Bekendtgørelse om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til områdefornyelse og fastsættelse af ansøgningsfrist
Social- og Boligministeriet
BEK nr 911 af 12/09/2008 I medfør af § 7, stk. 3 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 9. september 2008, fastsættes:
§ 1. Ved reservation af udgiftsramme til ansøgninger om områdefornyelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer, vil Velfærdsministeriet sikre, at støtten målrettes til områder, hvor behovet er størst, og at der sker en integration af områdefornyelse og bygningsfornyelse.
(Stk. 2)
§ 2. For at komme i betragtning ved reservation af udgiftsramme til områdefornyelse, skal områderne indeholde problemer inden for en bred vifte af sektorer, jf. § 3. Følgende områder kan i nedenstående prioriterede rækkefølge komme i betragtning:
- nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling,
- nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse (traditionelle byfornyelsesområder),
- nyere boligområder med store sociale problemer og
- ældre erhvervs- og havneområder, som kommunalbestyrelsen, senest ved tidspunktet for beslutningen om områdefornyelse, udpeger som byomdannelsesområder efter bestemmelserne i lov om planlægning, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Stk. 2. Ved reservation efter stk. 1 kan højst 25 pct. af udgiftsrammen, svarende til 12,5 mill. kr., tildeles mindre byer, jf. stk.1, nr.1.
(Stk. 6)
§ 3. Udvælgelsen inden for den enkelte områdekategori, jf. § 2, stk.1, sker ud fra en konkret vurdering af kommunalbestyrelsernes ansøgninger på baggrund af de i stk. 2-6 nævnte kriterier som udtryk for områdets behov for offentlig indsats. Stk. 2. I de i § 2, stk.1, nr. 1, omtalte områder lægges der vægt på:
- omfang og karakter af de områdemæssige problemer, (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud),
- omfang og karakter af boliger med behov for bygningsfornyelse, og
- regionale og lokale forudsætninger vedrørende udviklingen i indbyggerantal, investeringer og beskæftigelse. Stk. 3. I de i § 2, stk.1, nr. 2, omtalte områder lægges der vægt på:
- omfang og karakter af de områdemæssige problemer, (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, herunder støjbelastning, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud),
- omfang og karakter af boliger med behov for bygningsfornyelse, og
- omfang og karakter af sociale og beskæftigelsesmæssige problemer. Stk. 4. I de i § 2, stk.1, nr. 3, omtalte områder lægges der vægt på:
- omfang og karakter af sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, og
- omfang og karakter af de områdemæssige problemer, (f.eks. fysisk nedslidning af bygninger, veje og offentlige arealer, trafikale problemer, manglende offentlige og private servicetilbud, herunder kultur- og fritidstilbud). Stk. 5. I de i § 2, stk.1, nr. 4, omtalte områder lægges der vægt på:
- regionale og lokale forudsætninger, herunder geografisk beliggenhed,
- omfang og karakter af den fysiske nedslidning af områdets arealer og bygninger, og
- omfang og karakter af gener fra den aktuelle erhvervsaktivitet, der kan virke som en barriere for udvikling af området. Stk. 6. Ved udvælgelsen efter stk. 2 – 5 lægges der endvidere vægt på, at kommunalbestyrelsen kan sandsynliggøre:
- at der i området er potentialer til en udvikling inden for de i ansøgningen påpegede problemer,
- at der kan mobiliseres private investeringer og andre ressourcer,
- at kommunen ved intern organisering og egne investeringer prioriterer området, og
- at projektet sætter fokus på at inddrage væsentlige, lokale interessenter i processen og gennemførelsen af områdefornyelsen.
§ 4. Ansøgninger om reservation af støtte til områdefornyelse inden for den årlige udgiftsramme, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 4, stk. 2 skal indsendes og være kommet frem til Velfærdsministeriet, senest den 7. januar. Er den 7. januar en lørdag eller en søndag, udskydes fristen til den førstkommende hverdag.
§ 5. Uudnyttet udgiftsramme til byområderne i § 2, stk. 1, nr. 2-4 kan overføres til de mindre byer, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.
Velfærdsministeriet /Frank Bundgaard / Kirsten á Rogvi/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 16. september 2008