TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af en foranstaltning med anstaltsanbringelse i detention

DanmarkBekendtgørelse2009

Justitsministeriet

BEK nr 1173 af 07/12/2009 I medfør af kriminallovens § 195, stk. 2, i kriminallov for Grønland, jf. lov nr. 306 af 30. april 2008, og i samarbejde med politimesteren fastsættes:

§ 1

§ 1. Efter aftale med politiet kan direktøren for Kriminalforsorgen undtagelsesvis bestemme, at en foranstaltning med anstaltsanbringelse for en kortere periode skal fuldbyrdes i detention.

§ 2

§ 2. Politiet træffer afgørelse vedrørende indsatte i detentioner, når en tilsvarende afgørelse vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter træffes af anstalten.

§ 3

(Stk. 4)

§ 3. Ved fuldbyrdelse af en foranstaltning med anstaltsanbringelse i detention finder kriminallovens kapitel 43 om fuldbyrdelse af domme med anstaltsanbringelse og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf tilsvarende anvendelse, jf. dog § 4. Stk. 2. Spørgsmål om erstatning som følge af ulykkestilfælde m.v. til indsatte i detentioner afgøres efter kriminallovens § 242. Bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i anstalter og pensioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste som følge af ulykkestilfælde m.v. finder tilsvarende anvendelse for indsatte i detentioner. Stk. 3. Spørgsmål om erstatning i anledning af indgreb under fuldbyrdelsen afgøres efter kriminallovens § 243. Stk. 4. Spørgsmål om betaling for ophold i detention afgøres efter kriminallovens § 244. Bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner finder tilsvarende anvendelse for indsatte i detentioner.

§ 4

§ 4. Politimesteren fastsætter bestemmelser, der navnlig under hensyntagen til personale- og lokalemæssige forhold i detentionerne kan indeholde fravigelser af reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 5

§ 5. Politiets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for direktøren for Kriminalforsorgen i overensstemmelse med kriminallovens § 245.

§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1173 af 07/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Kriminalforsorgen i Grønland /Thomas Nicolajsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
9. december 2009