Bekendtgørelse om pasningsgaranti, kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud, forældrenes egenbetaling og indhentelse af børneattester m.v.

§ 3. Pasningsgaranti efter dagtilbudslovens § 23 indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise en plads i et dagtilbud til børn, fra de er fyldt 26 uger og indtil skolestart. Stk. 2. Hvis forældre overskrider fristen for at ansøge om en plads i dagtilbud i umiddelbar forlængelse af, at barnet fylder 26 uger, kan kommunen forlænge det tidsrum, inden for hvilket kommunen skal tilbyde en plads, med en periode svarende til overskridelsen. Stk. 3. Et barn skal altid være sikret en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor forældrene har ansøgt om en plads. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal give forældrene skriftlig meddelelse om, fra hvilken dato deres barn senest er garanteret optagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3 (garantidatoen).

§ 4. Pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 er ikke opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen mod forældrenes ønske anviser plads i et tilbud, der ikke omfattes af dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3. Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen trods brud på pasningsgarantien ikke har pligt til at hæve tilskuddet, jf. dagtilbudslovens § 25, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen senest en måned efter bruddet på pasningsgarantien anvise en plads til det barn eller de børn, der ikke fik tilbud om en plads fra garantidatoen.

Plads i dagtilbud i anden kommune

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens dagtilbud, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens dagtilbud, kan opgøres i forhold til alle kommunens dagtilbud, aldersgrupper, dagtilbudstyper, distrikter og /eller i forhold til de enkelte dagtilbud efter dagtilbudsloven. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 7. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, hvis kommunalbestyrelsen kan påvise, at den ikke vil kunne opretholde pasningsgarantien efter dagtilbudslovens § 23 inden for de følgende tre måneder på grund af udefrakommende børn, eller at det vil kræve en udvidelse af kapaciteten. Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens dagtilbud eller i forhold til aldersgrupper. Dagtilbudspladser, som er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen. Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har virkning fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

Skolestart

§ 11. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 31 til en plads i dagtilbud kan fastsættes, så tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper. I dette tilfælde anvendes de budgetterede bruttodriftsudgifter for den pågældende aldersgruppe ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af dagtilbud og alle aldersgrupper.

§ 13. En selvejende daginstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 35, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen, eller der varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har en selvejende daginstitution ret til at få forhøjet sit driftstilskud med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Stk. 3. Selvejende daginstitutioner kan, uanset stk. 2 og dagtilbudslovens § 35, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, hvis der kan opnås enighed herom. Stk. 4. En selvejende daginstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1, nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til privatinstitutioner

§ 14. En godkendt privatinstitution har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 38, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende institutioner, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen eller der varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til den godkendte privatinstitution i stedet med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21 stk. 2 og 3. Stk. 3. En privatinstitution kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1, nævnte administrationsopgaver.

§ 15. Kommunalbestyrelsens bygningstilskud til en godkendt privatinstitution efter dagtilbudslovens § 37 udgør et beløb pr. barn svarende til kommunens udgifter til husleje i selvejende daginstitutioner for aldersgruppen delt med det samlede antal børn i aldersgruppen i selvejende daginstitutioner i kommunen. Stk. 2. Kan bygningstilskuddet til en godkendt privatinstitution ikke beregnes efter dagtilbudslovens § 37, fordi kommunen ikke har selvejende daginstitutioner til aldersgruppen, forhøjes kommunalbestyrelsens driftstilskud til en godkendt privatinstitution for 0-2-årige i stedet med et beløb, der udgør 4,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. For godkendte privatinstitutioner med børn i aldersgruppen 3 år og indtil skolestart forhøjes driftstilskuddet med et beløb, der udgør 3,2 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3.

§ 16. Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en godkendt privatinstitution, der oprindeligt er oprettet af det tyske mindretal som en selvejende daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3. Stk. 2. Driftstilskuddet skal svare til det gennemsnitlige driftstilskud, som selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen modtager pr. barn i samme aldersgruppe. Stk. 3. Omlægges en selvejende daginstitution oprettet af det tyske mindretal til en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, og er der ikke længere selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal i kommunen, skal driftstilskuddet pr. barn til privatinstitutioner efter stk. 1, i stedet ydes på grundlag af det senest kendte regnskabsår for kommunens selvejende daginstitutioner for det tyske mindretal til samme aldersgruppe.

§ 20. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i et dagtilbud i en anden kommune består af:

1. et grundtilskud efter dagtilbudslovens § 41,
2. et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 og
3. eventuelle fripladstilskud og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43. Stk. 2. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms. Stk. 3. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i et dagtilbud i en anden kommune, må ikke overstige de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34, jf. dog stk. 3. Stk. 4. Ydes et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42, til dækning af eventuelle ejendomsudgifter og udgifter til husleje samt vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, kan tilskuddet dog ydes, selvom det indebærer, at summen af opholdskommunens samlede tilskud og forældrenes egenbetaling til pladsen overstiger institutionskommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 31-34.

§ 21. Ønsker forældre en plads til deres barn i et dagtilbud, der er knyttet til det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i dagtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 31-34 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen. Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

§ 22. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, når forældrene eller den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, dokumenterer en aktuel indtægt, der ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser, jf. § 24. Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 52.000 kr. for enlige forsørgere, jf. stk. 4. Stk. 2. Er den af forældrene, der har retten til dagtilbudspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, gift eller lever i et ægteskabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes i den aktuelle indtægt ved beregningen af fripladstilskud. Stk. 3. Er der hos forældrene eller den forælder, der har retten til dagtilbudspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn. Stk. 4. En forælder, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlig forsørger ved ydelse af økonomisk fripladstilskud. Som enlig forsørger medregnes også den forælder, der er enlig, fordi ægtefællen eller samleveren er indsat udover 3 måneder i institutioner under Kriminalforsorgen.

§ 23. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af:

1. personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før det deri nævnte bundfradrag, og
2. aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000. Stk. 2. Når den faktiske indtægt er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt. Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 24. Indenrigs- og Socialministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2010 niveau fremgår af bilag 1. Stk. 2. Fripladsskalaens nedre og øvre indtægtsgrænse og forhøjelsen af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 22, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker afhængigt af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De regulerede nedre og øvre fripladsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Den regulerede forhøjelse af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 22, stk. 1, afrundes til det nærmeste beløb i kroner. Stk. 3. Differencen mellem den nedre og øvre indtægtsgrænse, reguleret efter stk. 2, deles med 95, og resultatet, afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 4. Ved den første indtægtsstigning, regnet fra fripladsskalaens nedre indtægtsgrænse, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, fastsættes forældrenes egenbetaling til 5 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 25-27. For hver efterfølgende indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, forhøjes forældrenes egenbetaling med 1 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 25-27.

Tilskudsberettigede forældrebetaling ved plads i dagtilbud i opholdskommunen

§ 26. Ved optagelse i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen. Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til brug for nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 43, må ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Tilskudsberettigede forældrebetaling ved plads i dagtilbud i anden kommune

§ 27. Ved optagelse i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling et beløb svarende til den laveste af

1. den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og
2. den faktiske egenbetaling pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, dvs. den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 42 til reduktion af forældrenes egenbetaling.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag og vejledning m.v.

§ 28. Ved nyoptagelse i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i dagtilbuddet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. §§ 22 og 23, ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 24. Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 30. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 32. Søskendetilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, nr. 1, skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34 og 83. Dette gælder også i tilfælde, hvor et barn har plads i en anden kommune. Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Stk. 3. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medregnes som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 35. Ved optagelse i en privatinstitution, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling som defineret i § 26, nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2. Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud, jf. dagtilbudslovens § 43 til nedbringelse af forældrenes egenbetaling må ikke overstige forældrenes egenbetaling for pladsen i privatinstitutionen.

Søskendetilskud til dagtilbud i anden kommune

§ 36. Ved optagelse i et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling som defineret i § 27, nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 43, nr. 2. Stk. 2. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 41, stk. 5.

Søskendetilskud til privat pasning

§ 37. Ved privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80, fastsættes kommunalbestyrelsens søskendetilskud til et beløb, der svarer til mindst 85 pct. af søskendetilskuddet efter § 24 beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det billigste alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen. Stk. 2. Søskendetilskud til privat pasning må ikke overstige et beløb, der svarer til søskendetilskuddet efter § 24 beregnet for det billigste alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3. Stk. 3. Søskendetilskuddet efter stk. 1, udbetales til forældrene sammen med kommunalbestyrelsens tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 direkte Tilskuddet skal anvendes til den private pasning.

§ 38. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 43, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 5. Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, skal summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 31-34, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud i privatinstitutioner

§ 39. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, forhøjes driftstilskuddet med et behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 3, der svarer til 50 pct. af differencen mellem:

1. summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 36, stk. 2, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, og
2. de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører. Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i en privatinstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud efter dagtilbudslovens § 43, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i privatinstitutionen.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i anden kommune

§ 40. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 3, et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1. summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 42, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, og
2. den laveste af a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 31-34. Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2 og 3, og § 21, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud et beløb, der svarer til forskellen mellem
3. summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 41, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 42, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter § 43, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 43, nr. 1, og
4. den laveste af a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens §§ 31-34. Stk. 3. Det behandlingsmæssige fripladstilskud skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 41, stk. 5.

§ 42. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker en plads i et af kommunens fritidshjem, når antallet af udefrakommende børn på ventelisten overstiger 1 pct. af de børn, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Stk. 2. Ventelisten for børn fra andre kommuner, der ønsker plads i kommunens fritidshjem, kan opgøres i forhold til alle kommunens fritidshjem, aldersgrupper, fritidshjemstyper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte fritidshjem efter dagtilbudsloven. Fritidshjemspladser, der er forbeholdt bestemte grupper af børn, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette beslutninger om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og beslutninger om forlængelse af lukning på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutningen om lukning lokalt i kommunen. Stk. 3. En beslutning om at lukke for optagelse på ventelisten for børn fra andre kommuner og om forlængelse af lukningen har først virkning, når kommunalbestyrelsen korrekt har indberettet beslutningen elektronisk på hjemmesiden www.ventelistelukning.dk, og lukningen er registreret på hjemmesiden.

§ 45. Kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 57 til en plads i fritidshjem kan fastsættes, så tilskuddet og egenbetalingen varierer efter aldersgrupper. I disse tilfælde anvendes de budgetterede bruttodriftsudgifter for den pågældende aldersgruppe ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling til aldersgruppen. Kommunalbestyrelsen afgør, om tilskudsprocenten skal være den samme i forhold til alle typer af fritidshjem og alle aldersgrupper.

§ 47. Et selvejende fritidshjem har ret til et administrationstilskud efter dagtilbudslovens § 59, når institutionen administrerer følgende opgaver: Løn, bogføring, budget/regnskab revision og personalejuridisk bistand. Stk. 2. Har kommunen ikke selvejende fritidshjem, der modtager et administrationstilskud fastsat ved aftale med kommunalbestyrelsen, eller der varetager administrationen af alle fem opgaver efter stk. 1, har et selvejende fritidshjem ret til at få forhøjet sit driftstilskud med et beløb, der udgør 2,1 pct. af kommunens gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i et aldersvarende fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3. Stk. 3. Selvejende fritidshjem kan, uanset stk. 2 og dagtilbudslovens § 59, stk. 2, til enhver tid indgå aftale med kommunalbestyrelsen om størrelsen af administrationstilskuddet, hvis der kan opnås enighed herom. Stk. 4. Et selvejende fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen modtage et forholdsmæssigt administrationstilskud for at varetage enkelte af de i stk. 1 nævnte administrationsopgaver.

Tilskud til fritidshjem i anden kommune

§ 49. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i et fritidshjem i en anden kommune består af:

1. et grundtilskud efter dagtilbudslovens § 61,
2. et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62,
3. eventuelle fripladstilskud og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63. Stk. 2. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms. Stk. 3. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i et fritidshjem i en anden kommune, må ikke overstige de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57-59, jf. dog stk. 3. Stk. 4. Ydes et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62, til dækning af eventuelle ejendomsudgifter samt udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det indebærer, at summen af opholdskommunens samlede tilskud og forældrenes egenbetaling til pladsen overstiger institutionskommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 57-59.

§ 50. Ønsker forældre en plads til deres barn i et fritidshjem, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i fritidshjemmet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 57-59 om tilskud og forældrebetaling for en plads i dagtilbud i opholdskommunen. Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

§ 51. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, når forældrene eller den af forældrene, der har retten til fritidshjemspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, dokumenterer en aktuel indtægt, der ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser, jf. § 53. Fripladsskalaens indtægtsgrænser forhøjes med 52.000 kr. for enlige forsørgere, jf. stk. 4. Stk. 2. Er den af forældrene, der har retten til fritidshjemspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, gift eller lever i et samlivsforhold, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes i den aktuelle indtægt ved beregningen af fripladstilskud. Stk. 3. Er der hos forældrene eller den forælder, der har retten til fritidshjemspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr. 7.000 for hvert barn ud over det første barn. Stk. 4. En forælder, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlig forsørger ved ydelse af økonomisk fripladstilskud. Som enlig forsørger medregnes også den forælder, der er enlig, fordi ægtefællen eller samleveren er indsat udover 3 måneder i institutioner under Kriminalforsorgen.

§ 52. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af:

1. personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før det deri nævnte bundfradrag, og
2. aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i personskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000. Stk. 2. Når den faktiske indtægt er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt. Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 53. Indenrigs- og Socialministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2010 niveau fremgår af bilag 1. Stk. 2. Fripladsskalaens nedre og øvre indtægtsgrænse og forhøjelsen af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 51, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker afhængigt af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De regulerede nedre og øvre fripladsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Den regulerede forhøjelse af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 51, stk. 1, afrundes til det nærmeste beløb i kroner. Stk. 3. Differencen mellem den nedre og øvre indtægtsgrænse, reguleret efter stk. 2, deles med 95, og resultatet afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 4. Ved den første indtægtsstigning, regnet fra fripladsskalaens nedre indtægtsgrænse, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, fastsættes forældrenes egenbetaling til 5 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 54-56. For hver efterfølgende indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, forhøjes forældrenes egenbetaling med 1 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 54-56.

Tilskudsberettigede forældrebetaling ved plads i fritidshjem i opholdskommunen

§ 55. Ved optagelse i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling et beløb svarende til den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen. Stk. 2. Økonomisk fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens økonomiske fripladstilskud og øvrige tilskud til brug for nedbringelse af forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 63, må ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

Tilskudsberettigede forældrebetaling ved plads i fritidshjem i anden kommune

§ 56. Ved optagelse i fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling et beløb svarende til den laveste af

1. den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen, og
2. den faktiske egenbetaling pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen, dvs. den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2 og § 58, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 62 til reduktion af forældrenes egenbetaling.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 57. Ved nyoptagelse i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give et økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i fritidshjemmet, når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. §§ 51 og 52, ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 53. Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra den 1. i måneden, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 59. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på over 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 61. Søskendetilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 1, skal beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 57-59. Dette gælder også, hvis et barn har plads i en anden kommune. Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Stk. 3. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medregnes som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 64. Ved optagelse i et privat fritidshjem, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 4, udgør kommunalbestyrelsens søskendetilskud et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling som defineret i § 55, nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2. Stk. 2. Søskendetilskud til en plads i et privat fritidshjem skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Søskendetilskud og andre tilskud, jf. dagtilbudslovens § 63 til nedbringelse af forældrenes egenbetaling, må ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i et privat fritidshjem.

§ 67. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, jf. dagtilbudslovens § 63, nr. 3, der svarer til 50 pct. af forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens kapitel 9. Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, skal summen af kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens §§ 57-59 og 61, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, forhøjes med et behandlingsmæssigt fripladstilskud, så det samlede tilskud udgør 100 pct., og forældrenes egenbetaling dermed bortfalder.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud i private fritidshjem

§ 68. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, forhøjes kommunalbestyrelsens tilskud efter dagtilbudslovens § 60 med et behandlingsmæssigt fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 3, der svarer til 50 pct. af differencen mellem

1. summen af tilskud efter dagtilbudslovens § 60, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og
2. de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter (eksklusive støttepædagogudgifter) pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører. Stk. 2. Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i et privat fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 4, skal anvendes til at reducere forældrenes egenbetaling. Stk. 3. Summen af kommunalbestyrelsens behandlingsmæssige fripladstilskud og øvrige tilskud efter dagtilbudslovens § 63, kan ikke overstige forældrenes egenbetaling for den konkrete plads i det private fritidshjem.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud til en plads i anden kommune

§ 69. Når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er optaget i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 3, et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af differencen mellem

1. summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 62, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og
2. den laveste af a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende fritidshjem i opholdskommunen og b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58. Stk. 2. Er barnet optaget i en halvtidsplads eller derunder i et fritidshjem efter dagtilbudslovens § 52, stk. 2 og 3, i anden kommune, udgør opholdskommunens behandlingsmæssige fripladstilskud et beløb, der svarer til forskellen mellem
3. summen af opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 61, stk. 1, et eventuelt ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen efter dagtilbudslovens § 62, et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 2, og et eventuelt søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 63, nr. 1, og
4. den laveste af a) de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i et alderssvarende dagtilbud i opholdskommunen og b) de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 58. Stk. 3. Det behandlingsmæssige fripladstilskud skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 61, stk. 5.

§ 71. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke for optagelse på ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner, der ønsker en plads i kommunens klubtilbud m.v., når antallet af udefrakommende større børn og unge på ventelisten overstiger 1 pct. af de større børn og unge, som er bosiddende i kommunen, og som er indskrevet i et klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2 og 3, i kommunen. Ved beregningen skal der rundes op til nærmeste hele tal. Stk. 2. Ventelisten for større børn og unge fra andre kommuner kan opgøres i forhold til hele kommunens klubtilbud m.v., aldersgrupper, distrikter og/eller i forhold til de enkelte klubtilbud m.v. Pladser i klubtilbud m.v., der er forbeholdt bestemte grupper af større børn og unge, kan udelades i opgørelsen og undtages fra beslutning om lukning af ventelisten.

§ 75. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2, for en plads i klubtilbud m.v., ses der bort fra udgifter til rådgivning, vejledning og hjælpeforanstaltninger med tilknytning til klubtilbuddene. Stk. 2. Ved beregningen af kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i klubtilbud m.v. opgøres kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter på klubtilbudsområdet inklusive moms. Stk. 3. Beregningen af kommunens tilskud til materialer og eventuelt til forplejning foretages ud fra det enkelte barns eller unges forbrug.

Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune

§ 76. Når et barn eller en ung ved flytning bevarer sin plads i et klubtilbud m.v. i fraflytningskommunen efter dagtilbudslovens § 69, stk. 3, skal barnets nye opholdskommune yde et tilskud til pladsen efter dagtilbudslovens § 74. Tilskuddet skal ydes i umiddelbar tilknytning til flytningen, så der ikke er ophør i tilskuddet til barnets ophold i klubtilbuddet m.v. Stk. 2. Hvis opholdskommunen ikke råder over klubtilbudspladser, må kommunen i beregningen af tilskuddet tage udgangspunkt i, hvad der i øvrigt findes af klublignende tilbud i kommunen.

§ 77. Opholdskommunens samlede tilskud til en plads i et klubtilbud m.v. i en anden kommune består af

1. et grundtilskud efter dagtilbudslovens § 74,
2. et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 75 og
3. eventuelle fripladstilskud og søskendetilskud efter dagtilbudslovens § 76. Stk. 2. Det samlede tilskud udbetales direkte til institutionskommunen. Den mellemkommunale afregning er eksklusive moms. Stk. 3. Opholdskommunens samlede tilskud, jf. stk. 1, til en plads i klubtilbud m.v. i en anden kommune, må ikke overstige de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i institutionskommunen som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 71 og 72, jf. dog stk. 3. Stk. 4. Ydes et ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 75, til dækning af eventuelle ejendomsudgifter samt udgifter til husleje og vedligeholdelse eller udgifter til børn med særlige behov, kan dog ydes, selvom det indebærer, at summen af opholdskommunens samlede tilskud og forældrenes egenbetaling til pladsen overstiger institutionskommunens budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads som beregnet efter dagtilbudslovens §§ 71 og 72.

§ 78. Ønsker forældre en plads i et klubtilbud, der er tilknyttet det tyske mindretal ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, og er der ikke et sådant tilbud i opholdskommunen, kan forældrene ønske det i en anden kommune. Forældrene betaler i dette tilfælde for opholdet i klubtilbuddet i institutionskommunen efter de almindelige bestemmelser i dagtilbudslovens §§ 71-73 om tilskud og forældrebetaling for en plads i klubtilbud m.v. i opholdskommunen. Stk. 2. Opholdskommunen afholder eventuelle merudgifter i forhold til institutionskommunen.

§ 79. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 76, stk. 1, nr. 1, når forældrene eller den af forældrene, de har retten til klubtilbudspladsen og fripladstilskuddet, jf. § 1, dokumenterer en aktuel indtægt, der ligger inden for fripladsskalaens indtægtsgrænser, jf. § 81. Fripladsskalaens grænser forhøjes med 52.000 kr. for enlige forsørgere, jf. stk. 4. Stk. 2. Er den af forældrene, der har retten til klubtilbudspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, gift eller lever i et samlivsforhold skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes i den aktuelle indtægt ved beregningen af fripladstilskud. Stk. 3. Er der hos forældrene eller den forælder, der har retten til klubtilbudspladsen og til fripladstilskuddet, jf. § 1, mere end et barn under 18 år i hjemmet, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med 7.000 kr. for hvert barn ud over det første barn. Stk. 4. En forælder, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlig forsørger ved ydelse af økonomisk fripladstilskud. Som enlig forsørger medregnes også den forælder, der er enlig, fordi ægtefællen eller samleveren er indsat udover 3 måneder i institutioner under Kriminalforsorgen.

§ 80. Den aktuelle indtægt, der skal lægges til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om økonomisk fripladstilskud, består af

1. personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter § 7 i personskatteloven, dog før det deri nævnte bundfradrag, og
2. aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2, i personskatteloven bortset fra udbytteindkomst op til kr. 5.000. Stk. 2. Når den faktiske indtægt, er væsentlig større eller mindre end den aktuelle indtægt beregnet efter stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om økonomisk fripladstilskud på baggrund af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale forhold. Stk. 3. Studielån, der udbetales efter lov om statens uddannelsesstøtte, betragtes ikke som en del af forældrenes aktuelle indtægt. Stk. 4. Indtægtsgrundlaget for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter § 12 i bekendtgørelse nr. 1032 af 22. oktober 2004 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere med senere ændringer.

§ 81. Indenrigs- og Socialministeriet offentliggør hvert år en fripladsskala for det kommende år, som indeholder indtægtsgrænser for økonomisk fripladstilskud. Fripladsskalaen i år 2010 niveau fremgår af bilag 1. Stk. 2. Fripladsskalaens nedre og øvre indtægtsgrænse og forhøjelsen af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 79, stk. 1, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker afhængigt af, om den tilgrundliggende lønudvikling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2,0 pct. De regulerede nedre og øvre fripladsgrænser afrundes til nærmeste kronebeløb deleligt med 100. Den regulerede forhøjelse af fripladsgrænserne for enlige forsørgere efter § 79, stk. 1, afrundes til det nærmeste beløb i kroner. Stk. 3. Differencen mellem den nedre og øvre indtægtsgrænse, reguleret efter stk. 2, deles med 95, og resultatet, afrundes til nærmeste kronebeløb. Stk. 4. Ved den første indtægtsstigning, regnet fra fripladsskalaens nedre indtægtsgrænse, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, fastsættes forældrenes egenbetaling til 5 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 54-56. For hver efterfølgende indtægtsstigning, der svarer til kronebeløbet efter stk. 3, forhøjes forældrenes egenbetaling med 1 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling ved den benyttede plads, som defineret i §§ 83 og 84.

§ 82. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører fuld fritagelse for egenbetaling, giver kommunalbestyrelsen et økonomisk fripladstilskud, så forældrenes egenbetaling til forplejning og materialer dermed bortfalder. Stk. 2. Når beregningen af økonomisk fripladstilskud til en plads i et klubtilbud m.v. medfører delvis fritagelse for forældrenes egenbetaling, skal kommunalbestyrelsens tilskud til forplejning og materialer mindst udgøre 50 pct. af udgiften til forplejning og materialer, jf. dagtilbudslovens § 71.

Tilskudsberettigede forældrebetaling ved klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen

§ 84. Ved optagelse i klubtilbud m.v. efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, i anden kommune, udgør den tilskudsberettigede forældrebetaling til brug for opholdskommunens økonomiske fripladstilskud den laveste af:

1. den gennemsnitlige budgetterede egenbetaling pr. plads i et alderssvarende klubtilbud i opholdskommunen, og
2. den faktiske egenbetaling pr. plads i det benyttede klubtilbud i institutionskommunen, dvs. den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift pr. plads i det benyttede klubtilbud m.v. i institutionskommunen, som beregnet i institutionskommunen efter dagtilbudslovens § 71, stk. 2 og 3, § 72 og § 73, fratrukket opholdskommunens tilskud efter dagtilbudslovens § 74, og et eventuelt ekstra tilskud efter dagtilbudslovens § 75 til reduktion af forældrenes egenbetaling.

Nyoptagelse, indtægtsgrundlag, vejledning m.v.

§ 85. Ved nyoptagelse i klubtilbud eller andre socialpædagogiske fritidstilbud efter dagtilbudslovens § 66, stk. 2-4, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et klubtilbud m.v., når forældrene dokumenterer, at deres aktuelle indtægter, jf. §§ 79 og 80, ligger inden for de indtægtsgrænser, der berettiger til økonomisk fripladstilskud efter fripladsskalaen, jf. § 81. Stk. 2. Søges der om fripladstilskud i andre situationer end ved nyoptagelse efter stk. 1, skal kommunalbestyrelsen give økonomisk fripladstilskud fra begyndelsen af den måned, der følger efter datoen for ansøgningen om økonomisk fripladstilskud.

§ 87. Forældrene har pligt til at underrette kommunen om varige stigninger i deres faktiske indtægt eller andre forhold i årets løb, der har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud. Stk. 2. En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning til en regulering af det økonomiske fripladstilskud. Har forældre en indtægtsfremgang på mere end 10 pct., kan kommunalbestyrelsen regulere det økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor forældrenes forhold har ændret sig.

§ 89. Når kommunalbestyrelsen giver søskendetilskud til klubtilbud m.v., jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 2, skal tilskuddet beregnes i forhold til den/de billigste plads(er), som findes ved at sammenligne opholdskommunens nettodriftsudgifter, jf. dagtilbudslovens §§ 71-73. Dette gælder også, hvis et barn har en plads i en anden kommune. Stk. 2. Der ydes ikke søskendetilskud til den dyreste plads. Stk. 3. Søskendebegrebet omfatter biologiske søskende, adoptivsøskende og sammenbragte børn, med ophold i samme hjem. Børn af ikke-samlevende forældre med fælles forældremyndighed, som bor lige meget hos begge forældre, medregnes som søskende hos den af forældrene, hvor de er tilmeldt folkeregistret.

§ 92. Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune, gælder reglerne om søskendetilskud, hvis opholdskommunen har valgt at give søskendetilskud i forhold til klubtilbud m.v. i egen kommune, jf. dagtilbudslovens § 76, stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens søskendetilskud efter stk. 1, udgør et beløb, der svarer til mindst 50 pct. af den tilskudsberettigede forældrebetaling, som defineret i § 84, nedbragt med et eventuelt økonomisk fripladstilskud efter dagtilbudslovens § 76, nr. 1. Stk. 3. Søskendetilskuddet skal anvendes til at nedbringe forældrenes egenbetaling som beregnet efter dagtilbudslovens § 74, stk. 5.

§ 94. Forældrenes egenbetaling for en plads i kommunale eller selvejende dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i forældrenes opholdkommune opkræves af opholdskommunen, jf. dagtilbudslovens § 102. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med det enkelte kommunale eller selvejende tilbud om, at tilbuddet kan modtage forældrenes egenbetaling på kommunalbestyrelsens vegne. Stk. 2. Forældrenes egenbetaling for en plads i kommunale eller selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. i en anden kommune end forældrenes opholdskommune opkræves af institutionskommunen. Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen kan træffe aftale med det enkelte kommunale eller selvejende tilbud eller kommunalbestyrelsen i opholdskommunen om, at de kan modtage forældrenes egenbetaling på institutionskommunens vegne.

§ 97. Myndigheder og private pasningstilbud m.v. inden for Indenrigs- og Socialministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, jf. §§ 98-101. Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester efter § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret), herunder at den, oplysningerne angår, har givet skriftligt samtykke til indhentelsen.

§ 98. Kommunalbestyrelsen skal indhente børneattest for ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger samt vikarer og studerende i praktik, der skal arbejde med børn under 15 år i kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud. Stk. 2. I selvejende og private dag-, fritids- og klubtilbud, samt i private pasningsordninger omfattet af dagtilbudslovens § 78 skal børneattest for det i stk. 1, omhandlede personale indhentes af tilbuddet eller pasningsordningen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelsen af privat pasning efter dagtilbudslovens § 80 indhente børneattest for passere, der skal arbejde med børn under 15 år.

§ 99. Børneattesten skal indhentes inden personen enten ansættes eller beskæftiges, jf. § 98, hvis der er tale om en fast tilknytning. I tilfælde hvor en person skal fungere som privat passer efter dagtilbudslovens § 80 skal børneattesten være indhentet, inden kommunalbestyrelsen udbetaler det økonomiske tilskud til brug for privat pasning. Stk. 2. Ved fast tilknytning efter stk. 1, forstås, at det fra ansættelsen eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personen tilknytning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. Stk. 3. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes efter § 98 senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet et dag-, fritids-, eller klubtilbud m.v. i mere end 3 måneder og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode på mere end 1 uges varighed har fungeret i en af de funktioner, der er nævnt i § 98, forudsat at personen fortsat skal fungere i en af de nævnte funktioner.

§ 106. For kommuner, der giver hel eller delvis friplads ved brug af plads i en skolefritidsordning efter § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen, beregnes fripladsen efter reglerne i kapitel 13 og fripladsskalaen i bilag 1 anvendes.

Indenrigs- og Socialministeriet /Karen Ellemann / Anders Lynge Madsen/

Bilag 1 Fripladsskala i 2010-niveau

Egenbetaling i pct. af fuld tilskudsberettiget forældrebetaling Indtægt Under 148.701 kr. 0 pct. 148.701-151.994 kr. 5 pct. 151.995- 461.599 kr. Egenbetaling forhøjes med 1 pct. for hver 3.294 kr.´s indtægtsstigning 461.600 og derover 100 pct.