TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om indkaldelse af advokater m.v. til en samtale med kredsbestyrelsen

DanmarkBekendtgørelse2009

Justitsministeriet

BEK nr 1242 af 11/12/2009 I medfør af § 145, stk. 2, i lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, som ændret ved lov nr. 505 af 12. juni 2009, fastsættes:

leje
§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Advokatrådet kan beslutte, at en advokat eller en af de personer, der i medfør af retsplejelovens § 124 c, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab (partnere), skal indkaldes til en samtale med kredsbestyrelsen, hvis det må antages, at den pågældende groft eller gentagne gange har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører. Stk. 2. Samtalen afholdes af kredsbestyrelsen i en advokatkreds i Danmark efter Advokatrådets nærmere bestemmelse. Stk. 3. Der skal i samtalen deltage mindst to medlemmer fra kredsbestyrelsen. Advokatrådet kan beslutte, at der i samtalen, ud over medlemmerne af kredsbestyrelsen, desuden skal deltage en eller flere repræsentanter fra Advokatrådets sekretariat. Stk. 4. De personer fra kredsbestyrelsen eller Advokatrådets sekretariat, som deltager i en samtale efter stk. 1, har tavshedspligt med hensyn til det, de erfarer under samtalen.

selskableje
§ 2

§ 2. Advokatrådet kan indkalde en advokat eller partner til en samtale med kredsbestyrelsen, uanset at der allerede verserer en sag i Advokatnævnet mod den pågældende.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Indkaldelse af en advokat eller partner til en samtale i medfør af § 1 skal ske med mindst 7 dages varsel. Indkaldelsen skal indeholde en begrundelse for Advokatrådets beslutning om at afholde samtalen. Stk. 2. Samtalen finder sted i advokatvirksomhedens kontorlokaler, medmindre kredsbestyrelsen i samråd med Advokatrådet træffer anden beslutning. Stk. 3. Den indkaldte kan tage en bisidder med til samtalen.

opsigelse
§ 4

§ 4. Den, der er indkaldt til en samtale i medfør af § 1, har pligt til at deltage i samtalen på det sted og på det tidspunkt, der er fastsat af Advokatrådet og kredsbestyrelsen. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende på grund af sygdom eller andre særlige omstændigheder må anses for at have lovligt forfald. Advokatrådet kan kræve dokumentation, f.eks. i form af en lægeerklæring, for, at den pågældendes udeblivelse fra samtalen skyldes lovligt forfald.

§ 5

§ 5. I forbindelse med en samtale efter § 1, kan repræsentanterne fra kredsbestyrelsen og fra Advokatrådets sekretariat bl.a. indgå aftale med den pågældende advokat eller partner om ændringer i den pågældendes forretningsgange, hvis det findes hensigtsmæssigt for at undgå, at den pågældende tilsidesætter pligterne som advokat m.v.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Efter samtalen udfærdiger kredsbestyrelsen et udkast til rapport, som fremsendes til den advokat eller partner, som har deltaget i samtalen, med en frist til at fremkomme med bemærkninger. Når kredsbestyrelsen har modtaget den pågældendes eventuelle bemærkninger, udfærdiges en endelig rapport, som fremsendes til Advokatrådet. Stk. 2. Rapporten skal indeholde kredsbestyrelsens indstilling om det videre forløb, herunder om der er behov for en revisorundersøgelse, og om der er grundlag for at indbringe sagen for Advokatnævnet.

§ 7

§ 7. Advokatrådet afholder rimelige rejse- og opholdsudgifter for de personer, der deltager fra kredsbestyrelsen og Advokatrådets sekretariat.

§ 8

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1242 af 11/12/2009 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Brian Mikkelsen / Birgit Thostrup Christensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
16. december 2009