddrages.
EU-handel
§ 7. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed på mindst 10.000 kr., hvis virksomheden leverer varer under suspension til en anden registreret oplagshaver eller varemodtager i EU.
§ 8. Sikkerhed kan stilles kontant, i form af selvskylderkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskylderkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af told- og skatteforvaltningen fastlagte retningslinier. Sikkerheden skal være told- og skatteforvaltningen i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer påbegyndes.
§ 9. Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden kun leverer:
- Beskattede varer.
- Ubeskattede varer til 3. lande ved direkte udførsel her fra landet.
- Ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling til ubeskattet indkøb.
(Stk. 2)
§ 10. Virksomheder og institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som fra andre EU-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen og stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EU-land. Sikkerheden stilles på de i § 8, anførte måder. Stk. 2. Senest 14 dage efter modtagelse af varerne skal køberen rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen for endelig opgørelse og afregning af afgifterne.
§ 11. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Dette gælder også for virksomhedens herboende repræsentanter. Ved løbende salg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheder stilles på de i § 8, anførte måder.
(Stk. 4)
§ 12. Virksomheder mv. skal udarbejde lister over ubeskattet køb i og salg til andre EU-lande på grundlag af ledsagedokumenter. Stk. 2. Listerne skal udarbejdes kvartalsvis og indeholde følgende oplysninger for hver enkelt leverandør/kunde:
- Landebetegnelse evt. i form af landekode.
- Punktafgiftsnummer (evt. momsnummer).
- Varebetegnelse evt. i form af varekode.
- Den samlede mængde i perioden. Stk. 3. Listerne skal opbevares i 5 år, efter at leverancen har fundet sted, og skal på begæring udleveres eller indsendes til told- og skatteforvaltningen. Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan til andre EU-lande udlevere oplysninger om registreringsnummer, navn og adresse mv. for danske virksomheder.
Andre bestemmelser
(Stk. 2)
§ 13. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet vedrørende afgiftsgodtgørelse i 5 år efter regnskabsårets udløb. Stk. 2. Regnskaberne kan føres i enhver form, der kan danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol.
§ 14. Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i mineralolieafgiftsloven finder tilsvarende anvendelse på denne bekendtgørelses anvendelsesområde.
(Stk. 2)
§ 15. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2, 3, 6, 8 og 10-13 straffes med bøde.
(Stk. 2)
§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 985 af 18. oktober 2005 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas anvendt til landbrugsaktiviteter og rutekørsel, benzin anvendt til sejlads og sikkerhedsstillelse og lister vedrørende EU-handel. (Dokumentationsbekendtgørelsen).
Skatteministeriet /Kristian Jensen / Lene Skov Henningsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. august 2008