TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om nødvaccination mod bluetongue, serotype 8, i 2008

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 895 af 10/09/2008 I medfør af § 29, § 30, stk. 1 og 3, § 33, § 53, stk. 1, og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og § 4, stk. 2, og § 38, stk. 4, i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger fastsættes følgende:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på nødvaccination af kvæg, får og geder. Stk. 2. Efter ansøgning kan Fødevarestyrelsen på nærmere fastsatte betingelser tillade nødvaccination mod bluetongue, serotype 8, af andre modtagelige arter end kvæg, får og geder.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. »Nødvaccination«: Lovpligtig vaccination af kvæg, får og geder mod bluetongue i vaccinationsområdet.
  2. »Vaccinationsområdet«: Område, der omfatter følgende kommuner: a) Alle kommuner i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune. b) Alle kommuner i Region Sjælland. c) Alle kommuner i Region Syddanmark, bortset fra Billund Kommune, Varde Kommune og Vejle Kommune. d) Ringkøbing-Skjern Kommune.
  3. »Kvæg«: Husdyr af arten Bos taurus.
  4. »Bluetongue«: Bluetongue, serotype 8, der er en vektoroverført sygdom forårsaget af et orbivirus.
  5. »Vaccinationskampagne«: Nødvaccination mod bluetongue i vaccinationsområdet i perioden 23. juli til 30. september 2008. Dog forløber vaccinationskampagnen i Ringkøbing-Skjern Kommune i perioden 11. september til 31. oktober 2008.
  6. »Besætning«: En samling på mindst et dyr, som anvendes til et bestemt formål, er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og har en ejer i form af en fysisk eller juridisk person.
  7. »Ejeren eller den ansvarlige«: Enhver fysisk eller juridisk person, der ejer kvæg, får eller geder eller holder disse for andre, uanset om der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet eller ej.
  8. »Autoriseret bluetonguetekniker«: Person, der er autoriseret til at nødvaccinere og attestere nødvaccination mod bluetongue.

Rekvirering af vaccine til brug ved nødvaccination

§ 3

§ 3. Vaccine til brug ved nødvaccination mod bluetongue under vaccinationskampagnen rekvireres af Fødevarestyrelsen.

Nødvaccination af kvæg, får og geder

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Ejeren eller den ansvarlige for kvæg, får og geder i vaccinationsområdet skal sørge for, at dyrene nødvaccineres mod bluetongue i forbindelse med vaccinationskampagnen. Under vaccinationskampagnen skal kvæg vaccineres to gange med 25-35 dages interval, mens får og geder skal vaccineres en gang. Stk. 2. Dog skal følgende dyr ikke nødvaccineres:

  1. Afkom af kvæg, får og geder, der er under 30 dage, når de øvrige dyr i besætningen nødvaccineres.
  2. Afkom af kvæg, får og geder, som er født efter nødvaccinationstidspunktet, medmindre det sker efter reglerne i § 11. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan ejeren eller den ansvarlige undlade at nødvaccinere følgende dyr:
  3. Kvæg, får og geder, hvis de slagtes inden udgangen af uge 43 i 2008.
  4. Kvæg, der afgræsser naturarealer, og som er omfattet af en dispensation fra § 2 i bekendtgørelse nr. 1066 af 10. november 2005 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, udstedt af fødevareregionen. Stk. 4. Kvæg, der flyttes ud af vaccinationsområdet efter at være vaccineret første gang, skal færdigvaccineres, jf. stk. 1. Krav til udførelse og attestation af nødvaccination
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Nødvaccination af kvæg, får og geder under vaccinationskampagnen skal foretages og attesteres af en autoriseret dyrlæge. Stk. 2. Dyrlægen kan lade sig bistå af personer, som har bestået klinisk basiskursus på dyrlægeuddannelsen eller har en tilsvarende uddannelse.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 1, kan nødvaccination af kvæg, får og geder under vaccinationskampagnen foretages af:

  1. Ejeren eller den ansvarlige for besætningen og dennes ansatte, hvis de nævnte personer opfylder betingelserne i § 7 i bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejeres anvendelse af lægemidler, eller
  2. en autoriseret bluetonguetekniker. Stk. 2. Nødvaccination efter stk. 1 skal attesteres af en autoriseret bluetonguetekniker, jf. § 8, stk. 1, eller af en autoriseret dyrlæge.
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Dyrlægen eller den autoriserede bluetonguetekniker skal sikre, at der foretages optegnelser i papirform over følgende oplysninger i forbindelse med nødvaccination i den enkelte besætning:

  1. Ejeren eller den ansvarliges navn og adresse.
  2. Bedriftens CHR-nummer.
  3. Besætningsnummer.
  4. Dato for nødvaccination.
  5. Navn og adresse på dyrlæge eller autoriseret bluetonguetekniker.
  6. Alle dyr i besætningen med angivelse af art og CKR-nummer.
  7. Samlet antal dyr i besætningen på nødvaccinationstidspunktet.
  8. Samlet antal nødvaccinerede dyr.
  9. Liste over hvert enkelt nødvaccineret dyr med angivelse af art, CKR-nummer og den anvendte vaccines batchnummer.
  10. Endvidere skal der for kvægs vedkommende fremgå, om dyret er nødvaccineret første gang mod bluetongue, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.
  11. Tidsforbrug.
  12. Timetakst eller honorar. Stk. 2. Den i stk. 1 anførte optegnelse skal underskrives af såvel ejeren eller den ansvarlige og af dyrlægen eller den autoriserede bluetonguetekniker. Dyrlægen eller den autoriserede bluetonguetekniker skal indsende optegnelsen eller kopi heraf til den lokale RYK-afdeling til registrering. Stk. 3. For besætninger med får og geder skal den lokale RYK-afdeling efter registrering returnere den originale underskrevne optegnelse til ejeren eller den ansvarlige for besætningen. Ejeren eller den ansvarlige skal opbevare optegnelsen i besætningen i mindst fem år fra nødvaccinationstidspunktet.
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Til at nødvaccinere og attestere, at nødvaccination har fundet sted, jf. § 6, stk. 1 og 2, kan Fødevarestyrelsen autorisere bluetongueteknikere, der har gennemført et særligt kursus med henblik på at nødvaccinere kvæg, får og geder. Stk. 2. Autorisationer udstedt i medfør af stk. 1 kan til enhver tid tilbagekaldes og bortfalder ved vaccinationskampagnens ophør. Offentligt tilsyn ved manglende nødvaccination

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Besætninger med kvæg, får og geder, som ved vaccinationskampagnens ophør ikke er behørigt nødvaccineret mod bluetongue, jf. § 4, stk. 1 og 4, sættes under offentligt tilsyn af fødevareregionen. Stk. 2. Er enkelte dyr i en besætning ikke behørigt nødvaccineret, sætter fødevareregionen dog kun det eller de berørte dyr under offentligt tilsyn, og ejeren eller den ansvarlige skal notere det i besætningsregisteret. Stk. 3. Fødevareregionen kan efter ansøgning ophæve det offentlige tilsyn, når ejeren eller den ansvarlige dokumenterer, at alle dyr i besætningen er behørigt vaccineret mod bluetongue.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Besætninger, der er under offentligt tilsyn, jf. § 9, stk. 1, må ikke til- eller fraføres dyr til levebrug eller avlsmateriale. Tilsvarende må enkelte dyr, der er under offentligt tilsyn, jf. § 9, stk. 2, ikke fraføres besætningen til levebrug eller til- eller fraføres avlsmateriale. Stk. 2. Dog kan fødevareregionen tillade, at dyr til levebrug føres til og fra besætningen, hvis det forinden er dokumenteret, at det enkelte dyr er behørigt nødvaccineret, jf. § 4, stk. 1.

Nødvaccination efter vaccinationskampagnens ophør

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Efter vaccinationskampagnens ophør kan nødvaccination af kvæg, får og geder i vaccinationsområdet foretages, hvis den attesteres af en autoriseret dyrlæge. Stk. 2. Vaccinen skal rekvireres af dyrlægen. Stk. 3. Reglerne i § 7 finder tilsvarende anvendelse. Betaling for nødvaccination mv.

§ 12

§ 12. Udgifter til nødvaccination mod bluetongue er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Straf og ikrafttræden

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Med bøde straffes den, som overtræder:

  1. § 4, stk. 1 og 4, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, § 7, § 9, stk. 2, § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1-2, eller
  2. betingelser fastsat i medfør af § 1, stk. 2, og § 10, stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er
  3. forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller
  4. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. september 2008. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 732 af 4. juli 2008 om nødvaccination mod bluetongue, serotype 8, i 2008.

Fødevarestyrelsen /P.S.V.\nJan Mousing / Christian Strøyer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
10. september 2008