Bekendtgørelse om offentlig elektronisk fiskeauktion
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1189 af 09/12/2009 I medfør af § 10, stk. 1, § 101 og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, samt efter bemyndigelse fastsættes:
Tilladelse til offentlig elektronisk fiskeauktion
(Stk. 2)
§ 1. Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning tillade, at indehavere af bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion afholder offentlig fiskeauktion i elektronisk form, såfremt bevillingshaver opfylder betingelserne i § 2 og overholder § 5. Stk. 2. Det er ikke tilladt at drive offentlig elektronisk fiskeauktion uden fornøden tilladelse, jf. stk. 1.
(Stk. 4)
§ 2. . Fiskeridirektoratet træffer afgørelse om tilladelse til afholdelse af offentlig fiskeauktion i elektronisk form senest 4 uger efter modtagelse af ansøgningen og al nødvendig dokumentation, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fristen kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fiskeridirektoratet begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Afholdelse af offentlig fiskeauktion i elektronisk form må ikke påbegyndes, før der er modtaget tilladelse hertil fra Fiskeridirektoratet. Stk. 4. Når Fiskeridirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til afholdelse af offentlig fiskeauktion i elektronisk form, sender direktoratet en kvittering til ansøgeren med oplysning om
- sagsbehandlingsfristen,
- at ansøgeren ikke må afholde offentlig fiskeauktion i elektronisk form, før der er modtaget tilladelse hertil fra Fiskeridirektoratet og
- klagemuligheder.
(Stk. 3)
§ 3. Tilladelse efter § 1, stk. 1, gives, såfremt bevillingshaver tilsikrer at følgende vilkår opfyldes:
- Interesserede auktionskøbere kan skaffe sig det udstyr, programmer og systembeskrivelser mv., der er nødvendige for, at kunne byde på fiskeauktionen på lige vilkår.
- Det elektroniske auktionssystem sikrer ensartet behandling af de afgivne bud.
- Fiskeauktionen er tilgængelig for enhver. Stk. 2. Fiskeridirektoratet kan efterfølgende supplere eller ændre i de generelle tilladelsesvilkår, i det omfang det er påkrævet i medfør af regler om elektronisk handel. Stk. 3. Tilladelsen meddeles eller fornyes for 3 år ad gangen.
§ 4. Bevillingshaver kan kræve, at en køber ved den elektroniske fiskeauktion dokumenterer sin kreditværdighed i form af en kreditgodkendelse, inden der afgives bud.
§ 5. § 21, stk. 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 1061 af 17. december 1999, finder ikke anvendelse ved afholdelse af elektronisk fiskeauktion.
(Stk. 2)
§ 6. Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning godkende, at reglerne i det til enhver tid gældende reglement for de almindelige offentlige fiskeauktioner fraviges i det omfang den elektroniske fiskeauktion nødvendiggør det. Fravigelser fra reglementet skal beskrives og begrundes over for Fiskeridirektoratet. Stk. 2. Reglementet eller det eventuelt ændrede reglement skal være offentligt tilgængeligt på auktionens hjemmeside eller lignende.
§ 7. Bevillingshaver skal sikre, at kontaktoplysninger til Fiskeridirektoratet er offentligt tilgængelige på auktionens hjemmeside.
Tilbagekaldelse af tilladelse til offentlig elektronisk fiskeauktion
(Stk. 3)
§ 8. Afholdelse af offentlig elektronisk fiskeauktion i strid med tilladelsesvilkårene kan medføre tilbagekaldelse af tilladelsen. Stk. 2. Bevillingshaver har i øvrigt pligt til at påse, at fiskeauktionen til enhver tid drives i overensstemmelse med gældende love, bekendtgørelser m.v. på fiskeri- og fødevareområdet, samt i overensstemmelse med reglerne for elektronisk handel herunder, EF/EU-retsforskrifter. Manglende iagttagelse af gældende regler kan medføre tilbagekaldelse af tilladelsen. Stk. 3. Tilbagekaldelse efter stk. 1 og 2 kan kun ske, hvis Fiskeridirektoratet vurderer, at der foreligger en grov eller gentagen overtrædelse af vilkår eller regler, og at overtrædelsen bevirker eller kan bevirke utilstrækkelig offentlighed eller gennemsigtighed i omsætningen af fisk.
Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 9. Med bøde straffes den, der
- overtræder § 1, stk. 2, § 2, stk. 3, § 6, stk. 2, eller § 7.
- tilsidesætter vilkår, der er fastsat efter § 3. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2009.
Fiskeridirektoratet /Anders Munk Jensen / Annelise Andersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. december 2009