TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om delegation af kompetence, fondsfunktionen m.v. under Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd

DanmarkBekendtgørelse2008

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 864 af 27/08/2008 I medfør af §§ 15 og 23 i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 19. juni 2007 som ændret ved lov nr. 552 af 17. juni 2008, fastsættes:

Delegation af kompetence

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Bestyrelserne for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd kan delegere rådgivnings- og bevillingskompetence inden for de respektive faglige forskningsråd eller programkomiteer eller til deres sekretariater i sager, der ikke er praksisdannende eller -brydende, og som ikke har principiel karakter på følgende måde:

  1. Delegation til et udvalg af rådsmedlemmer eller programkomitémedlemmer
  2. Delegation i særlige situationer til formanden eller, i dennes forfald, til næstformanden
  3. Delegation til sekretariatet Stk. 2. De nærmere vilkår for udøvelse af delegationen skal udmøntes i en forretningsorden eller lignende for vedkommende forskningsråd eller programkomité. Forretningsordenen godkendes af vedkommende bestyrelse og offentliggøres på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside Stk. 3. De faglige forskningsråd og programkomiteerne kan i øvrigt inden for deres respektive områder efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde træffe beslutning om delegation af kompetence.

Uddeling

§ 2

§ 2. I forbindelse med udøvelsen af fondsfunktionen efter lovens §§ 7 og 17 skal Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd foretage en forskningsfaglig kvalitetsvurdering af indkomne ansøgninger.

Kriterier, formkrav og tidsfrister

§ 3

§ 3. Bestyrelserne for Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd kan, inden for hvert sit område og inden for bekendtgørelsens rammer samt de fælles, ensartede bindende retningslinier som Koordinationsudvalget udarbejder efter lovens § 25, stk. 3, udstede retningslinier for:

  1. Indkaldelse af ansøgninger og kravene hertil.
  2. Sagsbehandling i forbindelse med fondsfunktionen efter lovens §§ 7 og 17.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Som led i de enkelte uddelingsrunder kan Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd beslutte, at ansøgninger skal opfylde ét eller flere af følgende formkrav:

  1. Krav til ansøgers videnskabelige og/eller andre kvalifikationer.
  2. Krav om et maksimum for ansøgningers, herunder ansøgningsbilags, omfang.
  3. Krav om at ansøgninger skal være over eller under en vis beløbsstørrelse.
  4. Krav om at ansøgninger over en vis beløbsstørrelse, eller hvor andre særlige forhold taler for det, skal udformes på et andet sprog end dansk.
  5. Krav om anvendelse af ansøgningsskema.
  6. Krav til den nærmere udformning af ansøgninger, herunder krav om underskrift eller elektronisk signatur, medsendelse af bilag (f.eks. projektbeskrivelse, CV, erklæringer og/eller underskrifter fra institutioner) m.v.
  7. Krav til indholdet af projektbeskrivelser.
  8. Krav til indhold og udformning af CV og publikationslister.
  9. Krav til budgetspecifikationer i ansøgninger.
  10. Krav til antal eksemplarer, som ansøgninger skal indsendes i.
  11. Krav om elektronisk indsendelse af ansøgninger, herunder krav til formatet for elektroniske ansøgninger.
  12. Krav om at ansøgninger skal være modtaget ved udløbet af en ansøgningsfrist. Stk. 2. Formkrav og tidsfrister, jf. stk. 1, skal fremgå af opslaget. Hvis manglende overholdelse af et formkrav eller af en tidsfrist kan medføre, at en ansøgning afvises uden realitetsbehandling, skal dette ligeledes fremgå af opslaget.
§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd skal som led i de enkelte uddelingsrunder oplyse om, hvilke støtteformer, jf. lovens §§ 7, stk. 2, og 17, stk. 2, der kan søges om støtte til. Stk. 2. Rådene kan fastsætte faglige, økonomiske og/eller organisatoriske kriterier for bedømmelse af ansøgninger. Stk. 3. Oplysninger om støtteformer, jf. stk. 1, skal fremgå af opslaget. Kriterier, jf. stk. 2, skal fremgå af opslaget eller af andet offentligt tilgængeligt informationsmateriale.

Habilitet

§ 6

§ 6. I forbindelse med udøvelsen af fondsfunktionen efter lovens §§ 7 og 17 følges de almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet, medmindre Koordinationsudvalget fastsætter mere vidtgående retningslinier for inhabilitet efter lovens § 25, stk. 3.

Tilskudsforudsætninger og tilbagebetaling

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd fastsætter i forbindelse med udøvelsen af fondsfunktionen efter lovens §§ 7 og 17 generelle tilskudsforudsætninger, idet der dog som minimum skal fastsættes kriterier for tilskudsmodtageres regnskabsaflæggelse og faglige afrapportering. Stk. 2. Rådene kan efter en konkret vurdering godkende fravigelser fra tilskudsforudsætningerne, dog sådan at der under alle omstændigheder altid skal ske regnskabsaflæggelse og faglig afrapportering, jf. stk. 1. Stk. 3. Tilskudsforudsætningerne, jf. stk. 1, skal fremgå af opslaget, ansøgningsmaterialet eller tilskudsbrevene, herunder bilag dertil. Fravigelser, jf. stk. 2, skal fremgå af opslaget, ansøgningsmaterialet eller tilskudsbrevene. Stk. 4. Overholder en tilskudsmodtager ikke tilskudsforudsætningerne, kan tilskuddet kræves tilbagebetalt. Rådene kan gøre behandling af en ny ansøgning betinget af, at tilskudsforudsætningerne for tidligere bevillinger overholdes.

regnskab

Budget, årsregnskab og revision

regnskab
§ 8

§ 8. Lov om statens regnskabsvæsen m.v., lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og regler udstedt i henhold hertil finder anvendelse på Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.

regnskab

Ikrafttræden m.v.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves

  1. Bekendtgørelse nr. 926 af 30. december 1989 om Forskningspolitisk Råd, repræsentantskab og forskningsrådene,
  2. Bekendtgørelse nr. 53 af 30. januar 1990 om forskningsrådenes tildeling af professorstipendier,
  3. Bekendtgørelse nr. 274 af 20. april 2004 om fondsfunktionen under Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Koordinationsudvalget.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen /Inge Mærkedahl / Charlotte Elverdam/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
29. august 2008