TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-bekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2008

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 946 af 23/09/2008 I medfør af § 2, stk. 2, § 10, stk. 1, § 99, § 112, stk. 1, nr. 2, § 124, stk. 2, § 127 og § 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som ændret ved lov nr. 317 af 31. marts 2007 og lov nr. 489 af 17. juni 2008, og efter bemyndigelse fastsættes:

Håndtering og kontrol af fisk, der er taget tilbage fra markedet

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Producentorganisationer, der er anerkendt af Fiskeridirektoratet efter reglerne i den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i EU, og personer og virksomheder med bevilling til førstegangsomsætning af fisk, jf. fiskerilovens § 86, der på vegne af en af direktoratet anerkendt producentorganisation tager partier af fisk tilbage fra markedet, skal overholde de til enhver tid gældende fællesskabsregler vedrørende tilbagetagelse af fisk, som ikke kunne opnå salg til den gældende mindstepris i forbindelse med det første udbud. Stk. 2. Et parti fisk, der tages tilbage fra markedet efter stk.1, skal umiddelbart efter at beslutning herom er truffet indfarves med godkendt farve, således at fisken bliver uegnet til menneskelig konsum. Farvningen må ikke kunne forhindre, at fisken kan anvendes til produktion af fiskemel, fiskeolie eller dyrefoder. Stk. 3. Fiskeridirektoratet kan fravige kravet om farvning efter stk. 2, hvis det findes kontrolmæssigt forsvarligt.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Et parti fisk, der er taget tilbage fra markedet, jf. § 1, skal være tilgængeligt for fiskerikontrol, jf. artikel 28 i Rådets forordning nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik med senere ændringer. Tilbagetagne partier, hvis samlede vægt udgør mere end 100 kg, må ikke fjernes fra stedet, før Fiskeridirektoratet positivt har frigivet partiet til tilladt anvendelse. Stk. 2. Et parti fisk, der er taget tilbage fra markedet, jf. stk. 1, anses for frigivet til det forventede formål 2 timer efter, at Fiskeridirektoratet har modtaget indberetning i overensstemmelse med § 3, stk. 1 og 2, eller § 3, stk. 4, medmindre direktoratet giver påbud om andet i henhold til fiskerilovens § 120, stk. 1. Stk. 3. Fiskeridirektoratet afgør efter de til enhver tid gældende regler, om en tilbagetagelse af et parti fisk fra markedet skal afvises eller godkendes, eventuelt foreløbigt, som grundlag for en producentorganisations ansøgning om udbetaling af finansiel udligning i henhold til markedsordningen. Er bestemmelserne i den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter i EU med tilhørende retsakter og i denne bekendtgørelse ikke overholdt, kan producentorganisationens tilbagetagelse af fisk fra markedet med støtte fra EU ikke godkendes. Stk. 4. Fiskeridirektoratets kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet er en integreret del af landingskontrollen og udgør det tekniske led i overvågningen af efterlevelsen af EU’s markeds- og prisordning. Den omfatter primært stikprøvebaseret kontrol med overholdelse af handelsnormerne (dvs. klassifikation efter friskhed og størrelse), de biologiske mindstemål, art og vægt. Stk. 5. Fiskeridirektoratet kan afkræve producentorganisationerne de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til, om en ansøgning efter stk. 3 skal imødekommes.

Indberetning af oplysninger

§ 3

(Stk. 6)

§ 3. Tager en producentorganisation eller en repræsentant for en producentorganisation, jf. § 1, stk. 1, fisk tilbage fra markedet med henblik på støtte, jf. § 2, stk. 3, skal producentorganisationen eller dennes repræsentant umiddelbart efter tilbagetagelsen inden for Fiskeridirektoratets almindelige kontortid indberette følgende oplysninger om de tilbagetagne varer til det af Fiskeridirektoratet anviste sted:

  1. Indberetterens navn og identifikationsnummer.
  2. Navn og identifikationsnummer på den person eller virksomhed, der, evt. på vegne af en producentorganisation, har taget fisken tilbage, hvis denne er forskellig fra indberetteren eller producentorganisationen.
  3. Identifikation af producentorganisation, jf. Fiskeridirektoratets anvisninger, og medlemsnummer.
  4. Landingsplads.
  5. Sted for tilbagetagelse, hvis dette er forskellig fra landingspladsen.
  6. Landingsdato.
  7. Dato, hvor varen er søgt afsat til konsum, hvis denne er forskellig fra landingsdatoen.
  8. Fiskefartøjets havnekendingsnummer.
  9. Mængde i kg for varen/hvert parti med angivelse af fiskeart, behandlingsgrad, friskheds- og størrelsesklasse. Stk. 2. Oplysningerne efter stk.1 indberettes mundtligt, telefonisk eller via det af Fiskeridirektoratet anviste sms/e-mail-system. Stk. 3. Udover indberetning efter stk. 2 skal der endvidere i forbindelse med tilbagetagelsen foretages indberetning i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres (kontrolbekendtgørelsen). Stk. 4. Der skal ikke foretages indberetning efter stk. 1 og 2, hvis indberetning efter stk. 3 foretages via det af Fiskeridirektoratet i henhold til kontrolbekendtgørelsen fastlagte indberetningssystem umiddelbart efter tilbagetagelsen inden for almindelig kontortid, jf. stk. 1. Indberetningen skal samtidig være forsynet med en kommentarlinje, som indeholder de i stk. 1, nr. 2, 5 og 7, nævnte oplysninger og en af Fiskeridirektoratet tildelt kode. De i stk. 1, nr. 2, nævnte oplysninger kan dog udelades i det omfang, disse er identiske med afregningens oplysninger om enten indberetterens navn og identifikationsnummer eller producentorganisationens navn. På samme vis kan de i stk. 1, nr. 5 og 7, nævnte oplysninger udelades, hvis disse er identiske med afregningens oplysninger om landingsplads og landingsdato. Stk. 5. Fiskeridirektoratet kan som følge af tekniske problemer, kontrolmæssige årsager og lignende ændre procedure for indberetning af oplysninger efter stk. 1, 3 og 4, herunder begrænse indberetningsformerne. Stk. 6. Ændrer Fiskeridirektoratet procedure, jf. stk. 5, for indberetning af oplysninger efter stk. 1 eller stk. 4, løber den i § 2, stk. 2, nævnte frist fra det tidspunkt, hvor direktoratet har modtaget indberetning i overensstemmelse med den ændrede procedure, medmindre direktoratet giver påbud om andet i henhold til fiskerilovens § 120, stk. 1.
§ 4

§ 4. Tilbagetagelse af et parti fisk for et medlem af en anerkendt producentorganisation med støtte fra EU kan ikke godkendes, hvis

  1. indberetning ikke er foretaget i overensstemmelse med § 3,
  2. hvis partiet helt eller delvist er fjernet fra stedet, hvor det er tilbagetaget, inden 2 timer fra Fiskeridirektoratets modtagelse af oplysning om tilbagetagelsen, jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 6, eller
  3. hvis partiet i strid med et påbud i henhold til fiskerilovens § 120, stk. 1, helt eller delvist er fjernet fra stedet, hvor det er taget tilbage.

Dispensation

§ 5

§ 5. Fiskeridirektoratet kan, hvis ikke kontrolmæssige hensyn taler imod, efter ansøgning fra en producentorganisation dispensere fra § 2, stk. 2, og § 3, stk. 1, 2 og 4.

Straffebestemmelser

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

selskab
§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008 og finder anvendelse på fisk, der udbydes til salg efter 1. oktober 2008. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1487 af 14. december 2006 om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet ophæves.

Fiskeridirektoratet /Esben Egede Rasmussen / Karen-Magrethe Krøyer Pedersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2008
Ikrafttrædelsesdato
26. september 2008
Bekendtgørelse om kontrol med tilbagetagelse af fisk fra markedet (PO-bekendtgørelsen) | TheLawyer.sh