TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår dom til anbringelse i anstalt i en af kriminalforsorgens institutioner (løsladelsesbekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2009

Justitsministeriet

BEK nr 1167 af 07/12/2009 I medfør af § 235, stk. 2, § 236, stk. 2, § 238, og § 245, stk. 4, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, fastsættes:

Tidspunkt for overvejelse, afgørelse og genoptagelse af spørgsmål om førtidsløsladelse

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Afgørelse om prøveløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., skal træffes 4 uger inden datoen for prøveløsladelsen, medmindre det ikke kan lade sig gøre af helt særlige grunde, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Afgørelse om prøveløsladelse skal dog efter kriminallovens § 236, stk. 1, under alle omstændigheder træffes på et sådant tidspunkt, at prøveløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., kan ske straks efter udståelse af to tredjedele af foranstaltningstiden. Stk. 3. Institutionen skal overveje, om indsatte, der var under 18 år på gerningstidspunktet, kan prøveløslades efter kriminallovens § 149, stk. 1, 2. pkt. Indstilling herom skal forelægges for direktøren for Kriminalforsorgen. Stk. 4. Afgørelse om endelig førtidsløsladelse efter kriminallovens § 151 skal træffes 1 uge inden datoen for den endelige førtidsløsladelse, medmindre det ikke kan lade sig gøre af helt særlige grunde.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Når førtidsløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., eller § 151 er afslået, skal spørgsmålet om førtidsløsladelse tages op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for førtidsløsladelse er til stede, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Spørgsmålet om prøveløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., skal senest tages op til fornyet overvejelse, når en indsat efter afslaget har udstået yderligere 3 måneder af foranstaltningen. Stk. 3. Når en prøveløsladt er genindsat til udståelse af resttiden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Høring m.v.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Før institutionen i sager om førtidsløsladelse sender indstilling herom til direktøren for Kriminalforsorgen, indhentes oplysninger om eventuelle sigtelser mod den indsatte fra politiet. Fremkommer der herved oplysninger om en verserende kriminalsag, som ikke forventes afsluttet inden datoen for førtidsløsladelsen, indhenter institutionen nærmere oplysninger fra politiet om kriminalsagens art og omfang, tidspunktet for kriminalsagens forventede afslutning og sagens forventede udfald. Stk. 2. Institutionen indhenter en udtalelse fra politiet, hvis institutionen har oplysninger, som giver grund til at antage, at politiet kan fremkomme med særlige oplysninger, som er af betydning for afgørelsen. Stk. 3. Institutionen indhenter en udtalelse om, hvorvidt der bør fastsættes tilsyn, om tilsynets muligheder og om vilkårsfastsættelsen, fra den afdeling af kriminalforsorgen, der i givet fald skal føre tilsyn med den pågældende, hvis

  1. institutionen finder, at der bør fastsættes vilkår om tilsyn,
  2. den indsatte tidligere har været undergivet tilsyn,
  3. kriminalforsorgens afdeling har fremsat ønske om at afgive udtalelse, eller
  4. den indsatte er dømt for drab, vold eller seksualforbrydelse. Stk. 4. Institutionen indhenter en udtalelse fra de sociale myndigheder i den pågældendes bopælskommune, hvis den indsatte er dømt for drab, vold eller seksualforbrydelser mod mindreårige og
  5. efter løsladelsen forventes at tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn,
  6. forventes at påtage sig beskæftigelse, der indebærer kontakt med mindreårige børn,
  7. har ret til samvær med mindreårige børn, eller
  8. institutionen finder, at sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.

Sagsbehandling

§ 4

§ 4. Før institutionen udarbejder indstilling om førtidsløsladelse, skal den indsatte orienteres om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for indstillingen, og have lejlighed til at udtale sig. Institutionen skal gøre notat om de oplysninger, der er lagt til grund for indstillingen, og sin indstilling, og orientere den indsatte om sin indstilling, jf. dog § 5. Den indsatte skal samtidig orienteres om, at direktøren for Kriminalforsorgens eventuelle afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., kan indbringes for retten, jf. kriminallovens § 246.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret en kopi af det i § 4 nævnte notat, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Retten til aktindsigt kan begrænses i overensstemmelse med forvaltningslovgivningen i det omfang, den dømtes interesse i at kunne benytte notatet til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, f.eks. af hensyn til institutionens sikkerhed, eller til beskyttelse af enkeltpersoner. Stk. 3. I det omfang den dømte ikke har adgang til partsaktindsigt efter reglerne i forvaltningslovgivningen, skal den dømte ikke partshøres.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Afgørelse om at en indsat skal førtidsløslades, skal snarest muligt forkyndes for den pågældende ved institutionens foranstaltning. Samtidig vejledes den indsatte udførligt om afgørelsens betydning, herunder om forståelsen af de fastsatte vilkår og om virkningen af vilkårsovertrædelser, jf. kriminallovens § 150. Stk. 2. Den indsatte skal ved sin underskrift på afgørelsen om førtidsløsladelse bekræfte, at afgørelsen er forkyndt, og at vejledning om virkningen af vilkårsovertrædelser er givet i overensstemmelse med stk. 1. Stk. 3. Den indsatte skal have udleveret en kopi af afgørelsen om førtidsløsladelse.

Løsladelsesdatoen

§ 7

§ 7. Ved løsladelsesdatoen forstås i denne bekendtgørelse den beregnede dato for førtidsløsladelse efter kriminallovens § 149, stk. 1, 1. pkt., eller § 151 eller den dag, hvor løsladelse efter endt udståelse af foranstaltning skal finde sted, jf. bekendtgørelse om beregningen af foranstaltningstidens ophør m.v.

§ 8

§ 8. Løsladelse, som sker efter endt udståelse af foranstaltning, skal finde sted på et sådant tidspunkt, at den løsladte ved benyttelse af offentlige transportmidler kan nå frem til sin løsladelsesadresse i Grønland inden foranstaltningstidens udløb.

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Hvis løsladelsesdatoen falder på en lørdag, søndag eller søgnehelligdag, kan institutionen løslade indsatte, der udstår dom til anbringelse i anstalt i 30 dage eller derover, den nærmest forudgående hele hverdag, hvis den pågældende selv ønsker det, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Løsladelsen kan dog højst fremrykkes med 3 dage. Stk. 3. Fremrykning af løsladelsen efter stk. 1 kan undlades, hvis undvigelse eller udeblivelse fra udgang har fundet sted inden for de sidste 4 uger før løsladelsesdatoen.

§ 10

§ 10. Indsatte, der udstår dom til anbringelse i anstalt i 30 dage eller derover, kan af institutionen løslades indtil 3 dage før løsladelsesdatoen, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller andre særlige hensyn begrunder det, herunder hvis der opstår akut mangel på pladser i en institution.

§ 11

(Stk. 3)

§ 11. Institutionen kan efter bemyndigelse løslade den indsatte indtil 5 dage før jul, hvis løsladelsesdatoen falder i tidsrummet fra den 19. december til den 10. januar, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Det er en forudsætning for fremrykning af løsladelsen efter stk. 1, at

  1. den indsatte udstår dom til anbringelse i anstalt i 30 dage eller derover,
  2. der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og
  3. der ikke i øvrigt foreligger omstændigheder, som gør fremrykning af løsladelsen utilrådelig. Stk. 3. Fremrykning af løsladelsen efter stk. 1 kan undlades, hvis
  4. undvigelse eller udeblivelse fra udgang har fundet sted i tidsrummet fra den 1. oktober samme år, eller
  5. den pågældende er udeblevet fra tilsigelse til den aktuelle afsoning uanset tidspunktet herfor.

Underretning af sociale myndigheder

§ 12

§ 12. Når en indsat, der modtager offentlige ydelser, løslades, skal institutionen underrette de sociale myndigheder om tidspunktet for løsladelsen.

Ikrafttræden

§ 13

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1167 af 07/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Kriminalforsorgen i Grønland /Thomas Nicolajsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
9. december 2009