Lov om ændring af lov om registrering af ledningsejere\n(Udvidelse af dækningsområde m.v.)
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 1274 af 16/12/2009 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere, som ændret ved lov nr. 112 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:
- §§ 1 og 2 affattes således: »§ 1. Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium med henblik på at 1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium,
- reducere de samlede omkostninger som følge af skader og
- bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed.
(Stk. 3)
§ 2. Økonomi- og erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium. Registerets formål er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, og at sikre, at nærmere information om disse ledninger kan fremsendes.« 2. § 3 affattes således: »§ 3. Loven gælder for ejere af ledninger nedgravet i jord og for ejere af ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 4, såfremt ledningen 1) indgår i et kollektivt net, jf. § 5, nr. 1, 2) fungerer som stikledning eller ledning, der afleder spildevand eller kølevand m.m. til et vandløb, til en sø eller til et havområde, eller 3) indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. § 5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger 50.000 kr. om året. Stk. 2. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej. Stk. 3. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes alene de dele af stikledninger, som ejes af forsynings- og distributionsselskaber.« 3. I § 5, nr. 1 og 2, ændres »i jord« til: »nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«. 4. I § 5, nr. 5, ændres »nedgravede ledninger« til: »ledninger, som er nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden«. 5. I § 8 indsættes som 3. pkt.: »Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om ledningsejeres fremsendelse af ledningsoplysninger, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå af det fremsendte materiale.« 6. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: »Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, skal indhente oplysninger fra ledningsejerregisteret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for forespørgselspligten i henhold til stk. 1. Stk. 3. Enhver, der graver på arealer uden for veje, der ejes af graveaktøren selv, er fritaget for at forespørge i ledningsejerregisteret, når denne som ejer i forvejen har kendskab til ledningernes placering.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6. 7. I § 10, stk. 1, nr. 3, ændres »de i § 9, stk. 1 og 2« til: »de i § 9, stk. 1 og 4«. 8. § 11, stk. 4, ophæves.
§ 2. Loven træder i kraft den 1. september 2010.
§ 3. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Lene Espersen/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 24. august 2011