TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kommuners afregning af beløb til staten som følge af personskattelovens skrå skatteloft

DanmarkBekendtgørelse2008

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 927 af 11/09/2008 I medfør af § 4 i lov nr. 498 af 7. juni 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, fastsættes:

skat
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Det skønnede indkomstgrundlag, der er nævnt i § 3 i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, opgøres som det forskudsregistrerede indkomstgrundlag for budgetåret for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, i kommunen. Ved opgørelsen korrigeres der for nedslag for udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33 og nedslag efter ligningslovens § 33 A. Stk. 2. Det forskudsregistrerede indkomstgrundlag for budgetåret, som er nævnt i stk. 1, anvendes således som det er opgjort af SKAT pr. 31. december i året forud for budgetåret.

skat
§ 2

§ 2. Beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft opgøres i hele tusind kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb.

skat
§ 3

§ 3. Afregning af beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft sker ved, at 1/3 af beløbet for den enkelte kommune fratrækkes det månedlige beløb, som udbetales fra SKAT til kommunerne i henhold til lov om kommunal indkomstskat i månederne oktober, november og december i det år, beløbet vedrører.

skat
§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.

Velfærdsministeriet /Karen Jespersen / Niels Jørgen Mau/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
23. september 2008