TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i anstalter (magtanvendelsesbekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2009

Justitsministeriet

BEK nr 1161 af 07/12/2009 I medfør af § 222, stk. 5, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Institutionen kan anvende magt over for indsatte efter reglerne i kriminallovens § 222. Stk. 2. Magtanvendelse kan dog kun ske ved greb og stav.

§ 2

§ 2. Greb og stav anvendes i overensstemmelse med retningslinjer fra direktøren for Kriminalforsorgen.

§ 3

§ 3. Stav må kun bæres, hvis der konkret foreligger en særlig risikosituation, hvor anvendelse af stav kan blive nødvendig. Udlevering af stav kan kun ske med tilladelse fra institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Stav må kun rettes mod arme, ben, ryg eller sæde. Stk. 2. Stav må ikke rettes mod hoved, hals, nakke, kraveben (nøgleben), bryst, mave, nyrer, skridt eller rygsøjle. Stk. 3. Stav må ikke anvendes til stød. Stk. 4. Det skal i videst muligt omfang undgås at anvende staven mod knæ, albue eller andre led.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Hvis institutionen har anvendt magt over for en indsat, skal der så hurtigt som muligt udfærdiges rapport på særlig rapportblanket om magtanvendelse. Stk. 2. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af rapporten, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses i overensstemmelse med forvaltningslovgivningen, herunder i det omfang den indsattes interesse i at kunne benytte rapporten til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, f.eks. af hensyn til institutionens sikkerhed, eller til beskyttelse af enkeltpersoner.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Bestemmelse om anvendelse af magt træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Stk. 2. Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader, at man afventer en bestemmelse fra en efter stk. 1 kompetent person, træffes bestemmelsen af en anden ansat. I sådanne tilfælde skal en efter stk. 1 kompetent person så hurtigt som muligt underrettes om det passerede.

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1161 af 07/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Kriminalforsorgen i Grønland /Thomas Nicolajsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
9. december 2009
Bekendtgørelse om anvendelse af magt over for indsatte i anstalter (magtanvendelsesbekendtgørelsen) | TheLawyer.sh