TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sagsbehandlingsregler ved godkendelse af forvaltnings-organisationer efter ophavsretsloven

DanmarkBekendtgørelse2009

Kulturministeriet

BEK nr 1312 af 15/12/2009 I medfør af § 38, stk. 6, § 39, stk. 5, § 50, stk. 5, § 68, stk. 3, og § 75 a, stk. 2 i lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. juni 2008 som ændret ved lov nr. 510 af 12. juni 2009, fastsættes:

Definitioner

§ 1

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved ansøgeren, den organisation, som i henhold til lovens § 38, stk. 5, § 39, stk. 3, § 50, stk. 4, § 68, stk. 2, og § 75 a, stk. 1, søger om kulturministerens godkendelse.

Frist for meddelelse af afgørelse

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Kulturministeriet skal træffe og meddele afgørelse om godkendelse senest 4 uger efter modtagelse af ansøgning og alle nødvendige dokumenter, og såfremt sagen i øvrigt er fuldt oplyst, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset fristen i stk. 1, kan Kulturministeriet træffe afgørelse senest 8 uger efter modtagelse af ansøgning og alle nødvendige dokumenter, og såfremt sagen i øvrigt er fuldt oplyst, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Kulturministeriet giver ansøger meddelelse om fristen inden udløbet af fristen efter stk. 1. Meddelelsen skal være begrundet. Stk. 3. Uanset fristerne i stk. 1 og 2, kan ansøger ikke anses for at være godkendt, før Kulturministeriet har truffet afgørelse om godkendelse.

Kvittering

§ 3

§ 3. Kulturministeriet skal hurtigst muligt kvittere for modtagelsen af en ansøgning om godkendelse. Kvitteringen skal indeholde følgende oplysninger:

  1. fristen for meddelelsen af afgørelse, jf. § 2, stk. 1 og 2,
  2. oplysninger om, at ansøgeren ikke kan betragtes som godkendt, før Kulturministeriet har truffet og meddelt afgørelsen, uanset om fristen efter § 2, stk. 1 og 2, ikke er overholdt, og
  3. klagemuligheder.

Ikrafttræden

§ 4

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2009.

Kulturministeriet /Carina Christensen / Bente Skovgaard Kristensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2009
Ikrafttrædelsesdato
18. december 2009