Bekendtgørelse om nøgletal for alment byggeri m.v.
Social- og Boligministeriet
BEK nr 1304 af 15/12/2009 I medfør af § 113, stk. 1, § 143, stk. 3, og § 160 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009, og § 25, stk. 3, og § 27 i lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 18. august 2009, fastsættes:
Formål
§ 1. Formålet med denne bekendtgørelse er at fremme kvalitet og effektivitet i byggeriet ved brug af nøgletal, jf. § 6, stk. 1, og dermed
- give bygherrerne bedre mulighed for at udvælge de mest velegnede tilbudsgivere til løsning af en opgave,
- give bygherrer, rådgivere og entreprenører bedre mulighed for at sammenligne sig med hinanden med hensyn til såvel byggeprocessen som produktet (det færdige byggeri),
- give kommunalbestyrelsen eller regionsrådet bedre mulighed for at vælge den mest velegnede bygherre til et alment byggeprojekt samt
- sikre større gennemsigtighed og fremme mere systematiske læringsprocesser.
Anvendelsesområde
§ 2. Bekendtgørelsen gælder for anvendelse og indsamling af nøgletal i forbindelse med etablering af
- almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger i henhold til § 115 i lov om almene boliger m.v.,
- selvejende ungdomsboliger i henhold til § 117 i lov om almene boliger m.v. og
- friplejeboliger med offentlig støtte i henhold til § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger.
(Stk. 3)
§ 3. Kapitel 2 om nøgletal for rådgivere gælder, hvis det samlede anslåede honorar til rådgivning ekskl. moms medfører annonceringspligt efter tilbudsloven eller udbudspligt efter udbudsdirektivet. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der kun afleveres nøgletal fra tilbudsgivere for tidligere gennemførte evalueringer til brug for udvælgelse efter § 7, hvis det konkrete anslåede rådgiverhonorar overstiger 150.000 kr. ekskl. moms. Stk. 3. Uanset stk. 1 skal der kun indsamles oplysninger fra rådgiveren til beregning af nøgletal efter §§ 8 og 9, hvis det konkrete rådgiverhonorar overstiger 150.000 kr. ekskl. moms.
(Stk. 3)
§ 4. Kapitel 3 om nøgletal for entreprenører gælder, hvis byggeprojektets samlede anslåede entreprisesum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der kun afleveres nøgletal fra tilbudsgivere for tidligere gennemførte evalueringer til brug for udvælgelse efter § 10, hvis den konkrete anslåede entreprisesum overstiger 1,5 mio. kr. ekskl. moms. Stk. 3. Uanset stk. 1 skal der kun indsamles oplysninger fra entreprenøren til beregning af nøgletal efter §§ 11-13, hvis den konkrete entreprisesum overstiger 300.000 kr. ekskl. moms.
(Stk. 5)
§ 5. Kapitel 4 om nøgletal for bygherrer og forretningsførere i byggefasen gælder, hvis byggeprojektets samlede anslåede entreprisesum overstiger 5 mio. kr. ekskl. moms. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal der ikke indsamles oplysninger til beregning af nøgletal om bestillertilfredshed, jf. bilag 6, for friplejeboliger med offentlig støtte i henhold til § 10, stk. 1, i lov om friplejeboliger. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal indsamles oplysninger til beregning af nøgletal om bestillertilfredshed, jf. bilag 6, for projekter, hvor kommunen er bygherre, og hvor bygherrefunktionen ikke er udskilt i en selvstændig forvaltningsmæssig enhed. Tilsvarende gælder for regionsrådet. Stk. 4. Uanset stk. 1 skal der alene indsamles oplysninger til beregning af nøgletal om forventet energiforbrug, jf. bilag 6, for projekter, hvor der foretages en energimærkning efter reglerne om energimærkning ved opførelse af nye bygninger i medfør af lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Stk. 5. Uanset stk. 1 skal der kun indsamles oplysninger til beregning af nøgletal om vurdering af produktet, jf. bilag 6, hvis den samlede anslåede entreprisesum overstiger 10 mio. kr. ekskl. moms.
Definitioner
(Stk. 5)
§ 6. Ved nøgletal forstås i denne bekendtgørelse de oplysninger, der fremgår af bilag 1, og som er indsamlet efter §§ 8 og 9, de oplysninger, der fremgår af bilag 3, og som er indsamlet efter §§ 11-13, og de oplysninger, der fremgår af bilag 6, og som er indsamlet efter §§ 15-18. Stk. 2. Ved rådgiver forstås den arkitektvirksomhed, rådgivende ingeniørvirksomhed eller lignende, som bygherren har indgået aftale med om udførelse af en rådgivningsopgave om projektering, byggeledelse eller fagtilsyn i tilknytning til byggeri. Stk. 3. Ved entreprenør forstås den udførende virksomhed, som bygherren har indgået aftale med om udførelse af en entrepriseopgave i tilknytning til byggeri. Stk. 4. Ved evaluator forstås en privat virksomhed eller anden privat juridisk person, der beregner nøgletal, og som er uafhængig af personlige eller økonomiske interesser i den virksomhed og i den sag, oplysningerne vedrører. Stk. 5. Ved bestiller forstås kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne etableres.
Nøgletal for rådgivere
Anvendelse af nøgletal i forbindelse med udvælgelse
(Stk. 6)
§ 7. Bygherren skal til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation, af tilbudsgivere til udførelse af en rådgivningsopgave forlange, at tilbudsgivere afleverer nøgletal til bygherren for tidligere gennemførte evalueringer. Stk. 2. Nøgletal skal omfatte oplysninger vedrørende kundetilfredshed, jf. bilag 1. Nøgletal kan tilvejebringes efter bilag 1 i bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v. Stk. 3. Bygherren skal til brug for udvælgelsen tillige forlange, at tilbudsgivere, der har fået beregnet nøgletal af en evaluator i mindst tre tidligere gennemførte evalueringer, desuden afleverer et vægtet gennemsnit for nøgletallene, samt oplysninger om det samlede antal evalueringer. Hvis tilbudsgiver deltager i et byggeprojekt, hvor tilbudsgiver skal evalueres to gange, jf. § 9, stk. 2, kan tilbudsgiver aflevere et vægtet gennemsnit for nøgletallene til brug for udvælgelsen, hvori også indgår de af nøgletallene for den konkrete rådgivningsopgave, der er beregnet efter den første evaluering, indtil alle nøgletallene er beregnet efter den anden evaluering. Stk. 4. Ved beregning af de vægtede gennemsnit for nøgletallene, jf. bilag 1, vægtes nøgletallene med honorarerne for de evaluerede rådgivningsopgaver. Stk. 5. Bygherren skal sikre ligebehandling af samtlige potentielle tilbudsgivere, herunder forlange at tilbudsgivere, som ikke er i besiddelse af nøgletal, skal aflevere tilsvarende oplysninger attesteret af en uvildig tredjepart. Stk. 6. Nøgletal og øvrige oplysninger til brug for udvælgelsen må højst være tre år gamle i forhold til evalueringens gennemførelse.
Indsamling af oplysninger til beregning af nøgletal
(Stk. 2)
§ 8. Bygherren skal i annonceringen efter tilbudsgivere eller i udbudsmaterialet forlange, at rådgiveren afleverer stamdata til brug for identifikation af virksomheden, oplysning om forventet startdato og forventet afslutning af de væsentlige dele af opgaven, samt oplysning om forventet rådgiverhonorar til bygherren så vidt muligt inden bygherrens fremsendelse af ansøgning om tilsagn til støtte til byggeprojektet (ansøgningsskema A), jf. bilag 2. For en rådgiver, der først vælges efter kommunalbestyrelsens tilsagn om støtte til byggeprojektet, skal bygherren forlange, at oplysningerne afleveres af rådgiveren til bygherren snarest muligt efter valg af rådgiver. Stk. 2. Bygherren registrerer oplysninger efter stk. 1, 1. pkt. samt oplysning om projektets navn, kontaktperson for bygherre til evaluator samt forventet samlet rådgiverhonorar for projektet og fremsender digitalt oplysningerne til kommunalbestyrelsen til brug for indberetning til Indenrigs- og Socialministeriets informations- og forvaltningssystem BOSSINF-STB i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om tilsagn til støtte til byggeprojektet (ansøgningsskema A). Bygherren registrerer tillige oplysninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt. og fremsender digitalt oplysningerne via BOSSINF-STB til den evaluator, rådgiveren har valgt efter § 20, stk. 2, snarest muligt efter valg af rådgiver.
(Stk. 4)
§ 9. Bygherren skal i forbindelse med den konkrete rådgivningsopgave aflevere oplysninger til brug for beregning af nøgletallene om kundetilfredshed, jf. bilag 2, til den evaluator, som rådgiveren har valgt efter § 20, stk. 2. Bygherren skal aflevere oplysninger på op til to forskellige tidspunkter afhængig af, hvilke faser af byggeprojektet rådgiveren deltager i. Der kan evalueres inden påbegyndelse af byggeriet, under byggeriets udførelse og efter byggeriets aflevering frem til 1-års eftersyn, dog senest i forbindelse med rådgivningsopgavens afslutning. Bygherren skal aflevere oplysningerne på et særligt digitalt spørgeskema, som fremsendes af evaluator til bygherren. Stk. 2. Bygherren skal aflevere oplysninger, når den væsentligste del af den konkrete rådgivningsopgave skønnes afsluttet. Hvis en rådgiver deltager i byggeprojektet på tværs af de faser, der er nævnt i stk. 1, 3. pkt., skal bygherren aflevere oplysninger på de to tidspunkter i byggeprojektet, hvor væsentlige dele af den konkrete rådgivningsopgave skønnes afsluttet, dog skal der kun afleveres oplysninger én gang pr. fase. Stk. 3. Evaluator registrerer oplysningerne efter stk. 1. Hvis bygherren har afleveret oplysninger på to tidspunkter i byggeprojektet, og oplysningerne vedrører beregningen af det samme nøgletal, vægtes oplysningerne ligeligt, og evaluator registrerer dette gennemsnit. Stk. 4. Evaluator overfører digitalt oplysningerne som nævnt i stk. 1 til BOSSINF-STB snarest muligt.
Nøgletal for entreprenører
Anvendelse af nøgletal i forbindelse med udvælgelse
(Stk. 6)
§ 10. Bygherren skal til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation, af tilbudsgivere til udførelse af en entrepriseopgave forlange, at tilbudsgivere afleverer nøgletal til bygherren for tidligere gennemførte evalueringer. Bygherren kan derudover vælge at efterspørge oplysninger brugt ved beregning af nøgletal om kundetilfredshed. Stk. 2. Nøgletal skal omfatte oplysninger vedrørende overholdelse af tidsfrister, mangler, arbejdsulykker og kundetilfredshed, jf. bilag 3. Nøgletal kan tilvejebringes efter bilag 3 i bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v. Stk. 3. Bygherren skal til brug for udvælgelsen tillige forlange, at tilbudsgivere, der har fået beregnet nøgletal af en evaluator i mindst tre tidligere gennemførte evalueringer, desuden afleverer et vægtet gennemsnit for nøgletallene, samt oplysninger om det samlede antal evalueringer, heraf antal evalueringer, der helt eller delvist er afbrudt på grund af uenighed om et eller flere nøgletal. Ved helt eller delvist afbrudte evalueringer skal tilbudsgiver aflevere oplysning om bygherrens navn, byggeprojektets navn og om den entreprisetype, som tilbudsgiver har haft aftale om at udføre. Ved delvist afbrudte evalueringer afleveres tillige oplysning om uenighedens genstand. Stk. 4. Ved beregning af de vægtede gennemsnit for nøgletallene, jf. bilag 3, vægtes nøgletallene med de evaluerede entrepriseopgavers entreprisesummer. Stk. 5. Bygherren skal sikre ligebehandling af samtlige potentielle tilbudsgivere, herunder forlange at tilbudsgivere, som ikke er i besiddelse af nøgletal, skal aflevere tilsvarende oplysninger attesteret af en uvildig tredjepart. Stk. 6. Nøgletal og øvrige oplysninger til brug for udvælgelsen må højst være tre år gamle i forhold til evalueringens gennemførelse.
Indsamling af oplysninger til beregning af nøgletal
(Stk. 2)
§ 11. Bygherren skal i udbudsmaterialet forlange, at entreprenøren før påbegyndelse af byggeriet afleverer stamdata til brug for identifikation af virksomheden, oplysning om forventet påbegyndelses- og afleveringsdato, samt oplysning om forventet entreprisesum til bygherren, jf. bilag 4. For en entreprenør, der først vælges efter påbegyndelse af byggeriet, skal bygherren forlange, at oplysningerne afleveres af entreprenøren til bygherren snarest muligt efter valg af entreprenør og senest samtidig med aflevering af oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1. Stk. 2. Bygherren registrerer oplysninger efter stk. 1, 1. pkt., samt oplysning om projektets navn og kontaktperson for bygherre til evaluator og fremsender digitalt oplysningerne til kommunalbestyrelsen til brug for indberetning til BOSSINF-STB i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse (ansøgningsskema B). Bygherren registrerer tillige oplysninger som nævnt i stk. 1, 2. pkt. og fremsender digitalt oplysningerne via BOSSINF-STB til den evaluator, entreprenøren har valgt efter § 20, stk. 2, snarest muligt efter valg af entreprenør.
(Stk. 3)
§ 12. Bygherren skal i udbudsmaterialet forlange, at entreprenøren i forbindelse med aflevering af den konkrete entrepriseopgave medvirker til at aflevere oplysninger til brug for beregning af nøgletal om overholdelse af tidsfrister, mangler og arbejdsulykker til bygherren, jf. bilag 4. Stk. 2. Bygherren registrerer oplysningerne efter stk. 1 og forelægger de registrerede oplysninger til brug for beregning af nøgletal om overholdelse af tidsfrister, mangler og arbejdsulykker for entreprenøren til udtalelse, jf. bilag 5. Hvis entreprenøren har indsigelser til de forelagte oplysninger, skal bygherren registrere dette. Bygherren og entreprenøren kan i fællesskab anmode den evaluator, som entreprenøren har valgt efter § 20, stk. 2, om at iværksætte en høring af bygherren og entreprenøren om de oplysninger, som entreprenøren har gjort indsigelse imod, med henblik på at opnå enighed mellem parterne om oplysningerne. Stk. 3. Bygherren fremsender digitalt oplysninger som nævnt i stk. 1 samt § 11, stk. 1, 2. pkt., til kommunalbestyrelsen til brug for indberetning til BOSSINF-STB senest i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum (ansøgningsskema C). Hvis entreprenøren har indsigelser til en eller flere af oplysningerne, og der ikke er opnået enighed gennem høringen, afbrydes evalueringen, og bygherren skal i stedet fremsende oplysning om dette. Hvis høringen ikke er afsluttet ved bygherrens fremsendelse af ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum (ansøgningsskema C) til kommunalbestyrelsen, skal bygherren tillige fremsende oplysning om den igangværende høring.
(Stk. 3)
§ 13. Bygherren skal i forbindelse med aflevering af den konkrete entrepriseopgave digitalt aflevere oplysninger til brug for beregning af nøgletal om kundetilfredshed, jf. bilag 4, til den evaluator, som entreprenøren har valgt efter § 20, stk. 2. Bygherren skal aflevere oplysningerne på et særligt digitalt spørgeskema, som fremsendes af evaluator til bygherren. Stk. 2. Evaluator registrerer oplysningerne som nævnt i stk. 1 og forelægger disse oplysninger samt nøgletal om kundetilfredshed for den konkrete entrepriseopgave for entreprenøren til udtalelse, jf. bilag 5, snarest muligt efter entrepriseopgavens afleveringstidspunkt. Hvis entreprenøren har indsigelser til de forelagte nøgletal, skal evaluator registrere dette. Stk. 3. Evaluator overfører digitalt oplysningerne som nævnt i stk. 1 til BOSSINF-STB snarest muligt efter evalueringens gennemførelse. Hvis entreprenøren har indsigelser til nøgletal om kundetilfredshed efter stk. 2, afbrydes evalueringen, og evaluator skal i stedet overføre oplysning om dette.
Nøgletal for bygherrer og forretningsførere
Nøgletal og supplerende oplysninger
(Stk. 3)
§ 14. Bygherre skal for hvert byggeprojekt have beregnet nøgletal om mangler, arbejdsulykker, forventet energiforbrug, bestillertilfredshed samt vurdering af produktet, jf. bilag 6. Nøgletallene gælder tillige for en forretningsfører, herunder en almen administrationsorganisation, der varetager bygherreopgaven. Stk. 2. Nøgletallene skal suppleres med oplysninger om, hvorvidt de evaluerede entreprenørers evalueringer er helt eller delvist afbrudt af entreprenøren på grund af uenighed om et eller flere nøgletal. Ved helt eller delvist afbrudte evalueringer suppleres tillige med oplysninger om entreprenørens navn og den entreprisetype, som entreprenøren har haft aftale om at udføre. Ved delvist afbrudte evalueringer suppleres tillige med oplysning om uenighedens genstand. Stk. 3. Nøgletallene skal desuden suppleres med oplysninger om anskaffelsessum pr. m 2 .
Indsamling af oplysninger til beregning af nøgletal
(Stk. 2)
§ 15. Bygherren registrerer stamoplysninger til identifikation af bygherren og forretningsføreren i byggefasen samt oplysninger om projektets navn og kontaktperson for bygherre til evaluator og fremsender digitalt oplysningerne til kommunalbestyrelsen til brug for indberetning i BOSSINF-STB i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om tilsagn om støtte til byggeprojektet (ansøgningsskema A), jf. bilag 7. Stk. 2. Bygherren registrerer oplysninger til brug for beregning af nøgletal om forventet energiforbrug og fremsender digitalt oplysningerne til kommunalbestyrelsen til brug for indberetning i BOSSINF-STB senest i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum (ansøgningsskema C), jf. bilag 7.
§ 16. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger til brug for beregning af nøgletal om bestillertilfredshed i BOSSINF-STB i forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum (ansøgningsskema C), jf. bilag 7.
(Stk. 2)
§ 17. Et panel af sagkyndige overfører digitalt oplysninger til brug for beregning af nøgletal om vurdering af produktet i BOSSINF-STB efter byggeriets ibrugtagning og senest i forbindelse med 1-års eftersyn. Stk. 2. Panelet af sagkyndige udpeges af Indenrigs- og Socialministeriet efter indstilling fra Byggeskadefonden.
§ 18. Evaluator oplyser digitalt bygherre og forretningsfører i byggefasen om, at nøgletal, jf. bilag 6, er overført digitalt af evaluator til BOSSINF-STB efter § 20, stk. 5, snarest muligt efter overførelsen.
Fællesbestemmelser om ændring, beregning, offentliggørelse og dokumentation
(Stk. 2)
§ 19. Der kan ske ændring af indberettede oplysninger i BOSSINF-STB efter bygherrens fremsendelse af ansøgning om godkendelse af den endelige anskaffelsessum (ansøgningsskema C) til kommunalbestyrelsen,
- når høring iværksat af evaluator efter § 12, stk. 2, 3. pkt., er afsluttet,
- når en retssag, voldgift eller lignende er afgjort, eller
- når et byggeprojekt er indberettet med afsatte beløb, og oplysningerne om faktisk entreprisesum for den konkrete entrepriseopgave er usikre. Stk. 2. Anmodning om ændring af indberetning i BOSSINF-STB, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, fremsendes af evaluator til Indenrigs- og Socialministeriet, der indberetter oplysningerne til BOSSINF-STB, og anmodning om ændring af indberetning i BOSSINF-STB, jf. stk. 1, nr. 3, fremsendes af bygherre til Indenrigs- og Socialministeriet, der indberetter oplysningerne til BOSSINF-STB. Indenrigs- og Socialministeriet kan kræve, at der anvendes et særligt skema.
(Stk. 5)
§ 20. Bygherren skal i annonceringen efter tilbudsgivere eller i udbudsmaterialet forlange, at nøgletal samt vægtet gennemsnit for de enkelte nøgletal til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation, er beregnet af en evaluator, og at tilsvarende oplysninger fra tilbudsgivere, der ikke er i besiddelse af nøgletal, er attesteret af en uvildig tredjepart. Stk. 2. Rådgiveren og entreprenøren vælger evaluator i forbindelse med indgåelse af aftale med bygherren og giver bygherren meddelelse herom snarest muligt. Stk. 3. Bygherren vælger evaluator i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om tilsagn om støtte til byggeprojektet (ansøgningsskema A). Stk. 4. Oplysninger til brug for beregning af nøgletal, der er indberettet til BOSSINF-STB, overføres digitalt af Indenrigs- og Socialministeriet til evaluator. Stk. 5. Evaluator beregner nøgletal. Evaluator overfører nøgletallene digitalt til BOSSINF-STB snarest muligt.
§ 21. Nøgletal m.v. i BOSSINF-STB offentliggøres af Byggeskadefonden på fondens hjemmeside eller lignende.
§ 22. Bygherren skal på anmodning inden for 4 uger dokumentere overfor indenrigs- og socialministeren, at bygherren har stillet krav om nøgletal og give oplysninger om anvendelsen af disse.
Ikrafttræden
(Stk. 3)
§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010 og gælder for byggeri med tilsagn meddelt den 1. januar 2010 eller senere. Stk. 2. § 9, stk. 4, og § 20, stk. 5, 2 pkt., gælder, når der er evalueret 100 konkrete rådgivningsopgaver efter bekendtgørelsen og tidligere bekendtgørelser om nøgletal for alment byggeri m.v., og har virkning også for allerede evaluerede rådgivningsopgaver efter bekendtgørelsen. Tilsvarende gælder § 13, stk. 3, og § 20, stk. 5, 2 pkt., når der er evalueret 100 konkrete entrepriseopgaver efter denne bekendtgørelse og tidligere bekendtgørelser om nøgletal for alment byggeri m.v. Indenrigs- og Socialministeriet giver de valgte evaluatorer meddelelse, når de nævnte antal evalueringer er opnået. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 248 af 14. april 2008 om nøgletal for alment byggeri m.v. ophæves med virkning fra den 1. januar 2010.
Indenrigs- og Socialministeriet /Karen Ellemann / Mikael Lynnerup Kristensen/
Bilag 1 Definitioner af nøgletal for rådgivere, jf. § 6, stk. 1
De nedenstående definitioner er identiske med definitionerne i bilag 1 i bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v. Kundetilfredshed Nøgletal om bygherrens tilfredshed med rådgivningsopgaven udgøres af en række spørgsmål (1-13), hvor bygherren skal angive både sin vurdering af rådgiverens præstation i forbindelse med løsningen af den pågældende delopgave og den betydning, som delopgaven tillægges. Både vurdering af præstation og betydning gives en karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedste præstation henholdsvis største betydning. Vurderer bygherren, at et spørgsmål ikke er relevant, kan bygherren i stedet angive dette. Nøgletallene udgøres herudover af spørgsmål om bygherrens samlede tilfredshed med rådgivningsopgaven (nr. 14) samt om bygherren vil benytte rådgiveren igen (nr. 15) ligeledes på en skala fra 1 til 5. Ved spørgsmål 14 og 15 angives ikke betydning. Bygherrens vurdering af rådgiverens præstation og betydning af delopgaverne: 1) Evne til at opstille realistiske budgetter. 2) Evne til at opstille realistiske tidsplaner. 3) Evne til at anskueliggøre sine forslag. 4) Evne til at føre en konstruktiv dialog. 5) Bidrag til konstruktivt samarbejde mellem projektets aktører. 6) Bidrag til at opnå en tilfredsstillende æstetisk løsning. 7) Bidrag til at opnå en tilfredsstillende funktionel løsning. 8) Bidrag til at opnå et godt indeklima. 9) Bidrag til at opnå en løsning med en fornuftig driftsøkonomi. 10) Bidrag til at opnå en miljømæssig fornuftig løsning. 11) Evne til at levere den aftalte kvalitet i projektmaterialet. 12) Håndtering af processer med beboere/lejere/brugere/naboer under byggeriet. 13) Bidrag til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering. Samlet tilfredshed: 14) Angivelse af bygherrens samlede tilfredshed med rådgivningsopgaven. Kundeloyalitet: 15) Angivelse af, om bygherren vil benytte rådgiveren igen ved et lignende projekt. Bygherren vil endvidere kunne komme med øvrige kommentarer.
Bilag 2 Indsamling af nøgletalsoplysninger for rådgivere, jf. §§ 8 og 9
(Stk. 3)
(Oplysningerne indsamles på rådgiverniveau, medmindre det er angivet, at de indsamles på projektniveau) Nr. Oplysning Indsamles via BOSSINF-STB gennem samarbejde mellem bygherre og rådgiver Indsamles ved at bygherren afleverer oplysning til evaluator Stamdata (indberettes ved projektets tilsagn – skema A - eller snarest herefter) 1 Projektets navn X 2 Særlige forhold ved projektet X 3 Projektets bruttoetageareal X 4 Opgavetype X 5 Virksomhedstype Angivelse af: - Arkitekt eller ingeniør X - Ingeniørdiscipliner X - Totalrådgivning/ delt rådgivning X - Partnering X - Projekteringsledelse X - Byggeledelse X - Fagtilsyn X 6 CVR-nummer X 7 Kontaktperson, navn X 8 Kontaktperson, telefonnummer X 9 Kontaktperson, e-mailadresse X 10 Kontaktperson for bygherre, navn X 11 Kontaktperson for bygherre, telefonnummer X 12 Kontaktperson for bygherre, e-mailadresse X Datoer og økonomi (indberettes ved projektets tilsagn – skema A - eller snarest herefter) 13 Forventet startdato X 14 Forventede datoer for afslutning af de væsentligste dele af opgaven X 15 Forventet påbegyndelsesdato for projektet X 16 Forventet afleveringsdato for projektet X 17 Forventet rådgiverhonorar X 18 Forventet samlet rådgiverhonorar for projektet X 19 Projektpris X Økonomi (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 20 Faktisk samlet rådgiverhonorar for projektet X Økonomi (indberettes afhængig af, hvornår rådgiveren deltager i byggeprojektet ) 21 Faktisk rådgiverhonorar X Kundetilfredshed (indberettes på op til 2 forskellige tidspunkter afhængig af, hvornår rådgiveren deltager i byggeprojektet ) Vurdering af præstation og betydning i 13 punkter 22 Evne til at opstille realistiske budgetter X 23 Evne til at opstille realistiske tidsplaner X 24 Evne til at anskueliggøre sine forslag X 25 Evne til at føre en konstruktiv dialog X 26 Bidrag til konstruktivt samarbejde mellem projektets aktører X 27 Bidrag til at opnå en tilfredsstillende æstetisk løsning X 28 Bidrag til at opnå en tilfredsstillende funktionel løsning X 29 Bidrag til at opnå et godt indeklima X 30 Bidrag til at opnå en løsning med en fornuftig driftsøkonomi X 31 Bidrag til at opnå en miljømæssig fornuftig løsning X 32 Evne til at levere den aftalte kvalitet i projektmaterialet X 33 Håndtering af processer med beboere/lejere/brugere/naboer under byggeriet X 34 Bidrag til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering X Samlet tilfredshed 35 Angivelse af bygherrens samlede tilfredshed med rådgivningsopgaven X Kundeloyalitet 36 Angivelse af, om bygherren vil benytte rådgiveren igen ved et lignende projekt X Kommentarer 37 Bygherrens øvrige kommentarer X
Bilag 3 Definitioner af nøgletal for entreprenører, jf. § 6, stk. 1
De nedenstående definitioner er identiske med definitionerne i bilag 3 i bekendtgørelse om nøgletal for statsbyggerier m.v. Selve nøgletallene er markeret med . Overholdelse af tidsfrister
(Stk. 3)
Relativ afvigelse mellem planlagt og faktisk udførelsestid korrigeret for tidsfristforlængelser, jf. nedenfor. Udførelsestiden defineres som perioden fra opstart af arbejdet på byggepladsen til den faktiske aflevering. Indgår entreprisen i en samlet afleveringsforretning, er det dog til færdiggørelsen af entreprisen. Ved tidsfristforlængelser forstås antallet af arbejdsdage, entreprenøren har fået godkendt som tidsfristforlængelser, uanset årsagen til tidsfristforlængelsen. Nøgletallet kan ikke antage værdier under 100 pct. Mangler Antal mangler indført i afleveringsprotokollen klassificeret efter alvor. Mangler opgøres som antallet af konkrete mangler og ikke som typer af mangler. Går samme type af mangel igen på flere bygningsdele, tælles denne type af mangel som antallet af bygningsdele, hvor manglen er konstateret. Mangler opgøres som antal mangler sat i forhold til entreprisesum opgjort pr. million kr. og klassificeres som:
- Kosmetiske mangler: Mangler med ingen eller ubetydelig byggeteknisk betydning, dvs. helt uden eller uden nævneværdig indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele påvirkes ikke. 2) Mindre alvorlige mangler: Mangler med mindre byggeteknisk betydning, dvs. uden nævneværdig eller med mindre indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele kan blive nedsat, hvis manglen ikke udbedres. 3) Alvorlige og kritiske mangler: Mangler med nogen eller stor byggeteknisk betydning, dvs. med indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele bliver nedsat, hvis manglen ikke udbedres. 4) Forhold der skal undersøges nærmere. Økonomisk værdiansættelse af mangler. Udbedring af mangler målt ved den skønsmæssige, økonomiske værdiansættelse af manglerne fastsat i forbindelse med aflevering sat i forhold til entreprisesummen. Manglers betydning for ibrugtagningen. Nøgletallet udgøres af bygherrens svar på følgende spørgsmål:
- Har der for entreprisen været mangler ved afleveringen, som har vanskeliggjort eller faktisk forhindret den forudsatte brug af væsentlige dele af byggeriet? Arbejdsulykker Ulykkesfrekvens udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker sat i forhold til entreprisesummen opgjort pr. milliard kr. Arbejdsulykker defineres som »pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade«. Der skal medtages hændelser, som medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Der medtages kun ikke-personhenførbare oplysninger om antal arbejdsulykker. Kundetilfredshed Bygherrens tilfredshed med byggeprocessen Nøgletal om bygherrens (bygherrerådgiverens) tilfredshed med entrepriseopgaven beregnes på baggrund af 8 spørgsmål, hvor bygherren skal angive både sin vurdering af præstation for den pågældende delopgave og den betydning, som delopgaven tillægges. Både ved vurdering af præstation og betydning gives en karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedste præstation henholdsvis største betydning. Vurderer bygherren, at et spørgsmål ikke er relevant, kan bygherren i stedet angive dette. Nøgletallet beregnes som et gennemsnit af bygherrens (bygherrerådgiverens) angivne vurdering med de 8 delopgaver, vægtet med den betydning som delopgaven er tillagt.
(Stk. 3)
- Entreprenørens evne til at bistå konstruktivt ved projektgennemgangen eller ved planlægning af opgaveløsningen forud for entreprisens opstart på byggepladsen. 2) Entreprenørens evne til at finde løsninger i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav og i øvrigt imødekomme bygherrens behov og ønsker inden for de aftalte rammer. 3) Entreprenørens evne til at overholde aftalte tidsplaner og aflevere entreprisen til tiden. 4) Entreprenørens evne til at indgå i dialog om tillægsydelser og priser for disse. 5) Entreprenørens evne til at føre en konstruktiv dialog og medvirke til et godt samarbejde mellem projektets nøglepersoner. 6) Entreprenørens evne til at tage hensyn til byggepladsens omgivelser, f.eks. naboer, beboere, øvrigt personale og evt. brugere af bygningen under arbejdets udførelse. 7) Entreprenørens evne til at medvirke til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering. 8) Entreprenørens evne til at levere information om drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav. Kundeloyalitet Nøgletal om kundeloyalitet udgøres af bygherrens svar på følgende spørgsmål:
- Angivelse af, om bygherren vil benytte virksomheden igen ved et lignende projekt? Bygherren skal angive sin vurdering på en skala fra 1 til 5, men ved besvarelsen af dette spørgsmål angives ikke betydning. Vurderer bygherren, at spørgsmålet ikke er relevant, kan bygherren i stedet angive dette.
Bilag 4 Indsamling af nøgletalsoplysninger for entreprenører, jf. §§ 11-13
(Oplysningerne indsamles på entrepriseniveau (fag-, hoved-, total-, eller storentreprise), medmindre det er angivet, at de indsamles på projektniveau) Nr. Oplysning Indsamles via BOSSINF-STB gennem samarbejde mellem bygherre og entreprenør Indsamles ved at bygherren afleverer oplysning til evaluator Stamdata (indberettes ved projektets påbegyndelse – skema B) 1 Projektets navn X 2 Entreprisetype X 3 Opgavetype X 4 Virksomhedstype X 5 CVR-nummer X 6 Kontaktperson, navn X 7 Kontaktperson, telefonnummer X 8 Kontaktperson, e-mailadresse X 9 Kontaktperson for bygherre, navn X 10 Kontaktperson for bygherre, telefonnummer X 11 Kontaktperson for bygherre, e-mailadresse X Datoer og økonomi (indberettes ved projektets påbegyndelse – skema B) 12 Forventet påbegyndelsesdato X 13 Forventet afleveringsdato 1) X 14 Forventet entreprisesum X Overholdelse af tidsfrister (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 15 Faktisk påbegyndelsesdato X 16 Faktisk afleveringsdato Indgår entrepriseopgaven i et projekt, hvor der afholdes en samlet afleveringsforretning, indberettes henholdsvis entrepriseopgavens forventede og faktiske færdiggørelsesdato frem for den forventede og faktiske dato for den samlede afleveringsforretning. X 17 Antallet af arbejdsdage, som entreprenøren har fået godkendt som tidsfristforlængelser, uanset årsagen til tidsfristforlængelsen X Mangler (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 18 Kosmetiske mangler: Mangler med ingen eller ubetydelig byggeteknisk betydning, dvs. uden eller uden nævneværdig indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele påvirkes ikke X 19 Mindre alvorlige mangler: Mangler med mindre byggeteknisk betydning, dvs. uden nævneværdig eller med mindre indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele kan blive nedsat, hvis manglen ikke udbedres X 20 Alvorlige og kritiske mangler: Mangler med nogen eller stor byggeteknisk betydning, dvs. med indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele bliver nedsat, hvis manglen ikke udbedres X 21 Forhold, som skal undersøges nærmere X 22 Økonomisk værdiansættelse af manglerne X 23 Manglers betydning for ibrugtagning X Arbejdsulykker (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 24 Antal anmeldte arbejdsulykker X Økonomi (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 25 Faktisk entreprisesum X Tilfredshed med byggeprocessen (Vurdering af præstation og betydning i 8 punkter) (indberettes ved entreprisens afslutning) 26 Entreprenørens evne til at bistå konstruktivt ved projektgennemgangen eller ved planlægning af opgaveløsningen forud for entreprisens opstart på byggepladsen X 27 Entreprenørens evne til at finde løsninger i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav og i øvrigt imødekomme bygherrens behov og ønsker inden for de aftalte rammer X 28 Entreprenørens evne til at overholde aftalte tidsplaner og aflevere entreprisen til tiden X 29 Entreprenørens evne til at indgå i en dialog om tillægsydelser og priser for disse X 30 Entreprenørens evne til at føre en konstruktiv dialog og medvirke til et godt samarbejde mellem projektets nøglepersoner X 31 Entreprenørens evne til at tage hensyn til byggepladsens omgivelser, f.eks. naboer, beboere, øvrigt personale og evt. brugere af bygningen under arbejdets udførelse X 32 Entreprenørens evne til at medvirke til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering X 33 Entreprenørens evne til at levere information om drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav X Kundeloyalitet (Vurdering af præstation) (Indberettes ved entreprisens afslutning) 34 Angivelse af, om bygherren vil benytte virksomheden igen ved et lignende projekt X
(Stk. 3)
Bilag 5 Nøgletalsoplysninger, der skal forelægges entreprenøren til udtalelse, jf. § 12, stk. 2, og § 13, stk. 2
(Oplysningerne er på entrepriseniveau (fag-, hoved-, total-, eller storentreprise)) Nr. Oplysning 13 Forventet afleveringsdato Indgår entreprisen i et projekt, hvor der afholdes en samlet afleveringsforretning, indberettes henholdsvis entreprisens forventede og faktiske færdiggørelsesdato og forelægges entreprenøren 15 Faktisk påbegyndelsesdato 16 Faktisk afleveringsdato Indgår entreprisen i et projekt, hvor der afholdes en samlet afleveringsforretning, indberettes henholdsvis entreprisens forventede og faktiske færdiggørelsesdato og forelægges entreprenøren 17 Antallet af arbejdsdage entreprenøren har fået godkendt som tidsfristforlængelser, uanset årsagen til tidsfristforlængelsen 18 Kosmetiske mangler: Mangler med ingen eller ubetydelig byggeteknisk betydning, dvs. uden eller uden nævneværdig indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele påvirkes ikke 19 Mindre alvorlige mangler: Mangler med mindre byggeteknisk betydning, dvs. uden nævneværdig eller med mindre indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele kan blive nedsat, hvis manglen ikke udbedres 20 Alvorlige og kritiske mangler: Mangler med nogen eller stor byggeteknisk betydning, dvs. med indflydelse på bygningsdelens konstruktion eller funktion. Levetiden for denne og eventuelt tilstødende bygningsdele bliver nedsat, hvis manglen ikke udbedres. 21 Forhold, som skal undersøges nærmere 22 Økonomisk værdiansættelse af manglerne 23 Manglers betydning for ibrugtagning 24 Antal anmeldte arbejdsulykker 25 Faktisk entreprisesum 26 Entreprenørens evne til at bistå konstruktivt ved projektgennemgangen eller ved planlægning af opgaveløsningen forud for entreprisens opstart på byggepladsen 27 Entreprenørens evne til at finde løsninger i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav og i øvrigt imødekomme bygherrens behov og ønsker inden for de aftalte rammer 28 Entreprenørens evne til at overholde aftalte tidsplaner og aflevere entreprisen til tiden 29 Entreprenørens evne til at indgå i en dialog om tillægsydelser og priser for disse 30 Entreprenørens evne til at føre en konstruktiv dialog og medvirke til et godt samarbejde mellem projektets nøglepersoner 31 Entreprenørens evne til at tage hensyn til byggepladsens omgivelser, f.eks. naboer, beboere, øvrigt personale og evt. brugere af bygningen under arbejdets udførelse 32 Entreprenørens evne til at medvirke til at gennemføre en tilfredsstillende aflevering 33 Entreprenørens evne til at levere information om drift og vedligeholdelse i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav 34 Angivelse af, om bygherren vil benytte virksomheden igen ved et lignende projekt Nøgletal om bygherrens tilfredshed med byggeprocessen for den konkrete entreprise Nøgletal om kundeloyalitet for den konkrete entreprise
(Stk. 3)
Bilag 6 Definitioner af nøgletal for bygherrer og forretningsførere i byggefasen, jf. § 6, stk. 1
Selve nøgletallene er markeret med . Mangler Udbedring af mangler målt ved den skønsmæssige, økonomiske værdiansættelse af manglerne fastsat i forbindelse med aflevering sat i forhold til entreprisesummen. Nøgletallet for bygherren beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte entreprenørers nøgletal, vægtet med entreprenørernes faktiske entreprisesummer. Arbejdsulykker Ulykkesfrekvens udtrykt som antal anmeldte arbejdsulykker sat i forhold til entreprisesummen opgjort pr. milliard kr. Arbejdsulykker defineres som »pludselig, uventet og skadevoldende hændelse, som sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade«. Der skal medtages hændelser, som medfører uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere udover tilskadekomstdagen. Der medtages kun ikke-personhenførbare oplysninger om antal arbejdsulykker. Nøgletallet for bygherren beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte entreprenørers nøgletal, vægtet med entreprenørernes faktiske entreprisesummer. Energiforbrug Forventet energiforbrug i kWh pr. m 2 pr. år. Det forventede energiforbrug i kWh pr. m 2 pr. år opgøres som det beregnede energiforbrug, der indgår som en del af energimærkningen i den obligatoriske energimærkningsordning. Bestillertilfredshed Nøgletal om bestillers tilfredshed med bygherreopgaven udgøres af 5 spørgsmål, hvor bestiller skal angive både sin vurdering af præstation for den pågældende delopgave og den betydning, som delopgaven tillægges. Både ved vurdering af præstation og betydning gives en karakter på en skala fra 1 til 5, hvor 5 angiver bedste præstation henholdsvis største betydning. Vurderer bestilleren, at et spørgsmål ikke er relevant, kan bestilleren i stedet angive dette. Nøgletallene udgøres herudover af spørgsmål om bestillers samlede tilfredshed med bygherreopgaven (nr. 6), hvor alene vurdering angives. Bestillers vurdering af bygherrens præstation og betydning af delopgaverne:
- Bygherrens evne til at opstille realistiske budgetter. 2) Bygherrens evne til at opstille realistiske tidsplaner. 3) Bygherrens evne til at indgå i en samarbejdsproces og dialog med bestilleren. 4) Bygherrens evne til at inddrage brugerne/brugerønsker under projekteringen. 5) Bygherrens håndtering af processer med beboere/lejere/brugere/naboer under projektering og udførelsen af byggearbejderne. Samlet tilfredshed
- Angivelse af bestillerens samlede tilfredshed med bygherreopgaven. Vurdering af produktet Vurderingen af produktet udgøres af et nøgletal inden for hvert af byggeriets 4 hovedområder samt nøgletal om den samlede vurdering af byggeriet. Nøgletallet for det enkelte hovedområde beregnes på baggrund af en vurdering af et mindre antal underområder, hvor panelet af sagkyndige skal angive både sin vurdering af byggeriet inden for det pågældende underområde og den betydning, som underområdet tillægges. Panelet af sagkyndige vil endvidere kunne komme med kommentarer for hvert hovedområde samt for den samlede vurdering af byggeriet.
(Stk. 3)
Vurdering af byggeriets hovedområder
- Ejendom og omgivelser. 2) Bygning. 3) Bolig. 4) Rum. Samlet vurdering
- Samlet vurdering af byggeriet.
Bilag 7 Indsamling af nøgletalsoplysninger for bygherrer og forretningsførere i byggefasen, jf. §§ 15-18
(Oplysningerne indsamles på projektniveau, medmindre det er angivet, at de indsamles på entrepriseniveau) Nr. Oplysning Indsamles ved at bygherren indberetter oplysning i BOSSINF-STB Indsamles ved at kommunen indberetter oplysning i BOSSINF-STB Indberet-tes i BOSSINF-STB i forbindelse med evaluering af entreprenører Stamdata (indberettes ved projektets tilsagn – skema A) 1 Projektets navn X 2 Bygherre X 3 CVR-nummer for bygherre X 4 Kontaktperson for bygherre, navn X 5 Kontaktperson for bygherre, telefonnummer X 6 Kontaktperson for bygherre, e-mailadresse X 7 Bestiller X 8 Forretningsfører i byggefasen X Økonomi (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 9 Projektets anskaffelsessum X 10 Projektets bruttoetageareal X Forventet energiforbrug (indberettes ved projektets afslutning – skema C) 11 Årligt beregnet energiforbrug i kWh pr. m2 X Bestillers tilfredshed med bygherren (Vurdering af præstation og betydning i 5 punkter) (indberettes i forbindelse med godkendelse af skema C) 12 Bygherrens evne til at opstille realistiske budgetter X 13 Bygherrens evne til at opstille realistiske tidsplaner X 14 Bygherrens evne til at indgå i en samarbejdsproces og dialog med bestilleren X 15 Bygherrens evne til at inddrage brugerne/brugerønsker under projekteringen X 16 Bygherrens håndtering af processer med beboere/lejere/brugere/naboer under projektering og udførelsen af byggearbejderne X Bestillers samlede tilfredshed (Vurdering af præstation) (indberettes i forbindelse med godkendelse af skema C) 17 Angivelse af bestillerens samlede tilfredshed med bygherreopgaven X Mangler (indberettes i forbindelse med evaluering af entreprenørerne) 18 Evaluerede entreprenørers nøgletal om økonomisk værdiansættelse af mangler X Arbejdsulykker (indberettes i forbindelse med evaluering af entreprenørerne) 19 Evaluerede entreprenørers nøgletal om arbejdsulykker X Entreprisesum (indberettes i forbindelse med evaluering af entreprenørerne) 20 Evaluerede entreprenørers faktiske entreprisesum X Afbrudte evalueringer (indberettes i forbindelse med evaluering af entreprenørerne) 21 Evaluerede entreprenørers afbrudte evalueringer X
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2009
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2009