Tilbage
Bekendtgørelse om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene
DanmarkBekendtgørelse2009
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1207 af 09/12/2009 I medfør af § 13, stk. 5, i lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes:
§ 1
(Stk. 2)
§ 1. Kommunalbestyrelsen varetager følgende opgaver i jobcenteret for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven:
- Opgaver efter integrationslovens kapitel 4 vedrørende introduktionsprogrammet, jf. dog stk. 2.
- Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, vedrørende udlændingens mulighed for at bevare retten til introduktionsydelse under ophold i udlandet, jf. integrationslovens § 25, stk. 2.
- Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt udlændingen eller dennes eventuelle ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder om der er rimelige grunde, til, at udlændingen eller dennes eventuelle ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. integrationslovens § 25, stk. 3-7.
- Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt udlændingen, hvis denne eller dennes ægtefælle er ophørt med en uddannelse, som den pågældende har været forpligtet til at påbegynde, og som den pågældende har mulighed for at genoptage, er berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25, stk. 10.
- Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om, hvorvidt en udlænding, der har ansøgt om eller modtager introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp, jf. integrationslovens § 25 a, stk. 1.
- Bistand i forbindelse med udlændingens tilmelding som arbejdssøgende, når udlændingen ansøger om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, jf. integrationslovens § 25 a, stk. 2 og 4.
- Indkaldelse til individuel samtale og iværksættelse af opfølgende indsats efter samtalen efter integrationslovens § 25 a, stk. 6 og 7, som følge af oplysninger, som kommunalbestyrelsen har modtaget på baggrund af en offentlig kontrolaktion.
- Igangsættelse og gennemførelse af systematiske henvisningsforløb efter integrationslovens § 25 a, stk. 8 og 9.
- Initiativer efter integrationslovens § 25 d.
- Indstilling til den del af den kommunale forvaltning, der udbetaler introduktionsydelse, om nedsættelse, fradrag i eller ophør af ydelsen, jf. integrationslovens §§ 30-31.
- Tildeling af hjælp efter integrationslovens § 34 om hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammet.
- Udtalelse til brug for Udlændingeservices afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. integrationslovens § 52. Stk. 2. Jobcenteret træffer ikke afgørelsen om, hvorvidt en mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse skal tilbydes et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 6. Tilbydes en mindreårig uledsaget asylansøger et introduktionsprogram, varetager jobcenteret de opgaver vedrørende introduktionsprogrammet, som følger af integrationslovens kapitel 4.
fradrag
§ 2
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2010. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1595 af 17. december 2007 om opgaver efter integrationsloven i jobcentrene.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration /Birthe Rønn Hornbech / Frederik Gammeltoft/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. december 2009