Bekendtgørelse om brug af sikkerhedsseler m.v. i Grønland
Justitsministeriet
BEK nr 965 af 25/09/2008 I medfør af § 39 a, stk. 5, og § 56, stk. 2, i færdselsloven for Grønland, jf. lov nr. 832 af 18. december 1991, som ændret ved lov nr. 497 af 17. juni 2008, fastsættes:
Fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedssele m.v.
(Stk. 3)
§ 1. Pligten efter § 39 a, stk. 1, i færdselsloven for Grønland, til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved følgende former for kørsel:
- Erhvervsmæssig kørsel i tættere bebygget område med en hastighed på højst 30 km/t., når vedkommende under kørslen ofte skal stige ud og ind i bilen, og afstanden mellem de enkelte stop ikke overstiger 500 meter.
- Post Greenlands kørsel i tættere bebygget område i forbindelse med uddeling af brev- og pakkepost samt tømning af postkasser.
- Politiets kørsel i særligt bevogtningsøjemed samt ved befordring af anholdte og andre, som kan være til fare under kørslen.
- Kriminalforsorgens kørsel i forbindelse med befordring af afsonere og andre, som kan være til fare under kørslen. Stk. 2. Pligten efter § 39 a, stk. 1, i færdselsloven for Grønland til at anvende sikkerhedssele gælder heller ikke for passagerer, som befordres i bybusser og busser, der er indrettet med mindst 20 pct. ståpladser og anvendes til rutekørsel. Stk. 3. Fritagelsen efter stk. 1, nr. 1 og 2, omfatter ikke kørsel til eller fra det område, hvor hyppige stop, uddeling eller posttømning skal foretages.
(Stk. 2)
§ 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele eller andet sikkerhedsudstyr gælder ikke for personer, som af alvorlige lægelige årsager ved lægeattest er fritaget herfor. Attesten skal medbringes under kørsel og på forlangende vises til politiet. Stk. 2. Attesten skal angive gyldighedsperiode og bære følgende mærke:
(Stk. 3)
§ 3. Embedslægeinstitutionen i Grønland fastsætter efter samråd med Politimesteren i Grønland retningslinjer for, i hvilke tilfælde attest om fritagelse efter § 2 må udstedes. Stk. 2. Attesten udstedes af ansøgerens sædvanlige læge eller en speciallæge på en blanket, der er godkendt af Embedslægeinstitutionen i Grønland. Lægen kan forelægge tvivlstilfælde for embedslægen. Stk. 3. Attester udstedt i Danmark eller anden EU-medlemsstat gælder ligeledes i Grønland.
Børns anvendelse af sikkerhedssele m.v.
(Stk. 2)
§ 4. Bestemmelsen i § 39 a, stk. 2, i færdselsloven for Grønland om børns anvendelse af særligt tilpasset sikkerhedsudstyr gælder ikke ved befordring af børn under 3 år i taxi, når der ikke er særligt tilpasset sikkerhedsudstyr til rådighed for barnet, og barnet benytter en siddeplads på et andet sæde end forsædet. Stk. 2. Det påhviler føreren at påse, at bestemmelsen i stk. 1 overholdes.
(Stk. 3)
§ 5. Føreren af en bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, fritages for den af § 39 a, stk. 4, i færdselsloven for Grønland følgende pligt til at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med lovens § 39 a, stk. 1-3, samt regler herom fastsat i medfør af § 39 a, stk. 5. Stk. 2. Føreren af en bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet, skal før kørslen påbegyndes sørge for, at passagerer under 15 år oplyses om reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr, hvis der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr. Stk. 3. Oplysningspligten efter stk. 2 skal iagttages på en eller flere af følgende måder:
- Orientering fra føreren.
- Orientering fra ledsageren eller den person, der er udpeget som gruppeleder.
- Audiovisuelt.
- Med piktogram, der skal være anbragt synligt ved hver siddeplads, der er forsynet med sikkerhedssele. Piktogrammet skal være udformet som vist på følgende figur (hvid person på blå baggrund):
Foranstaltninger og ikrafttrædelse
§ 6. Der kan idømmes bøde for overtrædelse af § 2, stk. 1, 2. pkt., § 4, stk. 2, og § 5, stk. 2, jf. stk. 3.
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 965 af 25/09/2008 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Kira Gandrup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2008
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. september 2008