TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene

DanmarkBekendtgørelse2009

Statsministeriet

BEK nr 1080 af 17/11/2009 Efter statsministerens indstilling er der ved kongelige resolutioner af 26. oktober 2009 fastsat følgende bestemmelser vedrørende forretningernes fordeling mellem ministrene:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres pr. 1. november 2009 fra undervisningsministeren til finansministeren. Stk. 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres pr. 1. november 2009 fra undervisningsministeren til finansministeren.

regnskab
§ 2

§ 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, der vedrører Kirkeministeriets departement, overføres pr. 1. november 2009 fra kirkeministeren til finansministeren.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende lønadministration, herunder alle lønudbetalinger og korrektioner, opgaver forbundet med ferie og fravær, administrationen af løn- og uddannelsesrelaterede refusioner samt lønsupport, overføres pr. 1. december 2009 fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til finansministeren. Stk. 2. Ressortansvaret for alle opgaver vedrørende bogholderi og regnskab, herunder kreditor- og debitoradministration, udarbejdelse (ej godkendelse) af perioderegnskab, administration af kasse og likviditet, anlægsadministration, regnskabsmæssig registrering af tilskud i Navision Stat, vedligeholdelse af registreringsramme i regnskabssystemet, bogføring af rejseafregning samt udarbejdelse af standard ledelsesinformation til understøttelse af institutionernes styringsbehov, overføres pr. 1. december 2009 fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til finansministeren.

Statsministeriet /Lars Løkke Rasmussen / Kristian Korfits Nielsen/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
21. november 2009
Bekendtgørelse om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene | TheLawyer.sh